I egetræets skygge

Som unge og forholdsvis nybagte haveejere fik vi et egetræ foræret. Egetræer bliver jo store, så det gjaldt om at finde den helt rigtige placering. Det endte med, at vi plantede træet lige midt på græsplænen vest for vores hus. Det er en placering, vi aldrig har fortrudt.

Vi elsker vores egetræ. Det giver læ for vestenvinden, og det skygger på varme dage. Utallige måltider er spist i træets skygge, mangen en slapper er taget på græsset under træet, og vores børn har leget i dets krone. I dag er det børnebørnene, der tager sig en gyngetur under egetræet.

Egetræet er i dag så stort, at jeg ikke kan nå om dets stamme. De siger noget om træets alder og grokraft - og nok også noget om min alder! Engang var det lige ved at gå galt. Egetræet begyndte at gå ud i toppen. Vi var bekymrede og fagfolk blev tilkaldt. Vi fik at vide, at det havde noget med træets højde at gøre. Det havde vokset sig højere end træerne i nabolaget, og derfor manglede det læ for vestenvinden. Træet er en rødeg, Quercus rubra, og rødeg er ikke så hårdfør som almindelig eg. Vi fik de visne grene savet af. Træet blev noget mindre, og det fik en lidt sjov facon, men det overlevede, og vi holder fortsat meget af vores egetræ.

Lige nu har vi de varmeste majdage, vi nogensinde har haft. Det er alt for varmt at sidde i solen, men i egetræets skygge er varmen til at holde ud, og de fleste af dagens måltider bliver indtaget her.

Mange af havens buske og træer står i blomst i denne tid. Japansk snebolle, Viburnum plicatum 'Watanabe' er en af favoritterne. Den har sin hovedblomstring nu, men den bliver ved at blomstre til langt ind i efteråret.

Og så er det jo syrentid. Bare en enkelt syrenbusk kan fylde en hel have med duft. Her er det Syringa vulgaris 'Ludwig Späth'.

Kamæleonbusken, Actinidia, er i blomst. Blomsterne er små og sidder lidt gemte imellem de store blade. Men de hvide blomster er yndige på en stilfærdig måde.

Bladene lægger man derimod mærke til. De er i gang med at skifte farve.

Også rønnetræerne blomstrer. Her er det Sorbus 'Dodong', der viser en af sine store smukke blomster.

Flere af havens stauder er i blomst. Jeg har udvalgt 2, som hører til mine favoritter. Det er sommeranemone, Anemone sylvestris

og katteurt, Nepeta faassenii 'Walker's Low'. Disse 2 har det tilfælles, at de ser så "naturlige" ud i deres vækstform. De væver sig lidt ud og ind imellem naboplanterne.

Til slut vil jeg vise en af havens krukker. Hosta er en smuk og fortrinlig krukkevækst. Den dækker jorden, den skal ikke vandes ret ofte, og så kan den overvintre i krukken.

Plantemarked, "lånetræer" og lilla blomster

Denne overskrift kan vist kaldes for en blandet landhandel, men det er, hvad jeg har på hjerte lige nu.

Først til plantemarkedet. Vores lokalafdeling af Haveselskabet har holdt plantemarked, og jeg troppede selvfølgelig op, ikke som sælger, men som køber. Der var mange rigtig fine stande. På sådan et plantemarked kan man gøre spændende fund, eller man kan købe de lidt mere almindelige planter til billige penge. Og så er det hyggeligt at være på plantemarked. Der bliver udvekslet mange bemærkninger og gode råd havefolk imellem. På billedet er det Marianne, der viser sin stand frem.

Hvis der er bestyrelsesmedlemmer fra havekredsene, der læser med på min blog, vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige jer tak for det store arbejde, I gør for at lave spændende arrangementer for os medlemmer. Jeg har været medlem af Haveselskabet i mange år, og jeg har haft utallige gode oplevelser i havekredsen og lært mange dejlige havemennesker at kende.

Så til det andet emne: "lånetræer". Når man kun har en parcelhushave, er det jo ret begrænset, hvor mange træer, man kan få plads til. Men træer er nu engang med til at give en have karakter, og så må man jo heller ikke glemme lævirkningen. Så det er dejligt, når naboerne også har træer i haverne. De giver karakter og læ til hele kvarteret. Det blomstrende æbletræ på billedet står i vores have, mens træerne bagved vokser i naboens, det er dem, jeg kalder "lånetræer".

En anden af naboerne beriger lige nu vores udsigt med dette blomstrende træ.

Og så må jeg ikke glemme "vores" vejtræer. Det er en daglig glæde, at vi alle på vejen for mange år siden kunne blive enige om at plante vejtræer.

