Blomster i majhaven

For mig er buskenes og træernes blomstring det allerdejligste i majhaven - og ikke mindst ude i landskabet. Når hvidtjørnen blomstrer langs veje og markskel, kan Danmark ikke blive smukkere.

I haven nyder jeg i øjeblikket syrenerne, her er det Syringa vulgaris 'Lüdvig Späth'.

Langs husets sydmur - i sol og tørke - vokser en lille klokkebusk, Weigela, og en stjernetop, Deutzia. De har vokset der i mange år, så navnene har fortabt sig i glemslen. De bliver begge kun knap en meter i højden. Jeg nyder deres blomstring, og begge buske leverer blomster til vaserne, da de er ret holdbare.

Blandt stauderne er der en del forskellige storkenæb i blomst, bl.a. den lille lyserøde Geranium sanguineum var. Striatum. Den vokser i et tørt bed i fuld sol. Den er god som bunddække. Blomstringen varer fra slutningen af maj til august.

I et bed, der ligger i delvis skygge, vokser storrodet storkenæb, Geranium macrorrhizum. Den er også god som bunddække. Den breder sig ved udløbere, men det er ikke et problem, den er nem at rykke op. Blomstrer i maj-juli.

Kaukasisk storkenæb, Geranium renardii, er lige sprunget ud. Den har nogle meget smukke blade og fine små hvide blomster med lilla aftegninger. Den kan bruges som bunddække.

Igen en storkenæb. Jeg har ikke navnet på den, men på bladene ligner den renardii, dog har renardii mindre blade.

Blandt blomsterne i majhaven er snefrytle, Luzula nivea, en af favoritterne. Den virker så let og lys.

Kobjælderne, Pulsatilla vulgaris, har opført sig underligt i år. Der kom ikke ret mange blomster i det tidlige forår, ja nogle af planterne blomstrede slet ikke. Men da de første blomster var afblomstrede, kom der en masse nye blomster. De blomstrer nu, men blomsterne er ikke ret store.

Porcelænsblomsterne tørrer nogle år helt væk, men i år har foråret været fugtig nok til, at de står med en fin blomstring.

Det samme gør skovmærkerne. De kan heller ikke lide at få det for tørt.

Digitalis er lige sprunget ud. Den sår sig rundt om i haven, men den er god til at vælge de rigtige steder, så den får som regel lov til at blive stående. Det er godt, der er mange humlebier i år, for humlebien er det eneste insekt, der kan bestøve den.

"Til pinse, når skoven bli'r rigtig grøn", synger vi i en gammel vise. Om et par dage er det pinse, og træerne har fået det grønne sommerløv. En undtagelse er dog egetræerne, der springer sent ud og endnu står med lyse gulgrønne blade. Med billedet af vores nyudsprungne rødeg vil jeg ønske jer alle er god pinse.

Lange kik

Jeg kan godt lide de lange kik i haven. De er med til at give dybde og få haven til at virke større.

De lange kik har vi blandt andet skabt ved at lade græsstier føre igennem bedene som her i forhaven, der ligger øst for huset. På trods af at der er forholdsvis meget beplantning, der spærrer for udsynet, giver stien det lange kik.

Græsstien fører om syd for huset, hvor den ender i en lille græsplæne rammet ind af stauder og buske.

Vest for huset har vi en stor græsplæne. På plænen vokser en gammel rødeg. Det lange kik over plænen samt det store træ giver en forestilling om en stor have. Naboens træer i baggrunden bidrager synsmæssigt til at gøre haven større.

I virkeligheden er plænen ikke så stor, som den umiddelbart ser ud til, for der er skåret hjørner af, hvor der er anlagt bede og græsstier. 

Mod nord har vi en staudehave. Staudehaven er indrettet med flisestier, der løber diagonalt, hvilket får dem til at virke længere, end de i virkeligheden er.

Så nåede vi hele vejen rundt om huset, og som billederne viste, er der lange kik på alle sider.

Går man i detaljer har majhaven meget at byde på. Under tagudhænget nord for huset er jorden knastør. Alligevel er der rift om pladsen. Kærmindesøster og matrem har sået sig selv, og de ser ud til at trives.

Hostaernes store blade dækker fuldstændig de nedvisnende løgplanter, som ellers giver haven et rodet udtryk.

Bronzeblad, Rodgersia, er smukkest, når bladene lige har foldet sig ud. Senere bliver bladene grønne. De rødbrune blade og de nye gulgrønne skud på buksbommen er smukke sammen.

Flere steder i haven har vi bunddække af liden singrøn, Vinca minor. Det er en kraftig plante, som ikke levner ukrudtet mange chancer.

