Lidt forskelligt

September synger på sidste vers, og jeg har gerne som mål, at hækkene samt de kugleklippede og søjleklippede stedsegrønne skal være klippet inden udgangen af september. Vi nåede det lige.

Vi har en del indvendige hække, der skal klippes blandt andet denne siksak-takshæk, der adskiller sydhaven og haven bag huset.

Kuglerne under birketræet har også fået en opstrammer.

Det er altid spændende om sarte stauder vil klare vinteren, så derfor tager jeg for en sikkerheds skyld altid stiklinger i september af planter som Salvia 'Amistad', poppelrose og passionsblomst. Potterne lader jeg stå ude under et halvtag, men hvis det sætter ind med dagsfrost, flytter jeg potterne ind i garagen. På billedet ses stiklinger af 'Amistad' og poppelrose. Lavendelstiklingerne er fra foråret, og de skal plantes ud i haven nu.

Der er fortsat blomster at finde. Vintersarens, Satureja montana, blomster er bittesmå, men der er mange af dem.

Biblomme, Lobularia 'Carpet of Snow' kommer igen år efter år, hvis man først en gang har sået den. Den er altid velkommen, for den bliver ikke ret stor, så den vil ikke tage magten fra andre planter.

Hjortetaktræet, Rhus typhina 'Tiger eyes', som blev plantet sidste år er vokset godt, selv om 'Amistad' vokser den over hovedet. 'Tiger eyes' har lysere blade end andre hjortetaktræer, og den bliver ikke så høj. Den skulle ikke danne så mange rodskud, hvilket er en stor fordel - hvis det holder.

Pæonerne har en meget kort blomstringstid, men til gengæld udmærker de sig nu igen ved at have smukke efterårsfarver, og allerede i vinter vil de første nye røde skud vise sig. Så planten har meget at byde på.

Om fjervalmuen, Macleaya, også er ved at skifte til efterårsfarver, eller om den har en mangelsygdom fx magnesiummangel ved jeg ikke.

Gulbladet merian, Origanum vulgare 'Aureum' er en god kantplante langs fliser. Den kryber ud over fliserne og opbløder kanterne. 

Rønnebærrene er ved at være spist, solsorterne har rigtig mæsket sig.

Nogle af krukkevæksterne ser lidt trætte ud, men hortensiaen 'Runaway Bride' har blomstret hele sommeren, og den ser ud, som om den har tænkt sig at blive ved et stykke tid endnu. Den skal senere plantes ud i den hvide have, hvor et par ædelcypresser er gravet op og har efterladt et stort hul.

Vejret har været dejligt hele ugen, og der kan fortsat drikkes kaffe i haven. Et par brændende kærlighed lyser op på havebordet.

Kitty, genboens kat, nyder at sole sig på de varme fliser. Den siger ikke nej til at blive kløet bag øret og på maven.

Septemberhaven

Den seneste uge har budt på flere af de dage, hvor regntøj og gummistøvler har været påkrævet, når man har bevæget sig udenfor. Indtil videre er der kommet over 100 mm regn i september. Blæsten har til tider været hård og har brækket grene af træerne, og hvor der har været læ, har afrevne blade samlet sig i dynger. Efteråret har ramt os på den hårde måde. Men vejret til trods kan man gå ud i haven og blive mødt af den skønneste rose. Hvor er blomster dog seje.

Bambussernes våde blade hænger ud over flisestien, og man må have hænderne til hjælp, hvis man skal passere uden at få ansigtet vasket.

Solen er tittet frem mellem bygerne, og solstrålerne får de våde bjergmynter til at flimre.

På rionettet mellem vinduerne har passionsblomsten vokset sig stor i sommer.

De hvide blomster ser alt for eksotiske ud til at kunne klare sig i det danske efterårsvejr. Men de er helt upåagtede af blæst og regn.

Stenene bliver så klare i farverne, når de er våde.

Dusksalvien er en favorit blandt sommerblomsterne. Både de blå og de lyserøde har sået sig selv.

Modlyset giver ekstra farve til det gule bed.

De høje høstasters vælter til alle sider på grund af blæsevejret, men denne, der er lav og kompakt er helt upåvirket af vejret.

Fuglene har travlt med at spise rønnebærrene, så de har ikke fundet vindruerne endnu.

Den japanske star, Carex morrowii 'Ice Dance', med de hvidbrogede blade lyser op i et bed på nordsiden af huset.

Drejeblomsten, Physostegia virginiana 'Vivid' er en af efterårets favoritter. Den vokser uden for køkkenvinduet, og de pink blomster er dejlige at kikke ud på, når man arbejder ved køkkenbordet.

Cottagehave i Middelfart

Haverne var toptrimmede, vejret perfekt, flagene hejst, og der var kaffe på kanden. Årets havefestival var skudt i gang, og vi var rundt i 5 skønne haver, hvor vi blev mødt af haveejere, der viste rundt og fortalte om deres haver. Det blev en dejlig weekend.

