fredag den 10. december 2021

De små grønne hjælpere

Da jeg i går gik ud i haven for at fotografere til dette indlæg, vidste jeg ikke, hvad jeg ville skrive om. Sådan har jeg det somme tider på denne årstid, hvor der ikke sker ret meget i haven. Men inspirationen kommer altid, når jeg kommer udenfor med kameraet. 

Da jeg gik derude i går, var det første, der sprang i øjnene, havens vintergrønne bunddækkeplanter. De står grønne året rundt og dækker den brune jord. I sommerhalvåret lægger man ikke så meget mærke til dem, men på denne årstid, hvor bladene er faldet af træer og buske, og mange stauder står visne, er de ikke til at komme udenom. Når jeg kalder dem hjælpere, er det selvfølgelig, fordi de hjælper mig med lugearbejdet eller rettere sagt, de giver ikke ukrudtet en chance. Her kommer en billedserie af nogle af mine bedste bunddækkeplanter. 

Den første er guldjordbær, Waldsteinia. Jeg var for nogen tid siden til et foredrag med Poul Petersen fra Overdam Planteskole. Han sagde, at hvis han skulle vælge de bedste bunddækkeplanter, fik guldjordbær førstepladsen, og fra tredjepladsen kom de andre. Jeg er helt enig. Guldjordbær er virkelig en både effektiv og smuk bunddækkeplante. Den holder sig nede ved jorden og bliver ikke ranglet. Og så tåler den det meste. 

I maj får den lysegule blomster. Men hvis ikke den jævnligt bliver plantet om - og det er jo ikke just meningen  med bunddækkeplanter - blomstrer den kun sparsomt. Så hvis man er gul-forskrækket, skal man ikke holde sig tilbage for at plante den.

Storrodet storkenæb, Geranium macrorrhizum, har nogle meget smukke blade. Den breder sig ved udløbere, så den kan hurtigt dække et stort område. Den tåler både sol, skygge og tør jord.

De smukke blomster springer ud i maj.

Kæmpestenbræk, Bergenia cordifolia, har store dekorative blade, der er effektive til at holde ukrudt væk. Kæmpestenbræk er ikke på nogen måde krævende. Den trives i både sol og skygge, og den er tørketålende. 

Her ses blomsterne i maj. 

Krybeklokke, Campanula portenschlagiana er bunddækkende, men planten er ret spinkel, så den er ikke så god til at holde ukrudt væk. Men den hører alligevel med til favoritterne på grund af de yndige små lysegrønne blade og de blå blomster. Planten trives bedst i sol. Den er tørketålende.


 I juni bliver planten helt fyldt af blå klokkeblomster. Klipper man blomsterne af efter afblomstring, kan der komme en mindre efterblomstring.


Prydjordbær, Fragaria, ligner meget en almindelige jordbærplante både på bladene og på måden, den vokser på med lange udløbere. I vores have vokser den langs en flisebelagt indkørsel, så i løbet af sommeren skærer jeg de længste udløbere af. Planten trives i sol og halvskygge.


I milde vintre blomstrer prydjordbær året rundt. Efter blomstringen kommer der små spiselige jordbær. Billedet nedenunder er taget i maj, hvor planten har sin hovedblomstring.


Liden singrøn, Vinca minor, er en meget effektiv bunddækkeplante. Den trives i både sol og skygge. Vokser den på en solbeskinnet plads, har den dog brug for ekstra vanding i meget tørre somre.


Liden singrøn blomstrer året rundt, men har flest blomster om foråret. Billedet nedenunder er taget i maj.


Vinterglans, Pachysandra terminalis, beskrives som en bunddækkeplante, der trives bedst i skygge og surbundsjord. I vores have vokser den i tør sandjord og i både sol og skygge. Det er mit indtryk, at den på ingen måde er kræsen. Men bladene bliver lidt gullige, hvis planten får for meget sol. Ukrudtet får ingen chance i et bed med vinterglans.


Vinterglans får smukke blomster i maj. I vores have er den desværre ikke så blomsterrig.


