Så blev det den første efterårsdag. Når jeg går en tur ned ad vores vej, er det også tydeligt, at vi er på vej ind i efteråret, vejtræerne har allerede tabt en del af deres blade, som ligger på asfalten og rasler i vinden. Bortset fra det, er det nu ellers en dejlig solbeskinnet morgen.
I går sagde vi farvel til sommeren. Det gjorde vi ved at køre en tur rundt om Ringkøbing Fjord. Turen er på godt 100 km. Det er en meget smuk tur, og den indbyder til at gøre stop undervejs. Her er lidt af det, vi så:
Kirken i Velling ligger meget smukt lige ud til fjorden. Det er en 1100-tals kirke opført i granitkvadre.
Naturen bugner af bær.
Langs fjorden ligger en perlerække af små hyggelige havne. Her er det Stauning havn.
Langs østsiden af fjorden kører man gennem Skjern Enge. Her er store vådområder med et rigt fugleliv. Det fremgår tydeligt af vegetationen i forgrunden, at vestenvinden hersker herude.
Jeg har muligvis norske og svenske læsere, som ikke har hørt om Skjern Å projektet. Derfor vil jeg kort fortælle om det her: I 1960-erne blev Skjern Å rettet ud, og engene blev afvandet. 4000 ha enge i ådalen blev omdannet til landbrugsjord. Det var Danmarks største afvandingsprojekt. Når man griber ind i naturen, går det ofte galt. Det gjorde det også her. Den store vandmængde, der nu strømmede igennem den lige å, førte store mængde okker med ud i Ringkøbing Fjord, og det ødelagde livet i fjorden. Derfor besluttede man i 1990-erne at "føre projektet tilbage". 2200 ha af landbrugsjorden blev igen omdannet til vådarealer, og Skjern Å fik sine slyngninger tilbage. Det er Danmarks største naturgenopretningsprojekt. Nu er der igen et rigt fugle- og planteliv i engene, og laksen trives i åen. Man må jo lære af sine fejl!
Heldige køer, der får lov at græsse i disse skønne omgivelser!
Fra borgbanken i Lønborg kan man se, hvordan Skjern Å slynger sig igennem landskabet.
Skaven Strand.
Det flade land - og en høj himmel. Hvorfor mon køerne står i en lang slange?
Det er såmænd bare, fordi der var kø ved foderpladsen.
De vilde kaprifolier har den skønneste duft.
På Værnengene ligger en samling jagthytter. Engang fik ejerne påbud om at rive dem ned, fordi de skæmmer i landskabet. Ejerne protesterede og fik lov til at beholde deres hytter. Jeg synes, de er et charmerende indslag, og jeg er glad for, at de fik lov at blive liggende.
Så er vi nået til Nymindegab. Bundgarnspælene står til tørre, i det som kaldes en stagekrone. Hytten ved siden af er en esehytte.
I 1800-tallet var der meget fiskeri fra Nymindegab i forårsmånederne. Det var mænd fra de omkringliggende gårde, der fiskede, men til at hjælpe med at sætte madding, også kaldet es, på linerne havde de tjenestepiger, de såkaldte esepiger. De boede i de små stråtækte esehytter.
Bemærk den fine "måtte" af tov, der ligger foran døren.
Lyngen har blomstret ualmindelig flot i år. Nu er den ved at miste farve, og landskabet får et brunligt skær.
Fine dæmpede farver - lyng, revling, bregner og hjælmer.
På vestsiden af fjorden ligger de gamle karakteristiske klitgårde. Der er desværre ikke så mange af dem tilbage. Gården her, Abelines gård, er i dag museumsgård.
Selvfølgelig skal der stå røde pelargonier i de hvide småsprossede vinduer.
Læg mærke til pikstensbelægningen af flade strandsten sat på siden.
Over porten er der navneskilte fra strandede skibe.
Det er altid en oplevelse at køre turen rundt om Ringkøbing Fjord. Naturen er så afvekslende, her er både landbrugsjord, enge, heder og klitlandskaber, og så er der selvfølgelig også byerne og de små havne.