På tur i klitplantagen

Nu er det tiden, hvor man skal til at tænke på at pynte op til advent og jul. Der skal klippes grønt både til dekorative formål og til at dække sarte planter, og der skal samles kogler, mos, lav og hvad man ellers kan finde på at pynte med. Jeg bruger selvfølgelig, hvad jeg kan finde i haven. Men jeg tager også til skov, hede og klitter, for at samle lidt af alt det, naturen har at byde på. Man skal selvfølgelig holde sig inden for lovens grænser, og man skal kun samle af naturens overflod, for det er jo vigtigt, at vi passer på vores natur, den har det mange steder svært.

I vores familie tager vi hvert år til Husby Klitplantage for at samle pyntematerialer. Klitplantagen strækker sig over et areal på ca. 1.100 ha. Beplantningen er meget varieret, i den østligste del er der høje ædelgraner og løvskov, længst mod vest er der en lav kratbevoksning af bjergfyr, som grænser op til klithede og klitter.

Jo nærmere man kommer Vesterhavet, jo mere tydeligt bliver det, at her hersker vestenvinden, og den kan være barsk.

Det væltede træ har fået lov at blive liggende til glæde for dyre- og plantelivet.

I klitheden vokser mange spændende planter. Omkring en lille sø kan man i sensommeren finde store grupper af ensian.

Klitterne er bevokset med hjælmer. Mange forveksler hjælmer med marehalm, men planterne er lette at kende fra hinanden, da hjælmen har smalle blade og marehalmen har brede blade. Hjælmer har et udbygget net af rødder og jordstængler og bliver derfor plantet i klitterne for at modvirke sandflugt.

I den yderste klitrække benyttes fyrregrene til kystsikring.

Der var fortsat lidt bølgegang efter nattens blæsevejr.

Det er altid spændende at besøge de gamle klitplantager. Skulle I få lyst til en tur til Husby, kan I læse meget mere om Husby Klitplantage her.

Havens hvide blomster

Uden for vinduerne ligger en regnvåd novemberhave. Det er ikke fotovejr, så jeg har i stedet sat mig ved pc'en for at kikke lidt i arkivet efter billeder. Det kan virkelig få en til at drømme sig hen til forår og sommer.

Jeg er slet ikke i tvivl, blandt alle farver er det hvide blomster, jeg holder allermest af, og jeg satte mig for at udvælge mine 10 favoritter blandt de hvide. Tro mig, det var slet ikke nemt! Men endelig fik jeg valgt 10, og fotos af dem kommer her:

Vintergækker, Galanthus nivalis, er ikke til at komme udenom. De er så små og yndige, sarte ser de ud, men der skal man ikke tage fejl, de trodser vinteren og springer ud som noget af det første i haven.

Skovmærker, Galium odoratum, har små bitte hvide blomster og smukke lysegrønne blade. De er skønne, når de dækker bunden mellem buske og træer, og så har de den dejligste duft.

Den næste i rækken er perlebusken, Exochorda. Den er næsten smukkest før blomstringen, når den står med de kuglerunde knopper som perler på en snor.

I skarp konkurrence med forårsanemone og høstanemone, faldt valget på sommeranemonen, Anemone sylvestris.

Kamferbalsam, Tanacetum balsamita, er valgt på grund af blomsterne og de spidse blade, der har en smuk grå farve.

En rose skulle der også med, og her var valget let, Winchester Cathedral er min absolutte favorit blandt hvide roser ikke mindst på grund af blomsternes facon, men også fordi den blomstrer rigt og længe og har en fin, ikke for påtrængende duft. Og så er den som regel sund.

Geranium sanguineum 'Album' er selvskreven til listen. Den har de reneste hvide blomster og et smukt løv.

Stjerneskærm, Astrantia major 'Alba', er slet ikke til at komme udenom, dels på grund af dens lange blomstringstid, dels på grund af dens anvendelighed i buketter.

Der skal også en georgine med på listen. Dahlia 'Karma Serena' har meget holdbare blomster, og planten vælter ikke så let. Den er god til afskæring.

Den sidste har jeg valgt på grund af dens lange sæson. Den er smuk på alle årstider. Også de grå blade er dekorative. Kinesisk stenurt, Sedum spectabile 'Star Dust'

En solskinsdag i november

Solen har været gavmild de seneste dage, og selvom dagene er korte, er det allerede blevet til mange solskinstimer i november. På sådanne solskinsdage er det bare med at komme ud, for man ved jo, at november også har andet vejr at byde på. Måske er det stilhed før stormen?

