Glædelig jul!

Julen nærmer sig, derom kan ingen være i tvivl. Fra butikkernes højtalere spreder julemusikken sig ud på gaderne, og når man går forbi, får man lige Jingle Bells med på vejen. Tusindvis, nej millionvis af små led-pærer kanter tagudhæng, vinduer og døre, snor sig om flagstænger, for slet ikke at tale om alle de buske og træer, der er indpakkede i lysende net. Nogle af led-pærerne kan både skifte farve og blinke.

Jeg holder meget af julen og dens glade budskab, det må ikke misforstås. Men bliver der for meget halløjsa, og det starter allerede i oktober, kan jeg godt blive lidt træt. Så søger jeg det enkle og naturlige. Jeg kan godt lide at gå og samle kogler, mos og lav til julens dekorationer. Det er blevet til ture både i plantagen og i klitterne.

I Husby Klitplantage vokser der et træ med en bule på stammen. Ved nærmere øjesyn viser det sig, at bulen er en stor sten, som stammen er vokset uden om. Man kan kun undre sig over, hvordan sådan noget kan gå til.

Bevoksningen bliver lavere og lavere jo længere vestpå man kommer, og til sidst er man helt ude ved klitterne.

Vestjylland er ved at drukne i regn, og gummistøvler kan bestemt anbefales, når man går i naturen. Hvis man skal have forrettet sin nødtørft, er de helt nødvendige.

Båkerne blev i gamle dage, før skibene fik navigationsudstyr, brugt som sømærker. I dag har de ingen betydning for søfarten, men en del af dem er blevet fredet.

I klitterne er der mos og lav i store mængder, og det ses ikke, hvis man samler til et par juledekorationer.

I de mest sumpede områder breder porsen sig.

Porse er nok mest kendt som smagsgiver til snaps, men porsegrene er også smukke i krukker og vaser. Og som det ses, er der nok at plukke af.

Med disse varme farver på en ellers meget grå dag, vil jeg slutte min blog for i år og hengive mig til
alle juleforberedelserne.

På gensyn i 2020!

Fra skibslast til havemur

Bag denne lidt mystiske overskrift gemmer sig historien om et skibsforlis i den Göteborgske skærgård i 1745. Ostindiska Kompaniets store handelsskib Götheborg havde været i Kina, og med hjem i lasten var blandt andet porcelæn. Af ukendte årsager sank skibet i indsejlingen til Göteborg. I 1984 undersøgte dykkere skibsvraget, og her fandt de en stor mængde porcelænsskår. Skårene blev bjærget, og de blev givet til Göteborgs Søfartmuseum. Men hvad er det lige, man stiller op med så mange potteskår?

Museet donerede en del af dem til Trädgårdsforeningen i Göteborg, som sagtens kunne bruge dem. De anvendte dem som væg i et kunstværk med navnet "Den sjunkna trädgården". Kunstværket er lavet efter inspiration fra "the sunken garden" i engelsk havekunst og fra trædækket på et gammelt skib.

Over trædækket er rejst en pergola, som dels er beplantet, dels bærer dette smukke tag.

Jeg kan godt lide kunstværket, og jeg synes, det er spændende, at man har genanvendt nogle af de gamle porcelænsskår.

Trädgårdsforeningens have ligger midt i Göteborg, og det er en meget skøn have, der også tager sig smuk ud en vinterdag. Jeg var der i sidste weekend, og da var planterne dækket af et fint lag rim.

I haven er der nogle meget smukke takshække. De er klippet, så de står knivskarpe.

De gamle træhuse bidrager til den hyggelig stemning i haven.