Februarhaven

Lidt tung om hjertet gik jeg i haven i eftermiddag. Jeg kunne ikke få gårsdagens gruopvækkende begivenheder ud af hovedet. Det føles så uvirkelig, at befolkningen i et andet europæisk land lever i stor fare og bliver opfordret til at holde sig inde. Hvor er jeg taknemmelig for, at jeg frit kan gå ud i min have og kikke efter forårstegn.

Haveredskaberne kom frem, og da jeg lå på mine knæ og klippede stauder ned og små grønne spirer kom til syne under de visne blade, trådte de triste tanker i baggrunden. En undersøgelse har bevist, at haven har en helbredende virkning på krop og sjæl. 

Fuglene sang så smukt, og et par musvitter holdt fest ved foderbrættet. Krokusser og påskeliljer åbnede sig i solskinnet.

Som jeg lå der på mine knæ, kunne jeg iagttage, at ukrudtet også er godt på vej. Der var masser af små grønne kimblade. Man skal passe på, når man luger, for det kan være vanskeligt at skelne ukrudtet fra selvsåede "haveplanter". Jeg vil gerne have flere erantis i haven, og jeg satser på, at de små spirer, er selvsåede erantis.

Vinterjasminen begyndte blomstringen i december, først nu er den ved at takke af. Godt gået!

Krokusserne åbnede sig i solskinnet, og nogle små buketter kom med ind.

Krokusblomsterne er rene kunstværker med de fine tegninger på kronbladene.

Stiklinger sørger for forår i vindueskarmen.

Da coronapandemien lukkede Danmark ned, søgte jeg tilflugt i haven. I dag var haven også et tilflugtssted. Hvor er det dejligt at have et sted, hvor man kan gå hen og for en tid glemme det, der sker omkring en.

Nu regner og blæser det igen

Nu blæser det igen! Vejret i vinterferien er en blandet "fornøjelse" med pil nedad. I går vovede jeg mig ud i haven med kameraet imellem et par byger. Jeg gik og beundrede nogle af havens stedsegrønne, da Fister, naboens kat, kom og blandede sig.

Den synes åbenbart også godt om lavendlerne.

De stedsegrønne er værdifulde på alle årstider, men ikke mindst om vinteren. Brogetbladet benved lyser ligefrem op, på en mørk februardag.

En af favoritterne blandt de stedsegrønne er denne kristtorn, Ilex maximowicziana 'Kanehirae'. Den er hårdfør og hurtigtvoksende. Og så kan den klippes, hvilket gør, at den kan bruges som hækplante, f.eks. som erstatning for buksbom, der ofte angribes af sygdom.

Der var også andet end de stedsegrønne, der tiltrak sig min opmærksomhed. Gamle æbletræer kan være meget charmerende. 

Påskeliljerne er ved at åbne de gule blomster. Jeg har bedt dem om at vente lidt, det er alt for tidligt, og der er en ny storm på vej.

En dag her i vinterferien pakkede vi madkurv og tog på en udflugt ned til Vadehavet. Fra diget ved Ballum Sluse er der en storslået udsigt ud over Vadehavet. 

Bag diget ligger det flade marskland.

Jeg kommer til at tænke på A. Egebjerg Jensens sang "For en fremmed barskt og fattigt", hvor der i 3. vers står:

Skønt er landet; ingen hindring

standser blikket, når det vanker

over vidderne og henter

fred og ro til sind og tanker.

Marsken strækker sig jo helt til Holland, men vores tur sluttede i Rudbøl. Her går grænsen mellem Danmark og Tyskland midt i gaden. Billederne viser en af grænsestenene.