Forleden gik jeg morgentur med kameraet, og det første, der mødte mig, var New Dawn, der slikkede morgensol.

Elefantgræsset har sendt sit aks højt til vejrs.

Koreakornellerne har nogle af bladene i behold, og de viser smukke efterårsfarver.

Der er også andet end efterårsfarver at se på i haven. Mens nogle af stauderne har sagt helt farvel for i år, står andre med friske grønne blade. Her er det en geranium.

 Bregnebladene er næsten limegrønne.

Figenbladene har fået et gult skær, og de fremstår også næsten limegrønne. Der er en del umodne frugter, men de plejer at falde af i løbet af vinteren.

Græsserne er et friskt grønt indslag i en ellers lidt efterårstræt have.

Efter en rundtur i haven gik jeg over i parken, der ligger lige i nærheden.

Solen fik de nedfaldne bøgeblade til at skinne i en gyldenbrun farve.

I parken blev jeg modtaget af denne flok sultne ænder.

Der er en stor og larmende rågekoloni i parken. Flere steder i træerne er der opsat egernhuse for at tiltrække egern i håb om, at de vil tage nogle af rågeæggene.

Sådan kan et træ også vokse, Her er "udsyn" gennem stammen - en af de mange sjove detaljer man opdager, hvis man ser sig lidt om, og ikke bare går med næsen ned i jorden!

Novemberhaven

Der var lagt op til, at haven ved indgangen til november ville tage sig ud fra sin bedste side med glødende efterårsfarver og en del blomster. Men så kom stormen Ingolf forbi, og så gik glansen af det meste. Men heldigvis forrettede stormen ingen skader.

Lidt blade er der heldigvis tilbage.

Blomster er det småt med, men storkenæb, Geranium 'Rozanne' er en sikker vinder. Den har blomstret uafbrudt siden juni, og den har ikke tænkt sig at give op. 'Rozanne' er en god krukkeplante. Forleden gik jeg på gågaden i Herning. Her så jeg nogle store blomsterkasser tilplantet med dem. De blomstrede helt overdådigt samtidig med, at de på en yderst elegant måde bredte sig ud over kassernes sider.

Prydjordbær, Fragaria vesca 'Rügen' har også den egenskab, at de blomstrer fra juni til november. De er tilmed glimrende bunddækkeplanter, så de er gode at have i haven.

Kæmpejernurt, Verbena bonariensis, er ikke sådan at blæse omkuld, ikke engang en Ingolf kunne lægge dem ned. De sår flittigt sig selv, og det er de velkomne til.

De ovennævnte planter har alle beriget os med blomster fra sommer til efterår. Vinterjasminen, Jasminum nudiflorum, starter derimod blomstringen nu og fortsætter vinteren igennem.

Her i haven bliver stauderne som hovedregel ikke klippet ned om efteråret, da jeg mener, at staudetoppene kan beskytte rødderne samtidig med, at de kan give læ og frø til havens fugle. I milde vintre klipper jeg ned i februar, ellers venter jeg til foråret. Mange stauder har jo også dekorative frøstande.

Når jeg handler i mit lokale supermarked, er jeg slet ikke i tvivl om, at julen nærmer sig. Jeg synes, det er alt for tidligt med glimmer og bjældeklang. Ikke desto mindre er det nu, man skal ud at finde materialer til julens dekorationer, og her kan man sagtens finde dekorative staudetoppe.

Nu hvor træer og buske smider bladene, træder de stedsegrønne i karakter. De skal bære haven igennem vinteren. Her er det rynkeblad, Virburnum rhytidophyllum, der pynter i gårdhaven. Den har åbenbart bestemt sig for at blomstre i november.

Det er ved at være lidt koldt at sidde i haven, så nogle af havemøblerne er sat i garagen. Men så er det jo godt, at haven også kan nydes indefra. Fra vinduespartiet i stuen er der udsigt til pelargonierne på terrassen. De startede blomstringen i foråret, og de har åbenbart ikke lige tænkt sig at give op.

Fortsætter det milde vejr, er der lagt op til mange skønne haveoplevelser i november.