Det er maj. Æbletræerne blomstrer, og bøgen står lysegrøn. Foran ligger lange lyse dage, hvor man kan være i haven til langt ud på aftenen. Det er en skøn tid.
Når jeg kalder indlægget stort og småt, er det fordi, man skal huske både at kikke op og ned. Der sker noget både i trækronerne og helt nede i jordhøjde.
På billedet ses vejtræerne langs vores vej. Det er efterhånden blevet til store træer, som er med til at give vejen karakter. Det er rødbladet ahorn, og i disse dage begynder bladene at folde sig ud.
Træerne er så høje, at det er vanskeligt at fotografere blade og blomster tæt på, men jeg har gjort et forsøg.
Ved jorden kan man flere steder i haven finde små violer. De er både elsket og hadet. Elsket fordi de har de yndigste blå blomster og en dejlig duft, og hadet fordi de sår sig overalt og er vanskelige at luge op.
Ved jorden kravler også jordbærrene. Det er ikke de gode gamle spisejordbær 'Dybdahl' og 'Senga Sengana', der voksede i min barndoms have og fik tænderne til at løbe i vand. Det er derimod prydjordbær.
Guldjordbær er der også, endda i store mængder. Hvis guldjordbærrene får lov til at stå urørte igennem flere år, kommer der ikke ret mange blomster. Det gør måske ikke så meget, for blomsterne har en meget stærk gul farve.
I nogle af havens bede har der siden februar været mange løgblomster. Nu er festen ved at være forbi, og bortset fra nogle tulipaner i blomst, er der fyldt af blade fra løgblomsterne. Samtidig er stauderne på vej. Så det er lidt uoverskueligt, når der skal luges.
Så er det nemmere i bedet på billedet nedenunder. Her er ingen løgplanter, og stauderne er lette at få øje på.
Avnbøgehækkene, der er begyndt på den fjerde sæson, har vokset sig store, og i år vil de blive tætte og danne rum i haven. Stauderne langs fliserne er selvsåede vintersar, som jeg har fundet i bedene og flyttet.
Et lille bed med stjerneskærm er blevet udvidet. Der er fliser på alle sider af bedet, så hvis jeg kan huske at klippe de visne blomster af, inden de danner frø, skulle det være til at holde planterne inden for rammerne.
Det er ikke altid, man får det, man tror. Tulipanerne er købt for at være 'Formosa', der skulle være lysegul og grøn.
Pelargonierne på trappen vokser sig store. De bliver båret ind om natten, men det er meget sjældent, vi har nattefrost i maj, så nu kan de vist blive plantet ud i krukker.
Stiklingerne af Salvia 'Amistad' har skudt rod, og de er nu også klar til udplantning.
I bakken vokser frølinger af hvid drejeblomst. Jeg er spændt på, om de når at blomstre i år, eller jeg må styre min tålmodighed til næste år.
Til slut et billede af to, som klæder hinanden - pæoner og kærmindesøster.
Hav en god store bededag!
