November, november, november

Så bliver der igen rusket op i de stakkels planter. Det blæser for anden dag i træk med vindstød af stormstyrke. Planterne har stået meget igennem i løbet af havesæsonen, men de har kæmpet bravt. De smukke efterårsblade er stort set alle blæst af træerne, en undtagelse er papegøjetræet, der fortsat har en del blade i behold.

Denne Astrid Lindgren rose fører i kampen om at blive årets sidste rose stærkt forfulgt af Winchester Cathedral. Astrid Lindgren rosen er blegnet lidt i farve, man kan vel nærmest sige, at den har tilpasset sig efterårsfarverne.

Farvebælg har skiftet farve, så det nu ikke kun er frøstandene, der er sorte, hele planten er gået i sort.

Den hvide fredløs står derimod med brune blade og frøstande. Frøstandene er meget dekorative.

Termometret har været lige under nul et par gange, og det har sat sit præg på haven, men pelargonierne, der står i læ af hus og tagudhæng, klarer skærene og blomstrer ufortrødent videre.

På en måde lukker haven aldrig ned, for når den ene havesæson går på hæld, begynder en ny havesæson at vise ganske små spirer. Det er pæoner og juleroser, der giver håb for en kommende sæson.

Traditionen tro har jeg samlet materialer i naturen til at pynte med i krukker og potter. I sidste weekend kørte vi ud til Vesterhavet, hvor der er store områder med mos og lav. Der er så meget, at det ikke ses, hvis man tager til eget forbrug.

 

Denne fine lille svamp groede i klitterne. Den er et helt kunstværk, når man ser den på undersiden. Jeg er ikke svampekender, så jeg ved ikke, hvad den hedder. Kan det være lillebitte blækhat?

På billedet herunder ses klitterne i baggrunden. Jeg har bevæget mig ud i et moseområde, og de store rødbrune felter er porse.

Porse er så smuk i krukker sammen med buksbom, kristtorn eller hvad man nu har i haven af stedsegrønt.

En flok bramgæs gik på en eng i nærheden.

Da jeg nærmede mig, lettede hele flokken.

Længere oppe ad klitvejen kommer man til Husby Klitplantage. Der er en rig variation i beplantningen, og der er samtidig store områder, hvor naturen får lov til at råde, så det er et meget spændende sted at gå. 

Her er gode muligheder for at samle mos, lav og kogler af forskellig slags.

Her har en bregne fundet fodfæste i den mosbegroede træstamme. Det er altid spændende at gå i naturen og betragte plante- og dyrelivet. 

Havens siddepladser

Jeg vil prøve at fortælle lidt om havens siddepladser. Man må jo sige, at de udgør en vigtig del af havelivet. Det er her det sociale haveliv leves, her måltiderne indtages, her der slappes af, læses bøger og måske tages en lille lur. 

Billederne er taget over længere tid og på forskellige årstider.

Jeg vil starte øst for huset, hvor der er en lille solbeskinnet plads med en bænk. Det er her, dagens første kop kaffe nydes, og det er her, vi kan sidde og vinke til naboerne eller få en lille sludder med dem, når de kommer forbi på vejen. Pladsen bliver brugt næsten daglig i sommerhalvåret.

Kornellerne på begge sider af bænken er med til at skabe læ. De får næsten pladsen til at virke helt huleagtig. 

De næste billeder er fra terrassen, som ligger syd for huset. Fra terrassen er der udsigt ned over græsplænen til bambusserne i baggrunden. Foran terrassen vokser to rønnetræer. De giver en let skygge, som er værdsat på varme dage. 

Læmuren er til dels skjult af en taks og en stor dronningebusk.

En bred trætrappe fører fra stuen og ned til terrassen, der ligger lidt under stueniveau. Trappen bliver også brugt som siddeplads navnlig i det tidlige forår. Når solen rammer trætrappen, bliver den dejlig lun at sidde på.  

I den hvide have er der en lille plads, hvor der lige netop kan stå en enkel stol. Her kan man sidde for sig selv og nyde blomsterne, filosofere lidt over tilværelsen og lytte til fuglene.

Mod vest har vi en terrasse, som vi kalder køkkenterrassen, fordi der er dør fra køkkenet til terrassen. Fra terrassen kan vi nyde eftermiddags- og aftensolen. Terrassen ligger ret åben, og vi har et godt kik ud over en del af haven. 

Hvis man om aftenen sætter sig med ryggen mod huset, kan man lune sig ved den varme, muren afgiver.

Hvis man går ned i det fjerneste hjørne af haven, kan man gemme sig bag høje buske og sidde fuldstændig ugenert. Man kan næsten få en fornemmelse af, at man er gået langt væk. Her står børnebørnenes røde bænk og liver op i alt det grønne.

I det haverum vi kalder den tørketålende have, fordi der vokser udelukkende tørketålende stauder, har vi en lille terrasse. Haverummet er omgivet af hæk, stakit samt træer, så her er næsten altid læ. 

Vi holder meget af at sidde i den del af haven, for her er hele sommeren mange blomster og insekter at kikke på. Jeg har aldrig forstået de mennesker, der hegner deres terrasse ind med stakit eller hække, som de ikke kan se over, når de sidder ned, for de afskærer jo terrassen fra resten af haven, og det må da være kedeligt at sidde og kikke ind i nogle stakitbrædder.