Det var en lille gennemgang af nogle af mine bedste hjælpere. Fælles for dem alle er, at de står grønne året rundt, at de er nemme og hårdføre, og at de stort set ingen pasning kræver.


fredag den 3. december 2021

En adventstradition

Mange har traditioner i forbindelse med advent og jul. Vi har en adventstradition, som vi lige har haft for 20. gang. Hvert år omkring 1. søndag i advent tager vi på en lille ferie til Göteborg. Nogle vil måske spørge, om det ikke bliver lidt kedsommeligt at tage det samme sted hen på adventstur år efter år. Dertil kan jeg kun svare nej. Jeg glæder mig meget hvert år til at gense Göteborg. Byen gør så meget ud af juleudsmykningen, og der er mange gode koncerter og julemarkeder.

Et sted, vi altid besøger, er Trädgårdsföreningens have. Haven er et grønt åndehul, der ligger lige i hjertet af Göteborg. Det er en stor oplevelse at gå rundt i haven om sommeren, når stauder og roser står i fuldt flor, og haven er fyldt af mennesker. Men det er også dejligt at gå der en vinterdag, når de store træer står med deres nøgne grene og danner smukke silhuetter mod himlen. De to store træer på billedet er skovege, Quercus robur.

Den smukke bænk fristede ikke så meget, da den var dækket af et lag tøsne.

Sådan en pavillon gad jeg godt at have i haven.

Bambusserne stod bøjede af sne og regn. Stien imellem planterne gav dybde til bedet, så man får en fornemmelse af, at man bevæger sig ind i et stort bambuslandskab.


Græsserne var så fine med sne på. Læg mærke til, at man har bundet de højeste sammen for oven. Så er man fri for, at de i løbet af vinteren vælter til alle sider. Det ser lidt sjovt ud, men er vel i grunden ganske dekorativt.


Det smukke gule træhus er en gammel direktørvilla.


De tykke stammer viser, at espaliertræerne helt sikkert har mange år på bagen. Man kan se, at de gennem årene er blevet passet af kyndige hænder.


Når det bliver for koldt og sjappet at gå udenfor, kan man søge læ og varme i det store flotte palmehus. 


Når man træder indenfor i Palmehuset, bliver man mødt af denne dejlige skulptur af et søskendepar. Skulpturen er udført i 1934 af kunstneren Nanna Johansen Ullman, der var datter af skagensmalerenViggo Johansen.


Det er spændende at gå rundt og kikke på planterne samt læse navneskiltene. Af skiltene fremgår foruden planternes navne også deres oprindelsessted, og nogle gange følger der en lille historie med.

Planten med de "tegnede" bladribbe er en Sanchezia nobilis, på svensk hedder den zebrabusk.


Stakkels svigermødre, det er sjældent positivt, når de får en plante opkaldt efter sig. På dansk kender vi stueplanten svigermors skarpe tunge. Planten nedenunder er en Echinocactus grusonii, på svensk kaldet svigermors pude.


Om spansk mos, Tillandsia usneoides 'Bromceliaceae', fortælles det, at den anvendes til fyld i madrasser samt til pakningsmateriale i stedet for bobleplast. 


Ingen have uden blomster, så jeg vil slutte med et billede af en kamelia, Camellia sasanqua 'Cleopatra'.



fredag den 19. november 2021

Haveåret går på hæld

Nu er der ikke så meget mere at lave i haven for i år. De sidste georginer er taget op, og de ligger og tørrer på garagegulvet, inden de gemmes væk i papkasser. Vi har ikke så mange sarte planter, der skal dækkes inden vinteren, og det arbejde har ikke begyndt på endnu. I skrivende stund viser termometret 12 grader, så der er vist ikke noget, der haster.


Græsplænen skal rives for egeblade en sidste gang. Vi har en stor rødeg, Quercus rubra, midt på plænen. Rødeg har meget store blade, der lægger sig som en dyne over græsset, så plænen må rives for blade flere gange i løbet af efteråret. Billedet nedenunder viser lidt om størrelsen af rødegens blade. Til venstre ses blad af almindelig eg og til højre blad af rødeg.  

Stiklinger, der skal plantes ud i haven til foråret, står beskyttet for regn under et udhæng. Når der kommer frost, må de i garagen. Fra venstre ses vintersar, Satureja montana, husløg, sempervivum, kristtorn, Ilex maximowicziana var. kanehirae, salvie, Salvia 'Amistad' og poppelrose, Lavetera olbia 'Barnsley'

Når haven på denne tid bliver mere og mere bladløs og kommer til at virke lidt nøgen, får man nemmere øje på detaljerne. Fx så jeg, at frøene på den russiske mandstro, Eryngium planum, er begyndt at spire.