Det er på denne side, vi har hjemme:

Weekendens vejr bliver vist mest til hygge i sofaen. Så er det godt at have en god bog inden for rækkevidde. Er man interesseret i havehistorie, kan jeg anbefale etnolog Helle Ravns bøger "Haven til lyst og glæde - Den danske havekultur gennem 200 år" og "Gulerødder, græs eller granit - Danske parcelhushaver 1950-2008". Jeg fik bøgerne i julegave, og jeg har hygget mig med dem. Især har det været spændende at læse om den havekultur, der var fremherskende i min barndom. Nogle gange undervejs i læsningen har jeg tænkt, at der er jo en meget logisk forklaring i den måde, haver er blevet anlagt på. 

Mens vi venter på foråret

Jeg starter med et par billeder fra Vesterhavet. I februar har der virkelig været skum på bølgetoppene. Først havde vi storm med vindstød af orkanstyrke, og da bølgerne endelig havde lagt sig, drev et nyt blæsevejr ind fra vest, denne gang heldigvis knap så kraftigt. Bagefter måtte vi selvfølgelig ud og kikke på stranden og klitterne, men vi kunne heldigvis konstatere, at der ikke var sket de store skader.

Stormen og den salte luft, der driver ind fra Vesterhavet, har selvfølgelig også sat sit præg på haven. Sådan ser bambusserne ud i vindsiden,

og sådan ser de ud i læsiden.

Vi er i gang med at beskære og udtynde nogle af havens buske. Desuden har jeg været i gang med kantskæreren. I løbet af en havesæson kan bunddækkeplanterne vokse temmelig langt ud over flisekanterne. Det ser jo meget frodigt ud, når kanterne er skjult af planter, men i løbet af et år kommer planterne til at skjule lidt for meget af fliserne, så hver vinter plejer jeg at gå en tur med kantskæreren. Her er det vinterglans, der er blevet beskåret.

Jeg har efterhånden anskaffet mig en del staudeholdere. Nogle lader jeg sidde i jorden vinteren over, fordi jeg ved, de skal bruges samme sted næste år. Mens andre, der bruges ved georginer og sommerblomster, tager jeg op. De har ligget og rodet forskellige steder, men nu har min mand gravet en solid stolpe i jorden. Han har skruet kroge og et rendejern på stolpen, så nu er der orden i staudeholderne.

Uanset årstiden er der altid noget smukt at kikke på i haven. Det kan være svampene på den gamle træstub eller egetræets bevoksede stamme.

 

De sidste dage har solen skinnet gavmildt, og dagens længde er tiltaget så meget, at det virkelig kan mærkes. Når vi går vores morgentur, synger fuglene. Foråret er lige om hjørnet.

Besøg på Gavnø

Jeg vil fortsætte min lille billedserie fra sidste sommers havebesøg. I dag går turen til Gavnø Slotspark ved Næstved.

Parken ved Gavnø Slot er en landskabspræget have med store træer og mange flotte blomsterbede. I maj holdes tulipanfestival, i juli står rosenhaven i fuldt flor, og i august holdes liljefestival. Vi besøgte parken i juli, og vi var selvfølgelig meget betagede af alle de smukke roser.

Mit kendskab til roser er ret begrænset, men jeg vil vise et lille udpluk, og så kan man jo nyde billederne. Heldigvis var roserne forsynet med navn.

Rosenholm, slyngrose

Isabella Rosellini, storblomstret rose

Boogie Woogie, slyngrose

Kronborg, buketrose

Ashram, storblomstret rose

Ledreborg, buketrose

Courage, storblomstret rose

Elysee, buketrose

Twice in a blue moon, storblomstret rose

Aya Renaissance

Selvfølgelig er der også en rose der hedder 'Gavnø', men rosenhaven er stor, og jeg fandt den desværre ikke.

Der var andet end roser at kikke på. Også hortensiaerne stod i fuldt flor. Så kan det næsten ikke blive mere lyserødt.

Det fine hus blev bygget som legehus, i dag er der dukkeudstilling derinde.

 

Til slut vil jeg vise et billede af slottet. Der er adgang til slottet, og her kan bl.a. ses en kæmpestor malerisamling. I bedene foran slottet står lange rækker af liljer. Når de springer ud til liljefestivalen i august, må duften være helt berusende.