Potteplanternes forårskur

Potteplanterne er blevet lidt triste at se på i løbet af vinteren. Men nu bliver dagene længere, og planterne begynder at røre på sig. Så er det tid til at plante om og til at tage stiklinger.

Planterne tages forsigtigt op af potterne, og det gamle pottemuld fjernes omkring rødderne. Derefter plantes de i frisk pottemuld og i potter, der er et nummer større end de gamle.

Hvis nogle af planterne er blevet for store og ranglede, kan man forny dem ved at tage stiklinger.
Stiklingerne er 8-10 cm lange og de nederste blade er fjernet.

Stiklingerne plantes i mindre potter med pottemuld. Nogle vil måske sige, at der er for meget gødning i pottemuld, og at man i stedet skal anvende så- og priklejord. Jeg bruger altid pottemuld, og det plejer at gå udmærket.

Nu skal potterne lige stå i nordvinduet i bryggerset i ca. 14 dage, inden de stilles frem og skaber hygge i stuen.

Hen på foråret har stiklingerne sat nye skud og er blevet til fine små potteplanter.

Espaliertræer

De fleste espaliertræer gror på et flat espalier, f.eks. anbragt på en mur. Men træer kan selvfølgelig også espalieres på en buegang. Ordet buegang vil mange nok forbinde med en række rosenbuer til klatreroser, clematis eller andre blomstrende planter. Men hvis buerne er kraftige nok, og de indbyrdes er forbundet, er der jo ikke noget i vejen for, at man også kan espaliere træer på dem.

Jeg så espaliertræerne på Russell Square i London, og jeg blev meget begejstret. Som træerne stod der uden blade, kunne man rigtig se den flotte grenbygning.

Rosenbuer kan være flotte i den romantiske have. Men hvis det ikke lige er havestilen, hvorfor så ikke have en buegang med espaliertræer?

 

Jeg gad godt, det var min!

Februarhaven

Jeg har været en tur rundt i haven med fotoapparatet. Mens jeg gik der, skiftede det mellem solskinsvejr og truende mørke skyer. Og al den omskiftelighed i vejret har vist været ret karakteristisk for februar. Men det har været mildt.

Espalieræbletræet har ikke engang sluppet alle bladene over det milde vintervejr.

Der er gang i stauder og løgvækster. Staudetoppene er blevet klippet ned, så nu der plads til de nye spirer

Her er det sankthansurten, der titter frem.

Roserne har også fået forårsfornemmelser. Bare de ikke kommer til at fortryde!

Erantisserne lyser gult i bedene.

Mange træer og buske har en smuk grenbygning, og på denne årstid, hvor der ikke er blade på, kan man rigtig nyde stammer og grene. Her er det troldellen. Jeg har vist den før, men kan ikke lade være med at gøre det igen. Den er smuk på alle årstider.

Og her er det troldhassel. Den er ret kedelig om sommeren, men om vinteren kan man kun holde af den.

Vi er så heldige at bo på en vej med vejtræer. Her i vintertiden nyder vi synet af de nøgne ahorntræer.

Æbletræets knudrede, mosbegroede grene er også et smukt syn.

Det er om vinteren, at havens stedsegrønne vækster for alvor træder i karakter. Jeg synes, en have uden stedsegrønne planter er fattig. Her er det en søjlecypres. Træet til højre er et hjortetaktræ, der står i en blok af klippet fjeldribs.

Ædelcypres og buskvedbend.

Vinterglans er en dejlig bunddækkeplante, der i allerhøjeste grad lever op til sit navn. Den levner ikke plads til ukrudt.

Italiensk ingefær har meget dekorative blade. Her plantet i en bund af hasselurt.

En af de buske, der virkelig lyser op i vinterhaven, er troldnød. Vi har haft glæde af den fra køkkenvinduet siden jul.

Selvom påsken falder tidligt i år, skal påskeliljerne nok nå at komme i blomst.

Jeg synes, der er så mange skønne ting i vinterhaven - men det gør nu ikke noget, at foråret er på vej!

Min haveuge

Det myldrer op af jorden. Mange af stauderne står med grønne spirer. Rabarberplanternes røde skud har også vist sig. Og så er der jo alle løg- og knoldplanterne. Erantisserne lyser som små sole, vintergækkernes blomster er lige på spring, og nogle af påskeliljerne har allerede store knopper. Jeg har været i gang med at klippe visne staudetoppe ned, så vi rigtig kan nyde synet af alle de dejlige forårsløg. Det er lidt svært at gå i bedene uden at træde på alle spirerne. Et par vinger kunne være nyttige!

Jeg har lagt planer om at ændre lidt i et par af havens bede, og jeg har skrevet forskellige planter op, som jeg gerne vil anskaffe mig. En af dem hedder bjergstenfrø, Buglossoides purpurocaerula. Jeg kender ikke stauden, men har læst om den i Jane Schuls bog "Hvilken plante hvor" og efterfølgende fundet den på nettet. Jeg synes, den ser spændende ud. Er der nogen, der kender den?

Vejrmæssigt har ugen været en blandet fornøjelse. Der har været dage med vindstød af stormstyrke og voldsomme byger. Men så har reolen med havebøger fristet, og jeg har genlæst nogle stykker. Jeg vil gerne gøre lidt reklame for en af dem, da jeg synes den er så god, at den fortjener, at rigtig mange får kendskab til den.

Det drejer sig om "Virginia Woolfs have - Historien om haven ved Monk's House". Bogen er skrevet af Caroline Zoob og har fotos af Caroline Arber. Den udkom på engelsk i 2013 og på dansk i 2014.

Det er en spændende bog om en spændende have og to spændende mennesker. I bogen beskrives haven, som den så ud, da parret Virginia og Leonard Woolf købte stedet i 1919. Der fortælles om havens pasning, og om hvordan den blev udvidet og omlagt, så den kom til at indeholde forskellige haverum. Leonard elskede arbejdet i haven, og det var især ham, der stod for pasningen og for havens udvikling. Virginia elskede at opholde sig i haven, og hendes skrøbelige helbred behøvede den ro, som haven kunne give.

Bogen er fyldt med tegninger og beplantningsplaner samt med mange flotte og stemningsfulde fotos.

Virginia døde i 1941, men Leonard beholdt huset og haven til sin død i 1969. I dag ejes stedet af National Trust, og haven er åben for besøgende.