Glædelig jul!

Julen nærmer sig, derom kan ingen være i tvivl. Fra butikkernes højtalere spreder julemusikken sig ud på gaderne, og når man går forbi, får man lige Jingle Bells med på vejen. Tusindvis, nej millionvis af små led-pærer kanter tagudhæng, vinduer og døre, snor sig om flagstænger, for slet ikke at tale om alle de buske og træer, der er indpakkede i lysende net. Nogle af led-pærerne kan både skifte farve og blinke.

Jeg holder meget af julen og dens glade budskab, det må ikke misforstås. Men bliver der for meget halløjsa, og det starter allerede i oktober, kan jeg godt blive lidt træt. Så søger jeg det enkle og naturlige. Jeg kan godt lide at gå og samle kogler, mos og lav til julens dekorationer. Det er blevet til ture både i plantagen og i klitterne.

I Husby Klitplantage vokser der et træ med en bule på stammen. Ved nærmere øjesyn viser det sig, at bulen er en stor sten, som stammen er vokset uden om. Man kan kun undre sig over, hvordan sådan noget kan gå til.

Bevoksningen bliver lavere og lavere jo længere vestpå man kommer, og til sidst er man helt ude ved klitterne.

Vestjylland er ved at drukne i regn, og gummistøvler kan bestemt anbefales, når man går i naturen. Hvis man skal have forrettet sin nødtørft, er de helt nødvendige.

Båkerne blev i gamle dage, før skibene fik navigationsudstyr, brugt som sømærker. I dag har de ingen betydning for søfarten, men en del af dem er blevet fredet.

I klitterne er der mos og lav i store mængder, og det ses ikke, hvis man samler til et par juledekorationer.

I de mest sumpede områder breder porsen sig.

Porse er nok mest kendt som smagsgiver til snaps, men porsegrene er også smukke i krukker og vaser. Og som det ses, er der nok at plukke af.

Med disse varme farver på en ellers meget grå dag, vil jeg slutte min blog for i år og hengive mig til
alle juleforberedelserne.

På gensyn i 2020!

Fra skibslast til havemur

Bag denne lidt mystiske overskrift gemmer sig historien om et skibsforlis i den Göteborgske skærgård i 1745. Ostindiska Kompaniets store handelsskib Götheborg havde været i Kina, og med hjem i lasten var blandt andet porcelæn. Af ukendte årsager sank skibet i indsejlingen til Göteborg. I 1984 undersøgte dykkere skibsvraget, og her fandt de en stor mængde porcelænsskår. Skårene blev bjærget, og de blev givet til Göteborgs Søfartmuseum. Men hvad er det lige, man stiller op med så mange potteskår?

Museet donerede en del af dem til Trädgårdsforeningen i Göteborg, som sagtens kunne bruge dem. De anvendte dem som væg i et kunstværk med navnet "Den sjunkna trädgården". Kunstværket er lavet efter inspiration fra "the sunken garden" i engelsk havekunst og fra trædækket på et gammelt skib.

Over trædækket er rejst en pergola, som dels er beplantet, dels bærer dette smukke tag.

Jeg kan godt lide kunstværket, og jeg synes, det er spændende, at man har genanvendt nogle af de gamle porcelænsskår.

Trädgårdsforeningens have ligger midt i Göteborg, og det er en meget skøn have, der også tager sig smuk ud en vinterdag. Jeg var der i sidste weekend, og da var planterne dækket af et fint lag rim.

I haven er der nogle meget smukke takshække. De er klippet, så de står knivskarpe.

De gamle træhuse bidrager til den hyggelig stemning i haven.

Nyanlagte bede

For nogen tid siden havde vi besøg af havearkitekt Laila Sølager. Vi ville gerne have plantet nyt i nogle bede i den bagerste del af haven. Laila har hjulpet os før, og vi kan godt lide hendes stil. Vi går ind for lige linjer og en beplantning med kun nogle få forskellige planter. Det var Laila med på, og med udgangspunkt i hendes tegning har vi nu ryddet bedene, og vi er i gang med at plante nyt. Avnbøg, Carpinus betulus, blev valgt som en gennemgående plante.

Billedet viser Lailas tegning, og jeg har markeret de nyanlagte bede med en rød streg.

