fredag den 14. november 2025

En vitaminindsprøjtning i novembermørket

De sidste par dage har være mørke og regnfulde. Alligevel frister det altid at gå i haven. Nedfaldne blade lå i et tæt lag på bunddækkeplanterne, så nogle af dem blev revet sammen, for at give lys til bunddækket. Græskanter blev hugget af. Det er den slags havearbejde, man sagtens kan lave i november, og det letter forårsarbejdet.

Jeg gik også og tænkte over, hvordan krukkerne skal pyntes og sarte planter skal dækkes til vinter. Vi har meget kristtorn både af den blå og den brogetbladede, så det skal selvfølgelig anvendes.



Blød ene er også fin at pynte med for eksempel i buketter sammen med vedbend.



Og så er buksbom i små buketter næsten uundværlig i krukkerne.


Vejret har været mildt i november, så hortensiaerne og pelargonierne fortsætter med at blomstre.



Nogle af hostaerne er helt faldet sammen, mens andre fortsat har dekorative blade i gule og grønne farver.


Tilbage til overskriften. Da det blev for vådt derude, gik jeg ind og kikkede i fotoarkivet. Jeg trængte til at se farver, og der var gevinst. Her kommer en vitaminindsprøjtning, som med garanti vil skrue op for humøret.









Jeg håber, jeg fik ret. God weekend derude!

16 kommentarer:

  1. Takk for vibtamininnsprøytingen, Elna! Farger kan vi ikke få nok av i november. Her skinner solen i dag, og det er så deilig å se den. Bildet av tulipanene er jo helt fantastisk.
    God weekend til deg også!

    Hilsen Marit

    SvarSlet
    Svar
    1. Der skal vitaminer til i november, ellers bliver vi trætte. Det er godt, du har haft en solskinsdag, her meldes der om solskin i morgen. Solen er den bedste vitaminkilde.
      Tulipanerne er flotte på billedet, men jeg kunne ikke tænke mig at have dem i haven. Det ville blive for meget.

      Hilsen Elna

      Slet
  2. Hej Elna!
    Det blev en riktig vitamininjektion, så glada fina färger. Gjorde likadant, tittade i arkivet och hittade lite vackra blommor att njuta av.
    Trevlig helg!
    Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så hyggeligt at kikke på havebilleder i fotoarkivet. Så går der hurtigt et par timer.
      Du må også have en dejlig weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  3. Hej Elna
    Ja alle billeder med farver kan noget, så de blev nydt.
    Jeg har ikke kristtjørn, jeg synes, de stikker meget, når man bruger dem til kompost. De forgår heller ikke så nemt? Men flotte er de.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er godt, vi har et fotoarkiv. Jeg har stor fornøjelse af mine havebilleder.
      Ja kristtorn er ikke så rare at få fingrene i, men den blå kristtorn stikker ikke. Jeg bruger den året rundt som fyld i buketter.

      Hilsen Elna

      Slet
  4. Åh ja skønne farver, Om føje tid kommer de i haven igen.
    Jeg har osse kristtjørn, både den brogede og den mørkegrønne. De er så smukke, bare man er opmærksom på nedfaldne blade. De stikker som bare pokker. Men de holder godt i juledekorationer.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan ikke vare så længe. Juleroserne står i knop, og i januar kan vi begynde at kikke efter erantisserne.
      Kristtorn hører julen til. Jeg bruger dem både i krukkerne og i mine juledekorationer. Du har ret i, at de nedfaldne blade ikke er rare at røre ved, især ikke når de er visne.

      Hilsen Elna

      Slet
  5. Jaja. Godt vi har fotoarkivet!
    /Irene

    SvarSlet
    Svar
    1. Der ligger mange timers arbejde bag et fotoarkiv, men det er også en stor fornøjelse at se på billederne, og de kan nydes igen og igen.

      Hilsen Elna

      Slet
  6. Jeg er inde i de samme overvejelser med hensyn til vintergrønt til krukkerne for tiden. Nu er det ved at blive koldt og mine Hosta har lagt sig, så de trænger til den grønne pynt. Godt du har så meget forskelligt at vælge imellem i haven! Det gode ved det grønne er jo også at det 'holder på formerne' vinteren igennem, der hvor det vokser, men der burde være rigeligt at skære af også!
    I år har jeg lagt mange løg - navnlig tulipaner - så her ligger vitaminpillerne allerede i jorden. Nu jeg ser dine kulørte forårsbilleder bliver jeg mindet om alt det der ligger skjult og kan poppe op næste år:-) Det er lige så godt som at have penge i banken!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er rigeligt at skære af. Og jeg har en aftale med en af vores gode venner om, at jeg må klippe i hendes have. Hun har så meget forskelligt.
      Der ligger mange vitaminpiller gemt i jorden. Men det er altid sjovt at udvide samlingen med løg, man ikke havde i forvejen. Det bliver flot til foråret.

      Hilsen Elna

      Slet
  7. Øj der fik humøret et spark. God ide! Det er dejligt at kunne plukke lidt i haven til krukkerne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er godt, når man kan sparke lidt til humøret.
      Man kan vel altid finde lidt pyntegrønt i haven, og en tur i skoven kan klare resten. Det er hyggeligt at pynte op til vinter og jul.

      Hilsen Elna

      Slet
  8. Så mye flott, og for en fin ku. Ha en fin kveld, hilsen Ingeborg

    SvarSlet
    Svar
    1. Koen er festlig. Jeg så den på en haveudstilling i Holland.
      Du må også have en fin aften.

      Hilsen Elna

      Slet