Det karakteristiske ved vores have er de mange bunddækkeplanter. Et bed med bunddækkeplanter er nem at holde, og da mange af planterne står grønne om vinteren, er der noget at se på året rundt. I det viste bed, som er beliggende øst for huset, vokser mange forskellige bunddækkeplanter, og en del af dem har store blade, der giver bedet et frodigt udtryk.
Om foråret og i forsommeren er der en del blomster i bedet, men nu har det meste afblomstret, og det er de forskellige bladformer og -farver, man lægger mærke til.
I maj, når løgplanterne er færdige med at blomstre, bliver der ryddet op i bedet. Der bliver klippet ned, de mest aggressive planter bliver beskåret, så de ikke kvæler naboerne, og ukrudt bliver luget op. Da der ikke er bar jord, er det meget begrænset, hvad der kommer af ukrudt. Ingen af planterne i bedet kræver opbinding. Vanding er som regel ikke nødvendigt, da de fleste planter er tørketålende, og den tætte beplantning nedsætter fordampningen. Når forårsarbejdet er gjort, kan bedet stort set passe sig selv til næste forår.
Hosta og stjerneskærm. Stjerneskærmen blev klippet helt ned efter første blomstring, men nu er nye blomster på vej.
Bronzeblad og kæmpestenbræk. Her er det modsætninger, der mødes, hvad angår struktur, farver og former på bladene.
Skovmærker og bispehuer. Skovmærkerne har ikke været glade for den tørre sommer.
Langs gavlen er jorden tør, men vinterglans klarer sig glimrende, og ukrudtet får ingen chancer.
En lille gruppe buskvedbend skaber med de blanke blade en fin kontrast til mange af de øvrige planter. Buskvedbenden blomstrer meget sent, og blomsterne er fine at bruge i efterårets dekorationer og kranse.
Påskeklokkerne får bladene klippet af om vinteren for at hindre sygdomsangreb, og frøstandene bliver klippet af, for at hindre selvsåning. Men bortset herfra, kan planten klare sig selv, og de store fligede blade pynter i bedet.
Bregnerne er ved at blive overgroet af naboplanterne, så det må jeg vist have gjort noget ved til foråret.
Et bed kun med bunddækkeplanter vil nok virke lidt flad, der skal noget til at give højde og trække blikket opad. Højden skabes af 3 koreakorneller, et par forskellige viburnum, klippede taks samt buksbom.
Viburnum plicatum 'Watanabe' blomstrer stort set hele sommeren og langt ind i efteråret.
Jeg er glad for, at en del af haven kan passe sig selv i lange perioder, det giver tid og overskud til de mere arbejdskrævende bede.
Jeg beundrer din måde at bruge bunddække på, det ser flot ud, og det virker hos dig. Jeg har kun påskeklokker af dem du nævner. Det ser godt ud, og du forstår at formindske ukrudtets komme.
SvarSletGod weekend
Tak! Man har vel lov til at være lidt doven, og det letter altså arbejdet meget, når man bruger bunddækkeplanter.
SletDu må også have en god weekend!
Hilsen Elna
Hej Elna
SvarSletJa, bunddækkende planter er bare så anvendelige.
Jeg kan, om nogen, godt forstå at det er så vigtigt at kunne være væk fra haven, uden at den gror til i ukrudt.
Gode eksempler du viser!
Ha en dejlig aften
Ja du prøver da temmelig ofte at komme til en have, der har passet sig selv et stykke tid. Men når man er plantesamler som du, er det jo ikke så oplagt at bruge bunddækkeplanter.
SletDu må også have en god weekend!
Hilsen Elna
Det ser jo så tett og frodig ut hos deg med alle de fine bunndekkeplanter. Jeg er veldig imponert over bedene dine :)
SvarSletHa det godt!
Tak! Efter nogle meget tørre måneder, hvor haven så lidt trist ud, har vi nu fået over 100 mm regn i august. Det er vi meget glade for, og det er planterne også, de kvitterer med at vokse sig store.
SletHilsen Elna
Exakt som jag vill ha det :) Roligt att någon mer tycker om Bergenia. En fantastisk växt som ratas, nästan hatas, i Sverige men som ju är en otrolig perenn. Du har en mycket inspirerande plantering.
SvarSletHa en fin helg! Carina
Jeg holder meget af Bergenia. Jeg synes, de store blanke blade er så fine året rundt, de skaber en fin kontrast til rigtig mange andre stauder, og så dækker de jorden godt.
SletTak Carina! Du må også have en god weekend!
Hilsen Elna
Superflotte beplantninger, du har skabt.
SvarSletJeg har også hele haven dækket. Det er meget arbejdsbesparende - mindre vanding og stort set ingen lugning. Bare nyde :-)
/Lisbeth
Tak! Det er helt sikkert både arbejds- og vandbesparende at bruge bunddækkeplanter. Men det er vel ikke ren nydelse, lidt arbejde er der vel også. Men man kan jo også nyde arbejdet.
SletHilsen Elna
Det är verkligen både snyggt och praktiskt med marktäckare. men man får ha självdisciplin. det är väldigt lätt att det slinker in något annat mitt i och då är ju det hela förändrat.
SvarSletHa det gott
Helene
Ja det har du ret i. Det er nok vanskeligst at overholde, hvis man er plantesamler.
SletDu må også have det godt!
Hilsen Elna
Jättefint med marktäckare och grönskande vackert i din trädgård! Vi har det väldigt torrt här på ön och bevattningsförbudet har precis upphävts. Det behövs!! Eller regn!
SvarSletÖnskar dig en glad fredag...
Titti
Tak Titti! Jeg håber, I snart får regn, så planterne kan blive grønne og friske igen. Man bliver også selv helt glad, når man kan høre regnen på ruden.
SletDu må også have en dejlig fredag!
Hilsen Elna