En skøn museumshave - og en ny rose

Det undrer mig, at der ikke er nogen, der har fundet anledning til at skrive en bog om danske museumshaver, men jeg er aldrig stødt på en sådan bog. Rundt om i landet ligger der ellers rigtig mange skønne museumshaver, der godt kan fortjene, at flere får kendskab til dem.

Sådan en have ligger der ved Skagens Museum.

Haven er ret enkel i sin udformning. (Det bekræfter mig endnu engang i, at det enkle ofte er det smukkeste.) Den består af en stor græsplæne, der brydes af stier, blomsterbede og enkelte store træer. Desuden er der siddepladser, hvor man kan nyde museumscafeens lækre mad.

I haven ligger også et par fredede bygninger. Det er det gamle havehus, hvor Anna og Michael Ancher havde deres første hjem,

samt P. S Krøyers atelier.

Når jeg fejrer midsommer i Skagen, skal jeg altid en tur på Skagens Museum og ud i museumshaven for at beundre pæonerne. Det er et mageløst syn, når alle de lyserøde pæoner blomstrer. Men i år, hvor det har været så varmt, var blomstringen desværre forbi.

Til gengæld stod bedet med hortensiaer i fuldt flor.

Det er utroligt, hvor stor en virkning blot 2 lerkrukker med pelargonier kan have.

I museumshaven er plantet flere af de blomster, som kan ses på skagensmalernes malerier. Her vokser f.eks. den clematis, som indgår i buketten på Anna Anchers maleri.

Nu jeg er ved malerierne på Skagens Museum, kan jeg ikke lade være med at vise et foto af  P. S. Krøyers berømte maleri af "Sankt Hansblus på Skagen strand".

Traditionen med at holde sankthansbål på stranden i Skagen lever videre. I lørdags var vi i tusindvis af mennesker forsamlet til bål på Sønderstrand.

Og så til rosen, som jeg nævnte i overskriften:

Billedkvaliteten er desværre ikke så god, for roserne kunne kun ses på afstand og gennem en rude. Det drejer sig om en ny rose, der er fremelsket af Poulsen Roser. Rosen er en buskrose, der bliver 1-1,5 meter høj, farven er sart lyserød med et strejf af gult, blomsterne sidder i klaser, og rosen er remonterende. Rosen skal døbes i morgen på Skagens Museum, og den skal have navn efter en af skagensmalerne, men hvem, der lægger navn til, er en velbevaret hemmelighed.

Midsommer

Det er ikke let at være plante i denne tid. Midsommerhaven er ramt af både tørke og blæst. Men planterne står imod, de har prøvet begge dele før, navnlig blæsten kender vi så godt i Vestjylland. Nogle af de planter, der plejer at blomstre til sankthans, er afblomstrede i år, så haven er lidt blomsterløs for tiden, men så må man jo glæde sig over de forskellige bladformer og -farver:

Indgangen til forhaven er på begge sider af stien beplantet med hostaer.

Det er simpelthen for tørt for dræbersneglene. Jeg har ingen set endnu i år, så hostaernes blade er intakte.

Nu vi er omkring sankthans, vil jeg da lige vise en af havens sankthansurt. Det er lidt sjovt, at planten har fået det navn, for den blomstrer jo først længere hen på sommeren, men den er mindst lige så smuk nu, hvor den står i knop.

Nu til blomsterne... Blandt midsommerhavens stauder har jeg valgt storkenæb, Geranium 'Rozanne', med de dejligste blå blomster. Den får det desværre let for tørt, så i sommer er den blevet vandet godt.

Blandt roserne er det New Dawn, der lige nu indtager førstepladsen.

De fleste buske er færdige med at blomstre, men hortensiaerne har først lige begyndt blomstringen. Her er det Hydrangea macrophylla 'Endless Summer The Bride'.

Sommerblomsterne har også påbegyndt blomstringen. Stolt Kavaler, Cosmos bipinnatus 'Xanthos'.

Sommerens første georgine i blomst er Dahlia 'Karma Serana'. Det er en meget sund georgine, og den vælter aldrig.

Katost sår villigt sig selv. De har pælerod, så det er med at få overskydende frøplanterne rykket op i tide. Når de først har vokset sig store, skal man have spaden fat. Men yndige er de altså.

I den hvide have bemærker man især salvien, Salvia nemorosa 'Schneehügel'. Den er ikke så stiv i væksten som mange af de andre salvier, men den er god til at dække flisekanten, og så væver den sig ud og ind imellem naboplanterne.

Til venstre i billedet ses den lyserøde brudeslør, Gypsophila hyb. 'Rosenschleier', og bagerst er det katteurt, Nepeta faassénii 'Walker's Low'. Det er 2 af de allermest tørketålende stauder i haven, og i denne sommer er de yderst værdsatte.