Vi har fået mange bemærkninger til vores cafeskilt, og vi er blevet spurgt en hel del gange, om vi sælger kaffe. Skiltet er lave af en af vores gode venner, som ville lave lidt sjov med os. Her er ingen kaffesalg, men får vi gæster, byder vi gerne på en kop kaffe i "cafeen".

Skiltet viser hen til en lille overdækket plads godt gemt bag garagen. Her er et lille rundt bord omgivet af bænke. Selv om pladsen ikke er så stor, kan der virkelig sidde mange omkring bordet, og det er altid meget hyggeligt og uformelt.

Gårdhaven er den mest benyttede plads i haven. Den ligger omgivet af huset, garagen og en mur. Fra gården er der en bagindgang til huset.

I gårdhaven står det havebord, hvor vi spiser de fleste af dagens måltider, når det er vejr til det.

Her er desuden et arbejdsbord i ståhøjde.

Det var en tur rundt igennem haven til de forskellige siddepladser. De fleste havemøbler er jo til at flytte med, så det kan selvfølgelig også ske, at vi flytter et bord og et par stole ud på græsplænen. Det sker blandt andet på meget varme dage, hvor vi søger skygge under det store egetræ, der står midt på plænen.

Vi bruger vores have meget lige fra tidlig forår og til langt hen på efteråret. Ja også om vinteren, hvor vi har en tradition for, at vi hver søndag i advent drikker gløgg i haven.

Havens lyserøde blomster

Der er ikke så meget nyt at vise fra haven, så jeg har siddet og kikket i fotoarkivet for at finde inspiration til et indlæg. Der er efterhånden ved at være en stor samling billeder i arkivet, og det tog lang tid at komme igennem dem. Jeg blev helt glad over at se alle de dejlige blomsterbilleder, og jeg vil dele nogle af dem med jer. Jeg har tidligere skrevet om Havens blå blomster og om Havens hvide blomster, nu vil jeg skrive om de lyserøde blomster. Jeg har fundet mine 10 favoritter. Det var slet ikke nemt, for der er mange lyserøde blomster. Jeg har ikke ranglistet dem, de kommer i helt tilfældig orden.

Stenurt, Sedum:

Den krybende stenurt vokser i et smalt bed under tagudhænget langs sydsiden af huset. Det siger sig selv, at det er en tør vokseplads, men det lader den sig ikke gå på af. 

Stenurten er stedsegrøn, og den er smuk både i højsommeren, når den er fyldt med lyserøde blomster, og om efteråret og vinteren, når den står med brune frøstande.

Storkenæb, Geranium sanguineum var. Striatum:

Denne storkenæb bliver kun 20-25 cm høj. Den stiller ingen specielle krav til vokseplads, bare der ikke er skyggefuldt. Blomstringen varer stort set hele sommeren.

Pelargonie, Pelargonium (Kender ikke navnet på den):

Der var slet ingen tvivl om, at denne smukke pelargonie skulle med blandt favoritterne. Det er en stor og kraftig plante, der er særdeles blomstervillig. Skulle jeg kun have en krukkeplante i haven, måtte det blive denne lyserøde pelargonie. Den blomstrer lige fra det tidlige forår (bliver overvintret indendørs) til frosten kommer.

Brudeslør, Gypsophila 'Rosenschleier':

Denne brudeslør bliver kun 30-45 cm høj. Den har en overhængende vækstform og væver sig ind imellem naboplanterne.

Havebetonie, Stachys monieri:

Havebetoniaen har kun vokset i haven i et par år, men den er allerede blevet en favorit. Både blomsterne og bladene er kønne. Det er en plante med en opret vækstform og stive stilke. Blomstringen varer i flere uger og efterfølges af smukke frøstande.

Poppelrose, Lavatera 'Barnsley':

Poppelrosen har blomstret i flere måneder, og her i november blomstrer den endnu med de yndigste svagt lyserøde blomster. I løbet af sommeren og efteråret har den leveret blomster til utallige buketter. Det er en busk, man kun kan holde af.

Tvillingeblomst, Diascia:

Ingen sommer uden krukker med tvillingeblomster på terrassen. Det er en af de allerflittigste og nemmeste sommerblomster. Hvis den studses lidt med en saks et par gange i løbet af sæsonen, vil den blomstre helt til frosten kommer.

Rose 'Geoff Hamilton':

Det er næsten umuligt at vise lyserøde favoritter uden at vise en rose, og 'Geoff Hamilton' er min absolutte yndlingsrose. Desværre har vi den ikke i haven længere, da vi ikke kunne få den til at trives. Det gik fint de første år, men så skete der et eller andet, jeg ved ikke hvad, men det var, som om den helt tabte pusten. Måske var den bare blevet for gammel? Den er savnet, for de store velformede blomster er noget af det smukkeste, man kan tænke sig. 

Høstanemone, Anemone 'Königin Charlotte'

Høstanemonen er septemberhavens dronning. Det er virkelig en elegant plante med blomsterne knejsende på ranke stive stængler.

Dronningebusk, Kolkwitzia:

Vi har haft vores have i mange år, og vi har altid haft mindst en dronningebusk i haven. En dronningebusk kan vi simpelt hen ikke undvære. Højdepunktet er blomstringen i maj-juni, men selve busken er så smuk med den overhængende vækst og den lyse bark.