Efter jul, når de farvestrålende frøposer dukker op i stativer i butikkerne, og frøfirmaerne viser deres sortiment på nettet, kan jeg næsten ikke vente, til det bliver tid til at komme i gang med at så.
Ja jeg kan faktisk slet ikke vente, så jeg får altid sået alt for tidligt. Resultatet bliver, at husets vindueskarme hvert forår er fyldt med kasser med ranglede sommerblomster, som det er for tidligt at plante ud i haven. Når det så endelig bliver lunt nok til udplantning, er hullerne i bedene allerede fyldt ud af andre planter, og så ved jeg ikke, hvor jeg skal plante mine frølinger.
Det får mig til hvert år at bestemme, at nu skal det være slut med sommerblomster. Men den beslutning kan jeg selvfølgelig ikke overholde, og næste vinter gentager det hele sig.
Nu er sæsonen for sommerblomster ovre for i år, og det er tid til at gøre status over, hvordan det gik med blomsterne i den tørre og meget varme sommer. Nogle har klaret sig godt ved vandslangens hjælp, andre blev ikke til så meget, og de få blomster, der kom, visnede hurtigt.
Helt slut er det nu ikke, for løvemund, Antirrhinum 'Apollo purple', blomstrer endnu. Jeg tog billedet i går. Den har klaret sommerens tørke fint og har haft mange blomster. Den lader sig ikke gå på af lidt nattefrost, så det er en sommerblomst, man kan have fornøjelse af over meget lang tid.
Morgenfruerne klarer al slag vejr, og de bliver ved og ved med at blomstre. De var blevet lidt ranglede, så jeg rykkede dem op for nogle dage siden.
Ærteblomsterne, Lathyrus 'Black Knight', blev ikke til så meget i år. Planterne blev ikke så store og kraftige, som de plejer.
Edderkoppeplanten, Cleome spinosa, voksede sig stor, men nogle af planterne visnede pludselig ned, og når jeg rykkede dem op, kunne jeg se, at deres rodnet slet ikke var udviklet. Jeg ved ikke, om det skyldes tørken.
Sommerasterserne, Callistephus chinensis 'Dwarf carpet' har groet, så det var en lyst. De har leveret blomster til utallige buketter.
Mamelukærme, Lavatera trimestris, blev spinkle og ranglede, og blomsterne holdt kun i kort tid i den brændende sol. Jeg rykkede planterne op allerede midt på sommeren, fordi de var kedelige at se på. Billedet er fra sidste år.
Samme skæbne overgik stolt kavaler, Cosmos Xanthos. Her er billedet også fra sidste år.
Frøkenhat, Zinnia, har stået et tørt sted i haven, og planterne er kun blevet vandet lidt. Men de har klaret sig forbavsende godt, og de enkelte blomster har været holdbare på trods af det meget varme vejr.
Vintersaren, Satureja Montana, blev årets favorit. Det er en yndig flerårig plante med stedsegrønne blade. Den nåede at blomstre lidt i år med skønne små lysviolette blomster. Den trives godt i sol og tør jord, så det var lige sommeren for den.
Bleggul kløver, Trifolium ochroleucon, nåede ikke at blomstre i år, men planten er flerårig, så jeg venter spændt til næste år. Planten har pælerod med kraftige siderødder, så den har ikke haft problemer med tørken.
Dette var lidt om årets sommerblomster. Til næste år vil jeg som sagt ikke så sommerblomster - måske lige bortset fra nogle få …..
Fin oversigt. Tak for den. Dine erfaringer efter sommerens varme og tørke er velkomne :-)
SvarSletJa den sommer har givet nogle erfaringer. Det er spændende, hvordan vejret bliver næste sommer.
SletHilsen Elna
Sommeren har ikke været ret god for sommerblomster, jeg fik ikke sået nogle, jeg havde også nok at gøre med at vande alt det andet. Mine Cosmos har klaret sig flot, de er selvsåede, det er åbenbart det der holder længst. Linaria purpurea Canon Went har jeg overalt i haven, de er voldsomme til at så sig selv, men det er en fin blomst.
SvarSletGod weekedn
Hilsen Lisbeth
Jeg giver dig ret i, at Linaria er en fin blomst. Jeg vil heller ikke undvære den, men jeg er lidt træt af, at den selvsår sig så meget. Frøposerne på billedet har jeg fået sammen med et par haveblade, jeg købte i efteråret, derfor har jeg ikke fået dem sået.
SletDu må også have en god weekend!
Hilsen Elna
Så mange flotte sommerblomster du hadde i år! Sommerasters er veldig fine, og de fikk jeg lyst til å ha til neste år.
SvarSletGod weekend.
Sommerasters kan jeg varmt anbefale. De pynter i haven, og så er de gode til afskæring.