I skyggen under bambusserne vokser storkenæb, Geranium oxonianum 'Rose Clair'. De forsvandt næsten i den tørre sommer i 2018. Vi plantede derfor en række hostaer, 'June' imellem storkenæbbene. Nu ser det ud til at både hostaer og storkenæb er kommet godt i gang.

Frølingerne står til afhærdning, inden de skal plantes ud og fylde hullerne i bedene.

I den hvide have er det især de mange forskellige grå og grønne nuancer, man lægger mærke til lige nu,

men den kridhvide Trillium gør sig også bemærket, og den skal få det sidste billede.

Majhaven

Majhaven ruller sig langsomt ud. At den ruller sig ud kan forstås helt bogstaveligt, se blot på bregnerne.

At det går langsomt i majhaven, er efter min mening er fordel. Det er ikke så varmt, at det hele eksploderer på en gang, og man slet ikke kan følge med. Men det er alligevel varmt nok til, at det er dejligt at opholde sig ude og nyde alt det, maj har at byde på i haverne og i naturen.

I efteråret plantede vi flere nye hække af avnbøg. De stod som nøgne rafter hele vinteren, men nu er der kommet blade på, og vi kan meget bedre danne os et indtryk af, hvordan hækkene vil tage sig ud.

Lonicerahækken blev klippet helt ned sidste år, men nu står planterne allerede som fine buske igen.

For at det ikke skal gå helt i grønt på mine billeder, vil jeg lige trække en komplementærfarve ind og vise den røde bænk. Børnebørnene har selv både designet og udført bænken, og den står i et hjørne af haven og indbyder til et lille hvil.

I bedene ser det lidt rodet ud på grund af de mange blade fra de afblomstrede løgplanter. Men stauderne er på vej op, og inden længe skulle de gerne dække for løgplanterne.

De sene tulipaner blomstrer endnu. Her er det Queen og Night, der har selskab af Geranium phaeum.

Kamæleonbusken er ved udvikle hvide bladspidser.

Fjeldribsen er en rigtig forårsbusk. Det er en af de første buske, der springer ud, og den står hele foråret med fine lysegrønne blade. Lige nu står den fyldt med gulgrønne blomsterklaser.

Koreakornellerne er ikke sprunget ud endnu, men det gør ikke noget, de lader vente lidt på sig, for de har nogle meget dekorative knopper.

Forglemmigejerne sår sig selv hist og her i bedene. Det er de velkomne til, for jeg holder meget af de små lyseblå blomster, knap så meget af de hvide, men de blander sig.

Nogle af havens krukker er fyldt af stedmorblomster, resten har jeg bestemt mig for at tilplante i weekenden, så fra nu af er nattefrost forbudt!

Kom, maj, du søde, milde!

Her ved majs begyndelse står haven lysegrøn og frisk. Vi fik 39 mm regn i april. Til sammenligning fik vi i april sidste år kun 19 mm.

Frølingerne har fået lov at komme på besøg i haven, så de kan blive afhærdet inden de flytter ud permanent.

De har følgeskab af pelargonierne.

Men krukkerne, de skal plantes over i, er optaget af sidste års pelargonier, der har stået på terrassen hele vinteren. De er i det store og hele kommet godt igennem vinteren, og jeg nænner næsten ikke at smide dem ud, så jeg tror, jeg planter dem ud i haven på et beskyttet sted.

Hyacinternes blomster vokser sig desværre ofte for store og tunge. Her er det 'City of Haarlem', der har lagt sig fladt hen ad jorden.

Forårshaven er præget af blomstrende buske. En af favoritterne er Troldel, Fothergilla.

I et langt, smalt bed langs indkørslen vokser prydjordbær som bunddække. Planten har sin hovedblomstring nu, hvor den er fyldt med lyserøde blomster. Prydjordbær er vist den plante, jeg kender, som har den længste blomstringsperiode, og hvis vinteren er mild, kan den blomstre uden ophør året rundt.

Jeg har taget chancen og plantet de forspirede georginer ud i haven, så nu må frosten holde sig væk.

De fleste af stauderne står nu med nye friske blade. Jeg kan ikke lade være med at beundre kamferbalsam, Tanacetum balsamita. De lange, spidse blade vokser lodret op fra jorden.

Buksbomkuglerne har fine lysegrønne skud. I baggrunden ses et par perlebuske.

Perlebuskene, Exochorda racemosa, er smukkest før knopperne springer ud.

Frugttræernes blomstring er for mig indbegrebet af forår. Og lige nu glædes jeg over vores gamle knudrede æbletræ.

Kom, maj, du søde, milde! Forventningerne er store.