Om vinteren og i det tidlige forår, hvor buske og træer står uden blade, bliver haven så "gennemsigtig". Der er mest kun de stedsegrønne, samt mure og læhegn til at bremse blikket. Nu er træer og buske imidlertid ved at have så tæt løv, at haven igen får karakter af en have med både rum og lange kik.
Egetræerne er nogle af de sidste træer, der springer ud. Men snart vil den store rødeg midt på græsplænen folde bladene ud, og bladene vil danne tag over en del af græsplænen, så man kan sidde i skygge. Billedet er taget gennem et vindue på 1. sal.
Bare det, at træerne kaster skygger på plænen, er med til at give dybde til haven. Bøgehækken bagerst i billedet er endnu ikke sprunget ud, så den står med de brune blade. Den markerer skellet mellem vores og naboens have.
Træer og buske er med til at klæde huset på, og de to hække, avnbøgehækken forrest til venstre og takshækken nederst til højre deler haven op.
Vejtræerne er på en måde også med til at skabe rum, da de bryder den lange lige vej. Vejtræerne består af rødbladet ahorn, der på denne årstid nærmest lyser i forårssolen.
Det næste billede er taget fra indkørslen og viser forhaven, som den ser ud, når man går om bag hækken.
I sydhaven har rønnetræerne og buskene foldet deres blade ud, og det føles næsten, som om sydhaven er en lille have i den store have.
En får nesten sommerfølelse hos deg. Nydelig med blomstrende trær.
SvarSletVejret har også næsten været sommerligt de sidste dage, og varmen har for alvor sat gang i haven.
SletHilsen Elna
Sjovt at se både have og hus, det er ikke så tit, du viser det. Det lyder godt med kompostorm, jeg har en gang fået nogle foræret, men det lykkes ikke for mig. Der er ikke meget, der venter til pinse i år, heller ikke pinseliljerne.
SvarSletHilsen Lisbeth
Vi kan gratis hente nye kompostorm på genbrugsstationen om foråret, men vi har så rigeligt. Når jeg klipper visne staudetoppe ned om foråret, og når jeg river visne blade sammen om efteråret, giver jeg noget til ormene. Husholdningsaffald er jo ret fugtigt, og ormene vil også gerne have noget tørt.
SletDet er vist en kombination af, at foråret er tidligt på vej, og at pinse falder sent i år.
Hilsen Elna
Et interessant og anderledes indlæg om de lange kig og de forskellige rum, der dukker op, efterhånden som træerne får blade.
SvarSletTak Marie. Jeg blev så fascineret af, hvordan haven skifter karakter i takt med, at træerne springer ud. Vi har temmelig mange træer, så vi kan tydeligt mærke, hvordan der bliver mørkere indenfor, når træerne springer ud.
SletHilsen Elna
Hej Elna!
SvarSletMina lönnar har musöron och blommar fint, medan eken låter oss vänta ett tag. Snart spricker de ut. Du har en vacker trädgård. Bronsbladet är en fin växt, vacker både till färg och form. Är så glad för penséerna, då finns det något att ha i krukorna redan nu.
Hälsningar Marika
Tak Marika. Bronzeblad holder jeg også meget af, men den kræver temmelig meget plads. Jeg tror, bronzeblad vil være fin som bunddækkeplante i en stor have. Stedmorblomster og hornvioler er perfekte til krukker, men man ser dem næsten også kun i krukker, det er sjældent at se dem plantet ud i haven.
SletHilsen Elna
Det er en vedig fin hage du har med både korte og lange kikk, og alt som blomstrer hos deg. Alt er kommet så langt fremme hos deg. Mine bronseblad har bare noen lange stilker enda. Det er synd at de ikke beholder den fine fargen på bladene. Forglemmegei er veldig søte, og de får lov til å selvså seg her også.
SvarSletHilsen Marit
Tak Marit, det er jeg glad for at høre. Jeg synes nu også, du er godt med i år.