Jeg har valgt at vise en have i Middelfart. I præsentationen af haven stod der cottagehave - landidyl på 3500 m2 med udsigt til natur og marker, og så var der en lille billedserie med staudebede, terrasser og grønne marker. Både beskrivelsen og billederne solgte godt, og vi var mange, der gerne ville se haven.

De store græsser imponerede. 

Græsser og løvefod er gode selvskabsplanter. Det ser flot ud med en hel række græsser. Bortset fra en årlig nedklipning må bedet være nem at holde.

Det er ikke så tit, man ser lammeøre brugt som bunddækkeplante, men det så virkelig smukt ud med de sølvgrå blade omkring stammerne.

Her er lammeører brugt som kantplanter. Bemærk hvor naturligt haven og landskabet bagved smelter sammen.

Indvendige hække er fine til at skabe rum og til at skærme. I denne have var bålpladsen omkranset af en cirkelformet hæk.

De hvide høstanemoner betog vist alle, der besøgte haven. Høstanemoner er flottest, når der er mange af dem.

Røllikerne udgjorde også en stor gruppe. De var med til at give haven et lidt vildt look.

Omkring det store træ, der formentlig står i skel, var de vilde planter inviteret helt ind i haven

Vi fik serveret kaffe i pavillonen. Her kunne vi sidde og nyde udsigten. 

Der var mange hyggelige terrasser og siddepladser rundt om i haven.

Haven havde en meget fin grundplan. Den kunne ikke overskues på en gang, da den var delt i flere afgrænsede rum. Men her er et langt kik på skrå, der viser noget om havens udformning. En rumopdelt have er næsten altid meget hyggelig, men man skal samtidig passe på at bevare nogle af de lange kik, ellers kan haven let komme til at virke for indelukket, næsten lidt kvælende.

En stor tak til Anni Rasmussen, der havde inviteret indenfor i familiens dejlige have.

Det er i denne weekend, vi skal til Havefestival

Jeg glæder mig meget. Det er altid sjovt at komme ud at se, hvordan andre haveejere har indrettet deres haver. Og det er sjovt at møde menneskene bag haverne. Vi har udvalgt 4 haver i Midt- og Østjylland samt en have i Middelfart. Det bliver for stor en mundfuld at se alle haverne på en dag, så vi sat to dage af og tager en overnatning i Fredericia.

Som en lille appetitvækker til alle jer, der også har planlagt at bruge weekenden på havebesøg, viser jeg lige en lille billedserie fra tre haver, som vi har besøgt ved tidligere Havefestivaler. Alle tre haver er også åbne ved dette års Havefestival.

Den første have er "Spansklærerens have" i Asperup. Når man ser dette billede, føles det, som om haven næsten er uendelig. Stien snor sig gennem en grøn oase, og man kan ikke se, hvor den ender.

Der er også blomster i haven, selvom det er den grønne farve, der dominerer. Her er det den lysegule løvehale der dukker op flere steder i det grønne og binder det hele sammen.

Hvem kunne ikke få lyst til at slå sig ned på denne skønne terrasse.

De næste billeder er fra Helle Aagaards dejlige have ved Fåborg. Hver kvadratmeter er udnyttet, og der er så mange små hyggelige haverum.

Billedet leder tankerne hen på engelske cottagehaver. 

Niveauforskellene i haven giver er godt overblik.

De sidste billeder er fra Helle Vibekes have i Sdr. Bork. I denne have har biodiversiteten gode kår og blomsterne får lov at så sig selv. Men bag det vilde look gemmer sig en have, der er styret med hård hånd.

Helle Vibekes har sans for indretning, og flere steder i haven er der er skabt mulighed for at tage sig et lille hvil i hyggelige omgivelser.

Søen har en fin placering midt i haven.

Man kan finde alle de åbne haver på Haveselskabet.dk. Her kan man også se billeder fra haverne.

I går var det dejligt vejr, og det meste af dagen blev brugt i haven. Jeg gik og lugede omkring stauderne. Nogle af septemberhavens stauder springer straks i øjnene på grund af deres blomstring. Det gælder fx sankthansurten, som er en elsket staude i mange haver.

Andre stauder er for længst afblomstrede, men står med flotte grønne blade, der pynter og fylder godt i bedene. Det gælder kobjælden, Pulsatilla vulgaris, der ellers betragtes som en forårsstaude.

En anden staude, der er værd at bemærke er drueliljen, Liriope Muscari 'Moneymaker'. Den står med kraftige mørkegrønne blade. Jeg har den i en krukke på nordsiden af huset. Den vil blomstre senere i efteråret, og knopperne begynder at kunne ses.

Jeg vil slutte med et billede af japansk blodgræs, Imperata. Bladene bliver mere og mere røde jo længere hen på året, man kommer.