Det blev vist til mange ord. Jeg må hellere slutte med nogle billeder. I dag vil jeg vise lilla blomster:

Geranium

Allium

Syren

Grokraft

Det er utroligt, så stor grokraft planter kan have. Forleden fik jeg øje på disse to i en lille sprække mellem et par fliser. Mælkebøtter luger jeg konsekvent op, når jeg ser dem, violer er til en vis grad fredede, men hvis de breder sig for voldsomt, luger jeg nogle af dem op, hvilket for øvrigt kan være ret besværligt. Men da jeg så mælkebøtten og violen side om side i den smalle sprække, blev jeg så imponeret over deres grokraft - og skønhed - at jeg lod dem stå.

Det har været meget varmt i et stykke tid, og selvfølgelig nyder vi varmen, vi har vist allerede spist aftensmad i haven flere gange, end vi gjorde hele sidste sommer. Men det har til gengæld betydet, at mange af tulipanerne meget hurtigt afblomstrede. Så nu er det de forskellige grønne farver, der dominerer bedene.

Langs vestsiden af huset er det også de grønne farver, der dominerer, men her er linjerne lidt mere stramme.

Hostaerne har fart på, man kan se fra dag til dag, at de vokser. Det er fint, når de kommer op og dækker de visnende løgplanter, der giver bedene et lidt rodet indtryk.

Bispehuen står med friske grønne blade og yndige små lysegule blomster. Jeg holder så meget af de lidt diskrete blomster.

Når der er 27 grader i skyggen, er det hårdt at stå i solen, når man er en løvefod. Så det blev nødvendigt med en middagslur.

Bærmispler er smukke mod en blå himmel. Her er det Amelanchier spicata. De bliver høje, har en opret vækst og kræver ikke meget plads. De er ikke helt så elegante som visse andre sorter, men vi har dem som lægivere langs vores nordskel, og dertil er de glimrende.

I den hvide have er manden i huset i gang med at lave en ny sti. Jeg har lavet en tegning af haven og tegnet stien ind, men nogle gange synes jeg, det kan være lidt svært at forestille sig, hvordan ting tager sig ud i virkeligheden, Derfor er der lagt papstykker ud. De skal forestille fliser, men de er lidt lettere at håndtere end betonfliser. Imellem fliserne skal lægges runde natursten.

Skal jeg slutte af med en blomst, må det blive en gammeldags pinselilje. Det er en af mine absolutte favoritter. Disse er placeret i let skygge, så de har tålt de sidste dages meget varme vejr.

Majhaven

Så blev det maj! For mig er maj den bedste af alle havemåneder, og når endelig vi når til maj, har jeg det sådan, at nu må tiden godt gå lidt langsommere og allerhelst stå stille et par dage.

Og hvad er det så, der er så skøn ved maj? Det hele!

Maj har noget for alle sanser. Tænk på duften af nyslået græs, fuglenes sang, den bløde fornemmelse, når man med fingrene stryger hen over de "dunede" kobjælder, smagen af årets første rabarberkage og så alle farverne. Det er først og fremmest den lysegrønne farve. Lige præcis den farve bøgen har, når den springer ud, og inden den får sin sommergrønne farve.

Fjeldribsen har også den der lysegrønne farve.

Og så er maj den måned, hvor de fleste træer blomstrer. Æbletræerne er så småt i gang. Her er det Elstar.

Bærmisplerne, Amelanchier, står med skyer af hvide blomster.

Jeg har tidligere klynket over, at mine guldjordbær, Waldsteinia, så visne og nærmest døde ud, men regnen og forårssolen har vagt dem til live.

Påskeliljerne er ved at blomstre af, men tazetterne lyser op i bedene.

Det er blevet pinseliljetid, det bliver det jo som regel, inden vi når til pinse.

Maj er også tulipantid, og det kan være et farvestrålende syn. Pink Impression har store blomster i en ret anmassende farve.

Så er Für Elise mere diskret. Den har blomstret i meget lang tid. Det er første år, jeg har den, men jeg er blevet ret så forelsket i den. Den bliver kun ca. 20 cm høj.

Af majhavens stauder vil jeg fremhæve den lille fine småhjerte, Dicentra eximia 'Alba'. Den har det smukkeste lysegrønne løv og yndige hvide blomster.

I krukkerne er det fortsat stedmoderblomsterne, der tiltrækker sig opmærksomhed. Jeg kender ikke navnet, men jeg synes, denne er så smuk, fordi den ligner så meget de vilde stedmoderblomster.

Men den mørkeblå er nu også smuk.

Den nemme løsning er at lade planterne overvintre i krukkerne. Det kan måske synes lidt kedeligt, men det er spændende dag for dag at følge, hvordan Hostaen folder sig ud.

"Frølingerne" vokser sig store - og ranglede, så nu har de fået lov at komme ud til afhærdning.

I et lille bed på nordsiden af huset har vi plantet en buksbumbladet kristtorn, Ilex crenata 'Rotundifolia'. Den har fået selskab af nogle Hostaer med brogede blade.

En af de buske, man nem overser i majhaven, fordi der er så mange farvestrålende blomster, der fanger ens opmærksomhed, er buksbom. Men se blot, hvor fin den er.

Majhaven har det hele, både det farvestrålende og det mere diskrete, og alt er så nyt og friskt.