Den gamle sang "Nu blomstrer lyngen på Dejbjerg Hede" er vist gået i glemmebogen hos de fleste - men lyngen, ja den er der fortsat, og lige nu blomstrer den på Dejbjerg Hede.
Dejbjerg Hede strækker sig over et areal på 118 ha. Området er dels privatejet, dels ejet af Hedeselskabet. Dejbjerg Hede er dækket af lyng, og hele området er heldigvis fredet, så vi også i fremtiden kan tage ud på heden og opleve det betagende syn, når lyngen blomstrer.
Området plejes, for at undgå selvsåede træer. Hvis træerne fik lov at vokse, ville heden meget hurtigt springe i skov.
Dejbjerg Hede har været beboet siden oldtiden, hvilket 25 oldtidshøje minder om.
Hedelyng, Calluna vulgaris er en stedsegrøn dværgbusk. Den bliver 30-60 cm høj. Blomstrer i august-september. Hedelyng er en god biplante.
I gamle dage var det meget brugt at tage vejrvarsler, og der er flere varsler, som tager udgangspunkt i lyngens blomstring. Det hedder sig bl.a., at hvis lyngen blomstrer helt ud i spidsen, vil vinteren blive streng. Hvis lyngen mest blomstrer forneden, bliver vinteren derimod kort og mild. Skal man tror de gamle varsler, må vi kunne forvente en mild vinter.
Selvfølgelig måtte der en buket med hjem i stuen.
Lyng er en fantastisk vakker plante på sensommeren. Godt at området blir stelt og pleiet for å bevare lyngen. Den vokser vill her også, men den er ikke ofte å se for skogen tar over.
SvarSletHa en god weekend!
Det sker desværre let, at lyngen springer i skov, hvis ikke den slås eller afgræsses. Og det er så ærgerligt, for det er et smukt syn, når lyngen blomstrer på hederne.
SletDu må også have en god weekend!
Hilsen Elna
Hej Elna
SvarSletFlotte billeder fra et imponerende landskab - Jeg er jo glad for skov, men vi skal givetvis have områder med dette kulturlandskab bevaret!
Ha en dejlig dag
Ja heldigvis fik H. C. Andersen ikke ret da han skrev: “Skynd dig, kom! Om føje år heden som en kornmark står.” Der er tidligere opdyrket store hedearealer i Vest- og Midtjylland. Men i dag bliver der passet godt på heden.
SletDu må have en god weekend!
Hilsen Elna
Så flot, er helt vild med de store lilla områder. Vi er også så heldige at bo nær områder med lyng.
SvarSletHvor hyggeligt at få en kommentar fra dig, Vivi. Det er lang tid siden, du har vist billeder på din blog, men jeg tænker, at du har travlt. Ja det er et smukt syn, når lyngen blomstrer, og det syn må man ikke gå glip af.
SletDu må have en god weekend!
Hilsen Elna
Sådan et hedelandskab er smukt, og især når lyngen blomstrer. Det er få dage siden jeg skrev et blogindlæg om blomstrende lyng i vores nærområde. Men helt så stort et areal som det du beskriver ,har vi vist alligevel ikke :-)
SvarSletGod weekend!
Lyngen blomstrer jo også smuk i Nordsjælland. Jeg har set dit indlæg, men jeg opgav at kommentere. Når jeg skriver en kommentar på din blog, har jeg altid problemer med at afsende den, og nogle gange lykkes det ikke for mig. Jeg ved ikke hvorfor, for det sker aldrig, når jeg kommenterer på andre haveblogs.
SletDu må også have en god weekend!
Hilsen Elna
Selv på Samsø er her lyng, det er vi glade for.
SvarSletJeg blev ikke forundret over, at der varsles mild vinter, det har vi jo haft i flere år nu. Frosten kommer først, når de første af mine rhodoer blomstrer, ja sådan er det.
Hilsen og god weekend
Lisbeth
Jeg tror ikke på vejrvarsler, men det lyder da sandsynligt, at vi får en mild vinter. Det er kedeligt med den sene nattefrost, der ødelægger blomstringen af dine rhodoer. Der er vist også mange frugtavlere, der har fået æblehøsten ødelagt på den konto.
SletDu må også have en god weekend!
Hilsen Elna
Jeg er helt flov over ikke at kende Dejbjerg hede. Det gør jeg heldigvis nu, for det er vel nok et betagende syn. Jeg håber at besøge det en dag.
SvarSletTak fordi du viste det.
Kh Lisbeth
Man kan jo ikke kende alle lokaliteter, men jeg er da glad for, at du nu kender Dejbjerg Hede. Her er så smukt, fordi der er så stort et sammenhængende område med lyng.
SletHilsen Elna
Lyngen blomstrer utroligt flot i år. Vi så det ved selvsyn, da vi kørte gennem Kongenshus Hede tidligere på ugen.
SvarSletDer er mange skønne hedeområder, og det er en af sensommerens oplevelser at komme ud på heden og se lyngen blomstre. Det er sjældent, at lyngen blomstrer så smukt som i år, nogle år kan man godt blive skuffet.
SletHilsen Elna
Hei Elna!
SvarSletDette var utrolig vakkert. Litt av et syn. Så deilig at det skal bli en mild vinter.
Ha det godt! Anne
Ja der er smuk på heden på denne årstid. Lad os håbe, at den gamle vejrvarsel rammer plet.
SletHav en god uge!
Hilsen Elna
Tur att man skyddat heden - vilken fantastisk miljö! Det är en sak jag alltid haft lust till, att gå en lång vandring i ljunglandskap. Trodde man behövde åka till Skottland för det ;)
SvarSletHa en fin vecka! Carina
Lyngen blomstrer sikkert også fint i det skotske højland. Men du kan nøjes med at tage til Jylland. Her er en del store hedearealer. Og som du skriver, det er godt, at man passer på heden.
SletDu må også have en god uge!
Hilsen Elna
Ser bare helt fantastisk ut!
SvarSletHilsen fra Turid
Ja det er smukt på heden, når lyngen blomstrer. Og i år er den meget rigtblomstrende.
SletHilsen Elna
Så fint det er å se så mye lyng. Jeg tror aldri jeg har sett så mye lilla og vakker lyng som i år.
SvarSletTak for din kommentar!
SletJeg tror heller aldrig, jeg har set lyngen så smuk som i år. Nogle år blomstrer den næsten ikke.
Hilsen Elna