Så gør det ikke noget, at det bliver tidligere mørkt...

Vintertid siger kalenderen om et par dage. De lyse aftener i haven er nogle måneder væk, og når det ikke kan være anderledes, må man jo prøve at få det bedste ud af de lange, mørke aftener. Og det er nu heller ikke så svært. Her kommer opskriften: Benene op i sofaen, et lunt tæppe, et par stearinlys - og en god havebog. Sådan en havebog har jeg lige haft hjemme fra biblioteket.

"Garden Design - A Book og Ideas" er bogens titel. Forfatteren hedder Heidi Howcroft. Hun er landsskabsarkitekt og har skrevet en lang række havebøger. Bogen er illustreret af Marianne Majerus. Hun er havefotograf og leverer fotos til havebøger og -magasiner. Bogen er udgivet i England i 2015.

Bogen har et virkeligt lækkert layout. Der er ikke så meget at læse, da teksten i store træk er begrænset til at være billedtekst til de store flotte billeder, som bogen er fyldt med.

Den kommer rundt om mange forskellige emner i forbindelse med havedesign, og her er virkelig inspiration at hente, hvis man skal have anlagt en ny have eller blot et nyt bed, en havegang, en terrasse eller andet.

Der beskrives, hvad man skal gøre sig klart, inden man begynder på et anlægsprojekt. Hvad er de givne betingelser som klima, jordbund og omgivelser, og hvilke ønsker har man.

Dernæst beskrives forskellige havetyper.

Der er en gennemgang af havens komponenter: stier, terrasser, indkørsel, forhave, belægninger, trapper, hegn, espalier m.v.

Et af afsnittene omhandler havens planter, og der fortælles om bl.a. sol- og skyggeelskende planter, om klatreplanter, bunddækkeplanter og plantesammensætninger. Der er ikke uddybende beskrivelser af enkelte planter, men en mere overordnet beskrivelse af forskellige typer af planter.

Havens "møblering" bliver gennemgået i et kapitel. Her fortælles om møbler, pergolaer, vandbassiner, havehuse, belysning og kunstværker.

Det er en skøn havebog, og man er helt sikkert i godt selskab, når man læser i den og ikke mindst nyder alle de flotte billeder.

De gule, orange og røde farver har indtaget haven

Så er det blevet efterår og gule, orange og røde farver har indtaget haven. Det er nyt, for det er ikke den varme del af farveskalaen, der dominerer haven på de øvrige årstider, det er mere de sarte pastelfarver og hvidt. Men det er da lidt spændende, når efterårsfarverne begynder at indfinde sig. Og når jeg synes, at nu bliver det så glødende, at det næsten er for meget, så begynder bladene at drysse mod jorden og farveorgiet forsvinder lige så stille, som det kom.

Det mest glødende lige nu er troldellen, Fothergilla. Den har en fremtrædende plads uden for vinduerne, og det er lige før den sender et varmt skær ind i stuen.

Den er lidt sjov, for farverne er grupperede i gule, røde, orange og grønne grupper.

Hækken af birkebladet spiræa, Spiraea betulifolia, der skiller to haverum, har også skiftet til efterårsfarver.

Her i skellet ind til naboen er det igen birkebladet spiræa, der lyser op.

Taksens mørkegrønne nåle er en smuk baggrund for de glødende efterårsfarver. Det er ofte i kontrasterne det spændende opstår.

Den koreanske røn, Sorbus 'Dodong' har ladet vente på sig med efterårsfarver. Men nu er festfyrværkeriet begyndt.

Stauderne kan også være med. Navnlig hostaerne lægger man mærke til. Her står de med gule blade og kanter græsstien. Læg igen mærke til, hvordan mørkegrønne taks i baggrunden skaber kontrast til hostaens gule blade.

Her er en anden slags hosta. Den viser efterårets forfald på en lidt mere "direkte" måde. Men det har også sin charme.

Oktoberhaven

Vi har ikke haft nattefrost endnu, så der er fortsat en del blomster i haven, selvom vi er midt i oktober.