Bed nr. 1

Sådan så bed nr. 1 ud før omlægningen. Hjortetaktræet var gået ud, og fjeldribsene, der omgav træet, var blevet lidt gamle og triste. Al beplantning blev derfor ryddet

Nu ser bedet sådan ud:

1   Pur af 2 rækker avnbøg, Carpinus betulus
2   3 grupper med stauder, endnu ikke plantet
3   Glansmispel, Photinia villosa
4   Bunddække af knudret storkenæb, Geranium nodosum

Jeg har taget et billede af bedet, men planterne ser jo ikke ud af så meget på denne årstid.

Knudret storkenæb har vi andre steder i haven, så det er egne planter, vi har flyttet. De har blomstret siden foråret, og der er fortsat enkelte blomster.

Vi har lagt nogle grupper med forårsløg imellem bunddækkeplanterne. Det drejer sig om Narcis 'Sailboat' og Hyacint 'City of Haarlem'.

Bed nr. 2

Bed nr. 2 bestod før af en stor blok af klippede sargentsæbler. Blokken ses bagerst i billedet. Sargentsæblerne var gamle, og hver sommer, når de blev klippet, var der næsten ingen blade tilbage, så planterne blev rykket op.

Nu ser bedet sådan ud:

1   2 grupper med solbrud, Helenium 'Potters wheel'
2   Bund af gul lærkespore, Corydalis Lutea
3   Hæk af avnbøg, Carpinus betulus

Det er meningen, at avnbøghækken skal vokse sig høj, ca. 1,80 m, da den danner den fjerde "væg" i vores gårdhave. Den har således både en læfunktion og en funktion som rumdeler. Lærkesporerne voksede der i forvejen, og de, der overlevede, da sargentsæblerne blev rykket op, blev fordelt i bedet igen. Solbrud havde vi i forvejen i haven, og et par grupper blev plantet imellem lærkesporerne.

Bed nr. 3

Bed nr. 3 var før omlægningen fuldstændig dækket af gamle forvoksede buske, som ikke tilførte haven noget smukt. De blev gravet op allerede i foråret, og jordstykket lå bar hele sommeren, da vi ikke rigtig kunne finde ud af, hvad det skulle bruges til. Bedet ligger allerbagerst i haven, hvor de to hegn mødes.

Her er bedet, som det gerne skal komme til at se ud:

1   Clematis 'Paul Farges'
2   2 stk. Clematis 'Huldine'
3   Smalbladet søjletørst, Rhamnus frangula 'Fine line'
4   Hvid, længeblomstrende spirea (vi havde den i forvejen og kender ikke navnet)
5   Pilebladet pære, Pyrus salicifolia Pendula
6   4 stk. japansk kristtorn, Ilex crenata 'Stokes'
7   6 grupper med høstfloks, Phlox paniculata 'Fujiyama'

Da bedet ligger i et lidt afsides hjørne, er der brugt planter med hvide blomster, da hvid er en farve, det er let at få øje på.

Vi startede med at anlægge den lille flisesti.

De 4 småbladede kristtorn 'Stokes' skal plantes symmetrisk langs flisestien. Vi har ikke kunnet finde en planteskole, der har planterne før til foråret, så vi venter. For enden af flisestien har vi plantet en pilebladet pære.

For at skjule hegnene lidt, blev der plantet 3 klematis. På billedet er det 'Huldine', der er ved at blomstre af for i år.

Som bunddække i hele bedet skal plantes storkenæb, Geranium renardii. Vi har den i forvejen i haven, men vi har ikke planter nok, så vi skal have købt nogle flere. I bunddækket skal plantes 6 grupper med høstfloks.

Bed nr. 4

Bedet bestod tidligere af en uklippet spireahæk, Spiraea betulifolia. Hækken var plantet for tæt på en flisesti, og det blev derfor besluttet at grave den op og erstatte den med en klippet avnbøghæk. Jeg har ingen billeder, for vi har ikke fået hækken plantet endnu.

Det var en lille gennemgang af de forskellige bede. Jeg håber, jeg har udtrykt mig, så det er til at få en ide om, hvad det er, vi går og arbejder med.

Novemberhaven

I den seneste tid har havearbejdet drejet sig om at føre vores nye haveplan ud i livet, resten af haven har bare ligget novembergrå og våd og mere eller mindre passet sig selv. Men forleden skulle resten af haven have en omgang, og da solen skinnede, kom kameraet med ud.

Solen nåede lige op over de høje buske og ramte det brede bælte af vinterglans, der vokser langs gavlen af huset. Jeg har vist skrevet det mange gange før, men nu gør jeg det igen, vinterglans er altså en dejlig bunddækkeplante - og navnlig på denne tid af året, hvor man rigtig nyder de planter, der har beholdt bladene.