Og perlebuskens, Exochorda, frøstande har skiftet farve fra grøn til brun.

Nogle planter holder fast i efterårsfarverne. Det gælder troldnødden, Hamamelis og enkelte af hostaerne.



Når jeg sidst på sommeren klipper vore kristtorn, Ilex, er der to, som jeg ikke klipper. Det er en blå og en brogetbladet kristtorn. De har begge meget dekorative blade, så jeg venter med at klippe dem til november-december, og så bruger jeg de afklippede grene til at dække med og til pynt i krukkerne.



Her er årets juletræ. Vi plantede det som et ganske lille træ for nogle år siden, og vi har haft lys på det hvert år til jul. Nu er der ikke længere plads til træet, så i år skal det fældes og 'forfremmes' til et indendørs juletræ.


Jeg er så småt begyndt at pynte lidt op til jul på trappen og i gårdhaven. De røde granatæbler er meget holdbare, og jeg har erfaret, at fuglene ikke spiser af dem. Hvis jeg derimod pynter med røde æbler, bliver de hurtigt spist af fuglene.



fredag den 12. november 2021

Novemberhaven

Efterårsbladene har lagt sig som et tæppe over haven. På græsplænen bliver de revet op, og de mest befærdede stier bliver fejet, i bedene får de lov til at ligge. Vi har store områder i haven med bunddække af guldjordbær, Waldsteinia. Her er jeg altid lidt i tvivl, men jeg plejer at rive nogle af bladene af, for at de ikke skal skade bunddækkeplanterne.


I den hvide have er det stauderne, der dominerer sommeren igennem. Men nu er det elefantgræsserne, Miscanthus 'Kleine Silberspinne', man lægger mest mærke til. Træet er en pilebladet pære, Pyrus salicifolia 'Pendula'.


Der er knald på farverne. Klatrehortensiaen, Hydrangea petiolaris, vil ikke stå tilbage for den røde dør, så i denne tid får vi en varm velkomst, når vi kommer hjem.


Også hostaerne brillerer med flotte efterårsfarver.


Men 'June' vil ikke rigtig overgive sig.


Når man anlægger staudebede, kan det godt betale sig at overveje, hvordan stauderne tager sig ud i vinterhalvåret. Nogle stauder visner på den kedelige måde, og har man for mange af den slags i det samme bed, kan det komme til at virke trist og grimt. Pæonen på billedet er efterårsramt på den ucharmerende måde, men det hjælper, at den er nabo til en sankthansurt.


I et hjørne af haven har vi et lille staudebed, hvor de fleste af stauderne står med friskgrønne blade her i november. På billedet ses kæmpestenbræk, bregner og geranium. Desuden vokser der løvehale, Phlomis, klasekortlæbe, Teucrium scorodonia 'Crispum', og bleggul kløver, Trifolium ochroleucon, i bedet. 


Bleggul kløver.


Der er fortsat blomster at finde i haven, men man skal lede lidt efter dem. Her er det Viburnum plicatum 'Watanabe'. Under busken vokser et bunddække af bispehuer, Epimedium.


Geranium 'Rozanne' er virkelig en sej staude. Den starter blomstringen i juni, og den har ikke tænkt sig at give op endnu.


Dusksalvie er måske den plante, jeg har vist flest gange på Havesysler. Jeg kan ikke lade være at tage billeder af den. Klipper man den ned, når den er ved at blive kedelig at se på, kommer der meget hurtigt
nye blomster. Blomsterne, der sidder under de blåviolette højblade, er ganske små, og man ser dem næsten ikke. Men højbladene er så smukke, og selv her i november har mange af dem beholdt den blåviolette farve.


Krukkeplanterne har gjort det godt i år. Det milde efterår har fået dem til at fortsætte blomstringen. Krukkerne skal tømmes inden vinteren, men når margeritterne blomstrer så smukt, nænner jeg ikke at kassere dem.


Men der er også planter, der først nu begynder blomstringen. Det gælder fx vinterjasmin, Jasminum nudiflorum, og julerose, Helleborus niger. Tidligere anså jeg dem for at være vinterblomster, men med det mildere klima, vi har nu, begynder de blomstringen allerede om efteråret. De er medvirkende til, at der er blomster i haven året rundt.