Kæmpeverbena, Verbena bonariensis, holder stand og står rank trods vestenvinden.

Her er en anden kæmpeverbena. Jeg kender ikke navnet på den. Det er nok min foretrukne. Den har mindre blomster og fylder knap så meget som verbenaen på det øverste billede. De to planter har nogenlunde samme højde.

Perlekurv, Anaphalis, har blomstret over lang tid. Nu er den ved at takke af, men den er alligevel smuk.

Den hvide høstanemone, Anemone japonica 'Honorine Jobert' er fantastisk længeblomstrende, og den lyser virkelig op i et lidt efterårstræt bed.

Sankthansurt er smukke på alle årstider.

Storkenæb, Geranium 'Rozanne' er udholdende. Den har blomstret i månedsvis.

 



Endnu sejere er den lille lærkespore, Corydalis lutea. Den har blomstret uafbrudt siden foråret, og den har et smukt løv. Den sår sig selv, men den er let at rykke op, hvis den bliver for meget.

 

 

Buskvedbend, Hedera helix 'Arborescens', har nærmest grønne blomster. De er fine i buketter.

 

Nerine er også god til afskæring. En blomst og lidt grønt er nok til en vase, og den kan holde afskåret i 1-2 uger.

Efterårsfarverne er så småt begyndt at indfinde sig. Minisyrenens blade er nærmest limegule, og den næsten lyser ved siden af den blå kristtorn. Bagved ses en brogetbladet kristtorn.

Nogle af krukkeplanterne kan endnu. Pelargonierne på terrassen har blomstret siden foråret og har fortsat mange blomster.

Det har isbegoniaerne også. Det er en dejlig krukkeplante, som ikke lader sig gå på af selv det kedeligste efterårsvejr.

Jewels of Opar, Talinum paniculatum, har på en gang både pink blomster og røde bær. De hænger langt ud over krukkernes kant, så de er lidt vanskelige at fotografere.

Der kan heldigvis fortsat plukkes blomster til stuens vaser.

 

Så kan det næsten ikke blive mere gult

Måske en lidt spøjs overskrift. Den vender jeg tilbage til.

Jeg vil begynde lidt mere stilfærdigt. Med denne smukke sti.

Vi befinder os ude i marsken på den tyske side af grænsen, nærmere bestemt i Seebüll. Vi var der en af de sidste dage i september. En vindstille dag med solskin og køer på græs.

Her byggede maleren Emil Nolde og hustruen Ada i 1927 et hus, som skulle rumme parrets bolig og hans atelier. Og her blev anlagt den have, som gav inspiration til mange af Emil Noldes billeder. Efter Emil Noldes død blev stedet indrettet til museum, og Nolde Stiftung Seebüll eller Noldemuseet, som vi vist siger på dansk, har hvert år mange besøgende.

Haven er forsøgt bevaret, som den så ud, da Ada og Emil Nolde boede her. De havde anlagt haven med slyngede stier, der dannede forbogstaverne i deres navne, A og E. Imellem bogstaverne, ses en oval på tegningen. Ovalen er et lille vandbassin.

Det er lidt svært at se bogstaverne, når man går i haven. De er lettest at finde, når man står ved vandbassinet.

Emil Nolde elskede klare og rene farver, og han satte farverne sammen, så de understregede hinanden. Det ses i haven, og det ses på hans malerier og akvareller.

I haven er det navnlig solsikker, dahliaer og solhatte, der gløder på denne årstid.

Og så vender jeg tilbage til overskriften: Så kan det næsten ikke blive mere gult.

Som I vist ved, er gule blomster ikke min livret, men jeg kunne ikke lade være med at blive imponeret over mængden, og som de stod der i solen og lyste, var de nu ret indtagende.

Der er også områder i haven, som er mere afdæmpede og rolige.

De store staudebede bar præg af efteråret, men der var stadig en del blomster.

Trænger man til et hvil, kan man nyde et dejligt måltid eller en kop kaffe og en lækker kage i cafeen, hvorfra der er en smuk udsigt ud over landskabet.

Læs mere på Noldemuseets hjemmeside.