En anden plante, jeg vil anbefale, er buksbombladet kristtorn, Ilex crenata 'Rotundifolia'. Den blev plantet forrige år på en af de mest udsatte steder i haven. Den vokser på nordsiden af huset under et tagudhæng, og på et sted med meget træk på grund af en åbning i en læmur. Den er med andre ord udsat for skygge, tørke og vind. Ikke desto mindre klarer den sig glimrende.

Nogle af de buske og træer, som får de smukkeste efterårsfarver, tabte løvet for over en måned siden, men papegøjebusken, Parrotia persica, har det meste af løvet i behold, og det tæller absolut til dens fordel. 

Ved dagens havearbejde blev sommerblomsterne rykket op på nær løvemund og morgenfruer. Løvemund kan overvintre i milde vintre, så den får chancen igen til næste år. Morgenfruernes blomster lyser som små sole selv på de mørkeste dage, så dem nænnede jeg ikke at rykke op, selvom planterne er blevet lidt ranglede.

Bregnerne og dronningebuskens grene lyser op i solskinnet.

I samme bed vokser klasekortlæbe, Teucrium scorodonia 'Crispum'. Den blev anskaffet, fordi den er meget tørketålende, men den tåler åbenbart også regnen. Man bemærker den på grund af bladene, der har en dekorativ kruset kant.

På en ferie på Madeira for et par år siden købte jeg et par Agapanthus. De voksede i tusindvis langs vejsiden, og en ældre kone havde gravet nogle af dem op, og nu stod hun og solgte til turisterne. Selvom jeg af pladsmangel plejer at gå langt udenom de planter, der skal vinteropbevares frostfrit, kunne jeg ikke modstå hendes tilbud, så et par knolde med halvvisne toppe kom med i kufferten hjem. Første år kom de aldrig rigtig til hægterne, men jeg overvintrede dem i garagen, og i sommer kom der liv i planterne, og den ene kom endda i blomst. Men nu har jeg gravet dem ned i haven: Jeg vil prøve at dække dem godt, så må jeg se, om de overlever.

Lonicerahækken blev savet ned sidste vinter, og den blev beskåret i sommer, for at den skulle blive tæt. Det ser ud til, at den er kommet godt i gang igen.

På havebordet står en potte med en krybende rosmarin, Rosmarinus officinalis 'Corsican Blue'. Den har stået grøn hele sommeren, men nu har den besluttet sig for at blomstre.

Det samme har vinterjasminen, men det er ganske normalt.

Det var dejligt for en gang skyld at opleve en solskinsdag i haven.

Mindetræer

Op igennem historien har man brugt at plante træer ved særlige lejligheder. Disse træer går under betegnelsen mindetræer, fordi de er plantet til minde om en begivenhed eller en person. Der er eksempelvis plantet mange træer til minde om Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920 og til minde om grundlovsændringen i 1916, hvor kvinderne fik stemmeret.

Engang stod der bag talerstolen på Skamlingsbanken fem grupper af træer, der symboliserede de fem nordiske landes sammenhold. Her var plantet bøg for Danmark, ene for Finland, røn for Island, gran for Norge og birk for Sverige. Træerne er der ikke mere, nogle gik ud, og andre blev efterfølgende fældet.

Den 15. april i år havde Foreningen Norden i Danmark 100-års jubilæum, og i den anledning opfordrede man til at tage den gamle tradition med mindetræer op igen. Mange lokalkredse fulgte opfordringen og plantede træer. I Foreningen Norden i Ringkøbing var man heldig, at kommunen i jubilæumsgave forærede 5 træer. Disse blev plantet i onsdags i byparken "Alkjær Lukke", og der blev holdt en lille højtidelighed i forbindelse med plantningen. Træerne var af samme slags som træerne, der havde stået på Skamlingsbanken.

For Danmark blev der plantet et bøgetræ (Fagus sylvatica).

Finland er repræsenteret ved en ene (Juniperus).

Her bliver der plantet et rønnetræ (Sorbus) for Island.

Her sættes det norske flag ved et grantræ (Picea).

Og endelig blev der plantet et birketræ (Betula) for Sverige.

Mindetræer skal selvfølgelig have en plade, så de ikke bliver glemt.

Da træerne var plantet, skulle der tages billeder. Her er det holdet fra kommunen,

og her er det Foreningen Nordens bestyrelse, der har taget opstilling.

Og så skulle der synges. "Nordisk hymne", er uddrag af de nordiske nationalsange. Hymnen blev lavet af Bertel Haarder i anledning af 100-års jubilæet.