Påsken står for døren, og jeg glæder mig til nogle hyggelige påskedage sammen med familien.
I dag tog jeg ind til Torvet, fordi jeg ville fotografere påskeæggene. Det er en fast tradition, at lindetræerne rundt om pladsen bliver pyntet med æg, som børnene i byens børnehaver har lavet.
Det ser festligt ud, og jeg var ikke den eneste, der gik rundt med kameraet.
En del børn gik rundt med deres forældre for at finde lige netop de æg, de selv havde lavet. Men det var nok ikke helt let.
På vejen hjem faldt jeg over et stort tæppe af vintergækker, der voksede under et bøgepur.
Hvor så det flot ud med alle de hvide blomster under bøgenes grene.
Jeg vil gerne ønske alle jer, der ser min blog en rigtig god påskeferie.
tirsdag den 27. marts 2018
fredag den 16. marts 2018
Martshaven
Jeg har mærket efter med spaden forskellige steder i haven, og jeg kan med glæde konstatere, at nu er jorden tøet op. Det betyder jo bl.a., at man godt kan luge i bedene. Hadeukrudtet her i haven i forårsmånederne er vedbendærenpris. Planterne myldrer frem overalt, så det er bare med at komme i gang med at luge dem op. Jeg har givet haven kalk, og roserne har fået naturgødning. Den pilebladede pære er blevet beskåret. Og så er der blevet ryddet lidt op, fliserne er blevet fejet, og der er sat et par potter med forårsblomster frem på havebordet. Det pynter alt sammen.
Vintergækker og erantis blomstrer fortsat, og nu har de fået selskab af dorthealiljerne.
Ved bagdøren gror en gammel klatrehortensia. Den er skøn på alle årstider, men jeg kan især godt lide, når den står med nøgne, krogede grene.
Det gamle æbletræ er også smukt med sine krogede grene.
Fignerne er dekorative, men de klarer aldrig vinteren. Inden længe vil de falde af. Men der kommer heldigvis nye frugter, som når at modne hen over sommeren.
Den fine stub er fra et egetræ, som vi fik fældet i vinter.
Kurven er fyldt med runde strandsten, der venter på at blive lagt i haven. Stenene skal indgå i en havegang sammen med betonfliser.
På havebordet står en buket porse. Jeg synes, porsen er så dekorativ, så jeg plukker altid en stor buket til jul, så har jeg pynt til krukker og vaser hele vinteren. Porsen finder jeg i naturen. I Vestjylland vokser den i store områder.
Indenfor er der grønt i vindueskarmene. I forbindelse med, at jeg har plantet potteplanterne om i nyt jord, har jeg taget stiklinger af flere af dem.
På sofabordet ligger der på denne årstid altid havebøger og -blade parat til at give inspiration og viden til kommende haveprojekter. Lige nu ligger "Gardeners' World Magazine". Heri er der masser af inspiration til, hvordan man tilplanter krukker.
I de seneste år har det været populært at sætte mange krukker sammen i en stor gruppe og kun plante en slags planter i hver krukke. Men sidste år begyndte vi at se flere og flere sammenplantninger. I magasinet er der stort set kun vist sammenplantninger. Man behøver jo ikke at lade sig diktere af moden, men jeg synes, det er spændende at lave sammenplantninger. Og så kan man jo nøjes med en enkelt krukke i stedet for at have en hel gruppe.
fredag den 9. marts 2018
Marts
I vindueskarmen bliver der inden længe trængsel. Sådan går det hvert forår, selvom jeg forsøger at begrænse mig. De første såbakker har indfundet sig, og pelargoniestiklingerne fylder godt.
Det er dejligt, når det spirer og gror i vinduerne, for haven er ærlig talt lidt trist at se på. Jorden er langsomt ved at tø op, og det håber jeg også, at planterne er. I går morges lå der lidt sne, men man skulle være hurtigt ude, for det var tøvejr og efter et par timer var det hele regnet væk.
Men det var dejligt lige at få lov at opleve sneen.
Sneen havde lagt sig så fint på bjergmynterne rundt om bålpladsen.
Forleden var solen lige ved at titte frem, og jeg blev fristet af at gå en tur til fjorden. Isen er ikke brudt op endnu, men der er huller i den, og man skal ikke vove sig ud på den.
I Indianerbyen ved havnen går livet sin stille gang. Jeg ved ikke, hvorfor samlingen af de små røde huse har fået det navn, men mon ikke det er fordi bundgarnspælene, der står til tørre, ligner tippier.
Fiskekasser, hyttefade og bundgarn ligger uden for husene og venter på en ny sæson.
Her er mange fine detaljer.
Jeg gik her midt om eftermiddagen. Mon tiden virkelig er gået i stå, eller er man bare på amerikansk tid?
Om sommeren er der liv uden for husene. Havemøblerne er i brug, og verdenssituationen vendes over en øl eller to. Men på denne årstid hygger man sig inde bag de små ruder.
Efter en frisk gåtur ved fjorden er det dejligt at komme hjem i varmen. På sofabordet ligger der altid en havebog og venter. Lige nu er det Claus Dalbys bog Forårshaver, der kalder forårsdrømmene frem.

fredag den 2. marts 2018
Forventning
Bortset fra at kalenderen viser marts, er der nu ikke så meget, der peger på forår. Selvom solen gør sit bedste, gør vinden, at det er bidende koldt. De mest dristige af havens blomster stak snuden frem før frosten kom, men nu har de kapituleret og ligger fladt hen ad jorden. Forleden morgen viste termometret -9 grader, det er årets laveste temperatur her i haven. Vi har ingen sne, der kan lune planterne om fødderne, så de fryser.
Jeg måtte en tur i fotoarkivet for at finde lidt forårsstemning. Og jeg blev helt varm af at se, hvor frodig og farverig haven kan komme til at tage sig ud i de kommende måneder. Sådan så der ud sidste år i marts:
Her er det samme bed i april.
I maj ruller planterne sig i bogstaveligste forstand ud,
og haven eksploderer i fest og farver.
Allerede i maj fylder planterne godt, og der er ikke mange bare pletter i havens bede.
Buske og træer står i blomst, og den hvide bærmispel gør sig godt mod den lyseblå forårshimmel.
Foråret går over i sommeren, og i junihaven er der fortsat mange buske og træer i blomst.
Regn fik vi en del af i sommeren 2017, og kobjælderne, der nu er afblomstrede, ser ud, som om de er fyldt med glimtende diamanter.
I juni tager stauderne over efter forårsløgene, men det gør ikke mængden af blomster mindre.
Mod slutningen af juni kan vi forvente, at roserne er i blomst.
Som det fremgår af billederne, er der meget at glæde sig til i den kommende tid. Når vejret bliver mildere, og frosten går af jorden, står forårsløgvæksterne klar til at erobre haven med et festfyrværkeri af farver. Forventningerne er store.

Abonner på:
Opslag (Atom)