SletDu må også have en god weekend!
Hilsen Elna
Hej Elna
SvarSletDer er nu altså mange flotte sommerblomster!
Og finurlige - edderkoppeblomsten er da fin og morsom:)
Selv har jeg kun de sommernlomster der frøsår sig selv - eller som viser sig være flerårige...
Ha en dejlig weekend
Der er helt sikkert mange flotte sommerblomster. De, der sår sig selv, betragter jeg som en gave til haven. De er jo som regel lette at luge bort, hvis de tager overhånd.
SletDu må også have en dejlig weekend!
Hilsen Elna
Spændende at se, om du kan overholde dit forsæt:) Jeg såede mange sommerblomster i år, og efter omstændighederne klarede de sig alle godt - nogle dog først her i sensommeren, hvor vandet endelig kom! Jeg elsker også, når frøposerne kommer på hylderne i butikkerne, og jeg får altid købt for mange:)
SvarSletHm! Det tror jeg ikke, jeg kan. Men jeg vil virkelig gøre mig umage med at styre min utålmodighed, så jeg ikke får sået for tidligt😉. Det var godt, det lykkedes med dine sommerblomster. Mine lathyrus stod nærmest i stampe hele sommeren, men de mandede sig også op, da der kom regn. Jeg får også altid købt for mange, men jeg tror, jeg omsider har lært, at jeg ikke behøver at så hele posen.
SletHilsen Elna
Hei Elna! Så godt å se vakre sommerblomster. Har mange av dem heldigvis. Har noen ganger vært plaget av kålfluelarver på røttene til Cleome. Larvene spiser dem opp.
SvarSletGleder meg vilt til en ny frøsesong. Jeg liker godt den galskapen som rammer meg.
Ha det godt! Anne
Sommerblomster er slet ikke til at undvære, og jeg forstår godt, at du er glad for dem. Det ender nok også med, at jeg sår sommerblomster igen til næste år, for jeg kan jo ikke lade være, når frøposerne dukker op😉.
SletDet kan være, mine Cleome også får rødderne spist af larver? Den tanke har jeg ikke haft, men det er store planter, der pludselig visner. Jeg har også været ude for, at Cleome i krukker er gået ud, og derfor tvivler jeg på, at det er tørken, der har skylden, for jeg er omhyggelig med at vande mine krukker.
Du må også have det godt!
Hilsen Elna
Paradoksalt nok oplevede jeg i år, at de frø, jeg nok i virkeligheden havde sået for tidligt, endte med at give det bedste resultat, sikkert fordi jeg ikke var god nok til at indrette mig efter de høje temperaturer og den langvarige tørke, da jeg såede på et senere tidspunkt. Den gule cosmos var også et stort flop for os, mens zinnia blev en succes.
SvarSletZinnia svigter aldrig. Det er en plante, jeg efterhånden er kommet til at holde af. Engang fandt jeg den lidt kedelig, men takket være dens gode egenskaber er jeg kommet til at sætte stor pris på den. De almindelige hvide og lyserøde cosmos er lette at dyrke, men den gule Xanthos har altid drillet mig.
SletHilsen Elna
Hei igjen!
SvarSletDa jeg plantet ut Cleome i sommer, strødde jeg kanel rundt rotstengelen. Tenkte at det kunne være en mulighet å luktforvirre dem. Det hjalp, ikke en ble angrepet av kålflua. Har prøvd med hvitløk, det hjalp ikke.
Tak for tipset. Det er da værd at prøve, og kanel har man jo i køkkenskabet. Jeg har prøvet at strø kanel ud for myrer. Det er et gammelt husråd, men jeg synes ikke det hjalp.
SletHilsen Elna
Hej Elna!
SvarSletDet är ju så med våra passioner här i livet, det handlar sällan om klokskap och återhållsamhet, det handlar om lust, förväntningar och glädje och den emotionella tillfredsställelse vi får när det lyckas. Tänk så torftigt och trist det skulle vara om allt handlade intellektuell visdom.
Lövemund är en gammal och ärorik växt i våra trädgårdar, min mamma sådde den alltid, varje år. Den måste ha något speciellt som attraherar trädgårdsmänniskor eftersom den stått sig så väl i den konkurrens som numera råder. Lövemund heter lejongap på svenska.
Hälsningar Gunilla
Hvor er det godt skrevet, Gunilla! Det er jo præcis sådan, det er.
SletJeg kendte ikke løvemund som barn. Jeg såede dem første gang for 2 år siden, så de er ny i vores have. Men det var kærlighed ved første blik.
Hilsen Elna
hey elna! so good to see beautiful summer flowers. have many of them fortunately. has sometimes been bothered by cabbage flea on the roots of cleome. the larvae eat them up.
SvarSletดูหนัง