fredag den 2. august 2019

Langt ude i skoven ...

Langt ude i skoven ligger et rødmalet hus med stråtag.


Huset blev bygget i starten af 1960'erne af en pensioneret skoleinspektør. Han gav stedet navnet "Enemærket", vel sagtens på grund af den afsides beliggenhed. For 15 år siden blev Enemærket købt af Ester og Vilhelm Knudsen. De tog fat på at rydde en del af skoven og skabe en have med hostaer og mange andre spændende planter.


Enemærkets Hostahave blev hurtigt et populært udflugtsmål for både lokale og områdets mange turister, desuden lægger mange busudflugter vejen forbi.


I foråret solgte Ester og Vilhelm deres livsværk. Men Enemærkets Hostahave lever videre, idet de nye ejere Helle Sandager og Henning Christensen også vil drive stedet med åben have og plantesalg.


Haven er omkranset af skoven, og en del af de gamle træer inde i haven er bevarede. De kæmpestore træer giver haven en egen stemning samtidig med, at de giver læ for vinden.


Og nye træer er på vej, for i de senere år er der plantet mange spændende træer rundt om i haven. Også buske er der plantet.


Men hostaerne skaber bunden i haven. Over 1000 forskellige er der. Da jeg var der i søndags, var de fleste nok afblomstrede, men mange stod fortsat i blomst,


og andre stod med dekorative knopper og skulle først til at springe ud.


Men der var også mange andre blomster - liljer,


astilber


og ikke mindst dagliljer.


Dagliljerne udgjorde et helt festfyrværkeri i varme farver.


Det er svært at tage tomhændet hjem fra hostahaven, for der er en stor salgsafdeling med mange hundrede forskellige hostaer.

22 kommentarer:

  1. Hej Elna

    Denne have ser imponerende flot ud.
    Alletiders introduktion!
    Det ser ud til at de også har salg?

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en flot have. Det er nok ikke altid så let at overtage en have, som andre har skabt, men jeg håber, de må lykkes med det. De har plantesalg, men kun af hostaer. Her er udvalget til gengæld stort.
      Du må også have en god weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  2. Så flott det er der! Fine sammenplantinger av hosta, astilber og dagliljer. Det ser ut som de har mye spennende til salgs også.
    Ha det godt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en rigtig flot have, og det er fint, at der er så meget andet end hostaer, så kan der laves smukke plantesammensætninger. De har et stort udvalg af hostaer til salg.
      Du må have en god weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  3. Tak for turen, det var sjovt at høre, hvordan navnet er opstået og en flot tur rundt. Så mange dagliljer samlet er bare et flot syn. Godt der er kommet nye til, som vi føre det hele videre.
    God weekend.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, jeg er glad for, du nød turen. Jeg blev også imponeret af alle dagliljerne, de var så smukke sammen.
      Ja, man kan kun ønske de nye ejere held og lykke med haven. Det er et stort arbejde, de har givet sig i kast med.
      Du må også have en god weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  4. Så bra att det fortsätter vara öppet för besökare. Så fint. Verkar ju jättestort. Tack för tipset nästa gång vi har vägarna förbi i Danmark.
    Ha det fint
    helene

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også glad for, at der fortsat er åben i hostahaven. Jeg kommer der hver sommer. Stedet kan bestemt anbefales.
      Du må have en god weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  5. 1000 forskellige hosta, orv det er da et par stykker..... Jeg har godtnok hørt om Enemærke Haven men aldrig været der. Det må være en stor opgave at løfte for nye ejere til sådan en kendt have. Håber for dem det lykkes, osse på deres premisser.
    Tak for rundturen.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, og jeg tænker, det må være svært at se forskel på dem. De nye ejere har meldt ud, at de ikke vil lave ændringer den første sæson, så det kan jo være, de næste år vil begynde at sætte deres eget præg på hostahaven.
      Tak fordi du ville med på rundturen!

      Hilsen Elna

      Slet
  6. Vakkert og spennende. Hosta er en plante som har vakre former.
    Hilsen Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan slet ikke forestille mig en have uden hosta. Jeg synes, planten har så mange kvaliteter: smukke former og farver, god som bunddække - også når det gælder om at dække nedvisnende løgplanter, smukke blomster og frem for alt let at dyrke.

      Hilsen Elna

      Slet
  7. Jeg glæder mig til at se haven en dag. Det ser så godt ud.
    /Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Haven er også en udflugt værd. Jeg giver gerne en kop kaffe, hvis du kommer, jeg bor 4-5 km derfra.

      Hilsen Elna

      Slet
  8. Jeg har kendt Ester og Wilhelm i så mange år så det bliver aldrig det samme uden dem. Faktisk ved jeg slet ikke om jeg har lyst til at komme der selv om det er en skøn have.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vil indrømme, at det var lidt mærkeligt at komme i hostahaven uden at møde dem. Men jeg vil ønske de nye ejere held og lykke med arbejdet. Det kan jo godt være, at de med tiden vil sætte deres eget præg på haven, og det er vel også forståeligt. Jeg glæder mig til fortsat at besøge hostahaven.

      Hilsen Elna

      Slet
  9. Hej Elna!

    Ett underbart hus i en underbar omgivning! Det är såhär den vackra och användbara Hostan skall växa, i massplanteringar kommer den bäst till sin rätt. Hoppas du fick med dig någon spännande Hosta hem!

    /Gunilla

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har du fuldstændig ret i. Jeg er altid fristet af hostaer, men det er så tørt i vores have i sommer, så jeg købte ingen planter med hjem, jeg har i forvejen så meget, der skal vandes. Men jeg kan tage derop en anden gang for at købe planter, det kan man gøre uden at betale entre.

      Hilsen Elna

      Slet
  10. Er de gamle ejere så gamle, at de er begyndt at tænke på pensionen? Så er det måske den næste generation, de sender af sted til plantemarkeder. For det er da yngre mennesker, i hvert fald set fra min høje alder😏

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved ikke, hvor gamle de er. Jeg tror Ester og Wilhelm havde forestillet sig, at det ville tage lang tid at sælge haven, men de nåede kun lige at få det sat til salg, før der kom et par købere.

      Hilsen Elna

      Slet
  11. Hej!
    Vilken fantastisk trädgård, och så fina bilder.
    Ha det gott /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar. Det er en meget flot have, og den er speciel, fordi den ligger omgivet af store gamle træer.

      Hilsen Elna

      Slet