SletNår først de lange stilke er kommet, går der ikke lang tid, før bladene folder sig ud. Der fås en hybrid med navnet 'Chocolate Wings', jeg tror, den beholder de brune blade sommeren over.
Hilsen Elna
Ja det går alt for stærkt nu. Skoven er lysegrøn, men i morgen er den mørkegrøn. Det er om at følge med og nyde det så meget man kan.
SvarSletDet er fine spændende kik du har i haven. Forglemmiej er en skøn glad plante, men ja bare den ikke får meldug. Her kan det knibe med at så sig selv, for tætte bede, men den sår sig på gangene, så jeg snupper bare småplanterne der og planter ud hvor det passer bedre.
Jeg har altid hornvioler i krukkerne om foråret, og først omkring grundlovsdag bliver de skiftet med noget mere sommerligt.
hilsner Gunvor
Jeg kan godt forstå, du synes, det går stærkt. Det synes jeg også, og jeg går ikke engang på arbejde. Jeg håber, du får lidt tid til at nyde haven i weekenden.
SletTak Gunvor, jeg holder af de lange kik, uden dem kan haven godt bliver lidt "omklamrende".
Jeg klipper gerne mine hornvioler ned, når de bliver for ranglede. De kommer hurtigt igen. Men efter et par nedklipninger skifter jeg dem ud.
Hilsen Elna
Der er jo mange fine partier med stedsegrønt i jeres have, og alligevel er det løvspringet der giver rumfornemmelsen tilbage. Det er sådan en dejlig have I har med de mange forskelligartede rum rundt om huset og med de store træer der præger hver sit rum. Billedet ud af vinduet på 1. sal af den store eg er dejligt, men også forhaven som har noget at byde på året rundt. Vejtræerne har deres del af ansvaret for forhavens stemning. Jeg tænker også at den nye hæk inde i haven får en stor betydning når den bliver tæt.
SvarSletFine billeder af forårsblomster og bronzeblad - og godt komposteringen fungerer hos jer! Jeg har oplevet at de røde kompostorme indfandt sig af sig selv i kompostbunker, men har aldrig været god til at lykkes i plastikbeholdere - måske fordi det enten er for vådt eller tørt.
Hilsner fra Ulla
Hvad ville en have være uden træer? Det spørger jeg somme tider mig selv om. Jeg synes, der bliver plantet alt for få træer i nye parcelhuskvarterer. Men vi skal vist ikke have flere store træer i vores have, så ender det bare med, at vi kun har skyggebede.
SletI mange gamle landbohaver er der plantet et egetræ midt på gårdspladsen. Af mangel på en gårdsplads har vi plantet vores rødeg midt på græsplænen.
Der er lidt delte meninger blandt vejens beboere om vejtræerne, det er jo ikke alle, der bryder sig om visne blade om efteråret :-(
Kompostormene kan sagtens leve i de åbne kompostbunker. Hvor ormene kommer fra, ved jeg ikke, men sådan er det jo med så meget andet i naturen. Jeg tror, en lukket kompostbeholder ofte bliver for fugtig, især hvis der kommer meget husholdningsaffald i den.
Hilsen Elna
Flot indlæg, Elna! Flot at se de rum som I har skabt med hække og buske. Det var også dejligt at se dine flotte træer. Du viser hvor meget det betyder for haven at der er gode vægge og et tag.
SvarSletTak Sydney. Når man møblerer haven med fliser, hække, træer osv. er det vel som at indrette et hus med gulve, vægge og lofter. Møbler og pyntegenstande kan sammenlignes med buske og stauder. Nogle bygger huse i åbent plan og andre er mere til de små rum, og det samme kan siges om havens indretning.
SletHilsen Elna
Så flott, og så fint med de runde kulene. Ha en fin dag, hilsen Ingeborg
SvarSletTak Ingeborg! Jeg nyder at arbejde i haven i det fine majvejr, og jeg håber, at du også har tid til at nyde havelivet.
SletHilsen Elna