fredag den 17. december 2021
fredag den 10. december 2021
De små grønne hjælpere
Da jeg i går gik ud i haven for at fotografere til dette indlæg, vidste jeg ikke, hvad jeg ville skrive om. Sådan har jeg det somme tider på denne årstid, hvor der ikke sker ret meget i haven. Men inspirationen kommer altid, når jeg kommer udenfor med kameraet.
Da jeg gik derude i går, var det første, der sprang i øjnene, havens vintergrønne bunddækkeplanter. De står grønne året rundt og dækker den brune jord. I sommerhalvåret lægger man ikke så meget mærke til dem, men på denne årstid, hvor bladene er faldet af træer og buske, og mange stauder står visne, er de ikke til at komme udenom. Når jeg kalder dem hjælpere, er det selvfølgelig, fordi de hjælper mig med lugearbejdet eller rettere sagt, de giver ikke ukrudtet en chance. Her kommer en billedserie af nogle af mine bedste bunddækkeplanter.
Den første er guldjordbær, Waldsteinia. Jeg var for nogen tid siden til et foredrag med Poul Petersen fra Overdam Planteskole. Han sagde, at hvis han skulle vælge de bedste bunddækkeplanter, fik guldjordbær førstepladsen, og fra tredjepladsen kom de andre. Jeg er helt enig. Guldjordbær er virkelig en både effektiv og smuk bunddækkeplante. Den holder sig nede ved jorden og bliver ikke ranglet. Og så tåler den det meste.
I maj får den lysegule blomster. Men hvis ikke den jævnligt bliver plantet om - og det er jo ikke just meningen med bunddækkeplanter - blomstrer den kun sparsomt. Så hvis man er gul-forskrækket, skal man ikke holde sig tilbage for at plante den.
Storrodet storkenæb, Geranium macrorrhizum, har nogle meget smukke blade. Den breder sig ved udløbere, så den kan hurtigt dække et stort område. Den tåler både sol, skygge og tør jord.
De smukke blomster springer ud i maj.
Kæmpestenbræk, Bergenia cordifolia, har store dekorative blade, der er effektive til at holde ukrudt væk. Kæmpestenbræk er ikke på nogen måde krævende. Den trives i både sol og skygge, og den er tørketålende.
Her ses blomsterne i maj.
Krybeklokke, Campanula portenschlagiana er bunddækkende, men planten er ret spinkel, så den er ikke så god til at holde ukrudt væk. Men den hører alligevel med til favoritterne på grund af de yndige små lysegrønne blade og de blå blomster. Planten trives bedst i sol. Den er tørketålende.
I juni bliver planten helt fyldt af blå klokkeblomster. Klipper man blomsterne af efter afblomstring, kan der komme en mindre efterblomstring.
fredag den 3. december 2021
En adventstradition
Mange har traditioner i forbindelse med advent og jul. Vi har en adventstradition, som vi lige har haft for 20. gang. Hvert år omkring 1. søndag i advent tager vi på en lille ferie til Göteborg. Nogle vil måske spørge, om det ikke bliver lidt kedsommeligt at tage det samme sted hen på adventstur år efter år. Dertil kan jeg kun svare nej. Jeg glæder mig meget hvert år til at gense Göteborg. Byen gør så meget ud af juleudsmykningen, og der er mange gode koncerter og julemarkeder.
Et sted, vi altid besøger, er Trädgårdsföreningens have. Haven er et grønt åndehul, der ligger lige i hjertet af Göteborg. Det er en stor oplevelse at gå rundt i haven om sommeren, når stauder og roser står i fuldt flor, og haven er fyldt af mennesker. Men det er også dejligt at gå der en vinterdag, når de store træer står med deres nøgne grene og danner smukke silhuetter mod himlen. De to store træer på billedet er skovege, Quercus robur.
Den smukke bænk fristede ikke så meget, da den var dækket af et lag tøsne.
Sådan en pavillon gad jeg godt at have i haven.
Bambusserne stod bøjede af sne og regn. Stien imellem planterne gav dybde til bedet, så man får en fornemmelse af, at man bevæger sig ind i et stort bambuslandskab.
fredag den 19. november 2021
Haveåret går på hæld
Nu er der ikke så meget mere at lave i haven for i år. De sidste georginer er taget op, og de ligger og tørrer på garagegulvet, inden de gemmes væk i papkasser. Vi har ikke så mange sarte planter, der skal dækkes inden vinteren, og det arbejde har ikke begyndt på endnu. I skrivende stund viser termometret 12 grader, så der er vist ikke noget, der haster.
Græsplænen skal rives for egeblade en sidste gang. Vi har en stor rødeg, Quercus rubra, midt på plænen. Rødeg har meget store blade, der lægger sig som en dyne over græsset, så plænen må rives for blade flere gange i løbet af efteråret. Billedet nedenunder viser lidt om størrelsen af rødegens blade. Til venstre ses blad af almindelig eg og til højre blad af rødeg.
Stiklinger, der skal plantes ud i haven til foråret, står beskyttet for regn under et udhæng. Når der kommer frost, må de i garagen. Fra venstre ses vintersar, Satureja montana, husløg, sempervivum, kristtorn, Ilex maximowicziana var. kanehirae, salvie, Salvia 'Amistad' og poppelrose, Lavetera olbia 'Barnsley'
Når haven på denne tid bliver mere og mere bladløs og kommer til at virke lidt nøgen, får man nemmere øje på detaljerne. Fx så jeg, at frøene på den russiske mandstro, Eryngium planum, er begyndt at spire.
Og perlebuskens, Exochorda, frøstande har skiftet farve fra grøn til brun.
Nogle planter holder fast i efterårsfarverne. Det gælder troldnødden, Hamamelis og enkelte af hostaerne.
fredag den 12. november 2021
Novemberhaven
Efterårsbladene har lagt sig som et tæppe over haven. På græsplænen bliver de revet op, og de mest befærdede stier bliver fejet, i bedene får de lov til at ligge. Vi har store områder i haven med bunddække af guldjordbær, Waldsteinia. Her er jeg altid lidt i tvivl, men jeg plejer at rive nogle af bladene af, for at de ikke skal skade bunddækkeplanterne.
Der er knald på farverne. Klatrehortensiaen, Hydrangea petiolaris, vil ikke stå tilbage for den røde dør, så i denne tid får vi en varm velkomst, når vi kommer hjem.