Med denne lille havetur vil jeg gerne ønske alle jer, der kikker indenfor på min blog, en god midsommer.

Hostaer i godt selskab

Under havefestivalen i sidste weekend besøgte vi 5 meget spændende haver i henholdsvis Ringkøbing, Struer og Thy. Det er altid inspirerende og lærerigt at komme ud at se haver, og man møder mange venlige og gæstfrie haveejere. Alle steder blev vi budt på kaffe eller kolde drikke, et af stederne var det regnvejr, da vi kom, men så blev vi inviteret indenfor til kaffe og hjemmebag ved sofabordet, og et par af stederne fik vi planter foræret - det kan man da kalde gæstfrihed. TAK til alle de haveejere, der inviterede indenfor under havefestivalen.

For et par dage siden var jeg igen på havebesøg, denne gang i Enemærkets Hostahave. Det er et sted, jeg ofte kommer, og jeg har flere gange tidligere vist billeder derfra på min blog, se her, her og her.

Som navnet siger, er her mange hostaer, ca 1200 forskellige! Men der er også så utrolig mange andre planter i haven, og jeg gik og kikkede lidt på "selskabsplanterne". Jeg måtte konstatere, at hostaer - oven i alle deres andre kvaliteter - har den kvalitet, at de er gode at sætte sammen med næsten alle andre planter.

Hostaens store helrandede blade og regelmæssige vækst er fortrinlig sammen med storkenæbs mere skødesløse vækstform.

Hosta, ahorn og sten - en flot kombination.

En plettet gøgeurt har fundet plads mellem hostaerne.

Roser er måske ikke lige det første, man tænker på i forbindelse med hostaer. men se blot, hvor smuk rosenbuen passer ind i helheden.

Her er det grønt i grønt. De forskellige blad- og vækstformer fanger opmærksomheden, og man savner slet ikke blomster.

Hostaer er fortrinlige kantplanter. Her ligger de store hostablade ud over stiens kant og dækker den på en naturlig måde.

Her har man valgt at plante hostaerne et stykke inden for græsplænen og at give græsplænen en knivskarp kant.

De store træer giver karakter til haven, og hostaerne er gode som bunddække.

Her er leget med farver og former.

Enemærkets Hostahave er altid et besøg værd, uanset om man "nærstuderer" de 1200 forskellige hostaer eller man kikker på selskabsplanter og helheder.

I kan læse mere om Enemærkets Hostahave her.

Junihaven

Sol og varme, men ingen regn. Sådan har vejret været i mere end en måned, og det er næsten blevet en selvfølgelighed, at man kan opholde sig ude, lige fra man står op, til man går i seng.

Det er dejligt med disse lange lyse sommerdage, selvom jeg nogle gang kan få lyst til at skrue lidt ned for varmen midt på dagen. Men den manglende regn er ved at blive et problem. Planterne har virkelig brug for livgivende førstehjælp fra haveslangen. Her er siveslangen en god opfindelse. Med siveslangen kan man vande lige netop der, hvor der er mest brug for vandet.

Jeg holder så meget af de blomstrende buske. Men det hele går hurtigt i varmen, så man skal skynde sig at nyde deres blomstring, for inden man får set sig om, begynder bladene at drysse. Her er det dronningebusken, hvis lyserøde blomster klæder vejtræernes mørke løv.

Deutzia.

Uægte jasmin mod en blå sommerhimmel.

De stedsegrønne kan fremvise smukke lysegrønne skud. Taksen lader sig ikke påvirke af tørken, til gengæld er græsplænen blevet brun.

Havens siddepladser bliver flittigt bugt. Oftest sidder vi på græsplænen i skyggen af vores store egetræ, men flisepladserne bliver selvfølgelig også brugt. På terrassen foran stuen giver et par store rønnetræer skygge en del af dagen.

I staudehaven er det hyggeligt at sidde og nyde blomsterne.

Aftensolens stråler rammer køkkenterrassen. Skulle det blive lidt aftenfrisk, kan man lune sig ved muren, der afgiver dagens opsparede varme til omgivelserne.

Også fignerne nyder godt af den varme mur.

Geranierne fylder lige nu haven med blomster i hvide, blå, lilla og forskellige lyserøde og pink farver.

Her geranium sammen med frøstande fra kobjælder.

Den hvide isbegonie er blevet en af de krukkevækster, jeg ikke kan undvære. Den er utrolig blomsterrig, også selv om den står i skygge, den er på ingen måde krævende, og den blomstrer langt ind i efteråret.