Havebesøg i Helle Aagaards have i V. Aaby på Sydfyn

Sidste år, da Haveselskabet afholdt havefestival, tog vi på tur til Fyn, hvor vi bl.a. besøgte Helle Aagaards have i V. Aaby. Mine forventninger var høje, for jeg havde hørt meget om haven og set billeder fra den. Forventningerne blev til fulde indfriet, her er virkelig tale om en dejlig og meget hyggelig have. 

Når man træder ind i haven, fornemmer man straks, at haven har mange ligheder med de engelske cottagehaver. Beplantningen er tæt, og i bedet bag kastanjehegnet ses gammeldags planter som pæoner, fingerbøl og akelejer. 

Haven er indrettet i flere forskellige haverum. Bag det hyggelige lille havehus er der lavet en siddeplads for to. Her kan man sidde ugenert og nyde et glas vin. Hvis man kikker godt efter, kan man mellem havestolene se et stativ med en vinflaske.

Planterne væver sig naturligt ind mellem hinanden, og skærmblomsterne er med til at give bedet et vildt look. 

Genstande af rustent jern ses rundt om i haven. Det kunne sagtens blive for meget, men da disse genstande aldrig står alene, men er dekorativt anbragt sammen med planter, er de med til at gøre haven spændende.

Snoede stier fører rundt i haven. Frodigheden er stor, og nogle steder bliver stierne næsten skjult af planter.

Her bliver stien markeret af 2 store hosta.

Selv et lille vandhul er der blevet plads til i haven.

Rosenskovmærker, Phuopsis stylosa breder sig rundt om træstammen. De må kunne lide voksestedet, for jeg har aldrig før set så store og kraftige rosenskovmærker. 

Hækken står snorlige og helt skarp, og danner en rolig baggrund for stauderne. De fleste af havens mange stauder er holdt i lyse pastelfarver

Der er store niveauforskelle i haven, og her kikker man ned på det bed, der er vist på det foregående billede. Jeg tror ikke, der findes bar jord i denne have.

En sjov detalje. 

De mange haverum, stierne, terrasserne, havehuset, drivhuset, vandpartiet og de mange små fine detaljer gør haven spændende, og man stopper hele tiden op og iagttager. Man får en følelse af, at haven er meget større, end den i virkeligheden er. Og hvad jeg slet ikke har vist endnu, er græsplænen, for en sådan findes også. Græsplænen binder hele haven sammen. Det store flerstammede lønnetræ er plænens fokuspunkt, og på varme sommerdage kan man søge læ i dets skygge.

En stor tak til Helle Aagaard og hendes mand, fordi de ville vise deres sydfynske paradis frem under havefestivalen.

Januarhaven

Januar har stort set ikke budt på sne, men forleden morgen lå der et fint lag over haven. Mod middagstid begyndte solen at skinne, og så var det med at få gummistøvlerne på og komme ud at tage snebilleder. 

Kun naboens Fister havde trådt i den nyfaldne sne.

Taksen, der står som fokuspunkt, hvor stien drejer, kaster lange skygger. I januar kommer solen kun lige over naboens tag.

Et solstrejf når ned mellem kornellernes grene og rammer jorden, der er dækket af vinterglans. På sådan en dag lever vinterglansen op til sit navn.

De stedsegrønne planter giver haven karakter i vintertiden, hjulpet godt på vej af et drys sne.

På trods af sneen kan man ane, at foråret er på vej.

Krukkerne er i venteposition, men snart kommer de første stedmorblomster frem i butikkerne. 

Troldnødden hører til de vinterblomstrende buske, og det er en stor glæde, når den ved årsskiftet ruller de gule trevler ud. Den tager ingen notits af, at vejret skifter mellem frost og tø, den blomstrer troligt i ugevis.

Grene af troldnødden er også fine at tage ind. De kan tåle at komme ude fra kulden og direkte ind i varmen.

Jeg vil udnævne troldnødden til månedens blomst i januar.

Haveredskaberne hænger på deres plads i garagen. Den frosne jord tillader ikke havearbejde. Til gengæld er der god tid til at læse havebøger, og jeg vil lige præsentere to bøger, som jeg har læst i januar.

Den første er

Birgitte Krejsagers bog "Havehistorier i en nøddeskal". Det er ikke helt let i korthed at beskrive, hvad bogen handler om. Der fortælles i en lidt springende form om haver, havearkitektur og haveejere lige fra før vor tidsregning til i dag. Og der fortælles om glæden ved at have en have. Det er ikke en bog, der beskriver havehistorien i dybden, men den giver et overblik over udviklingen. Bogen er illustreret med forfatterens egne decoupager, som det bestemt er værd at fordybe sig i. 

Den anden havebog er

Hannu Sarenstrøms bog "Mit haveliv på Langeland - om grøntsager, blomster og mad fra haven". Det er en utrolig spændende og inspirerende bog. I bogen fortæller Hannu på en levende måde om, hvordan han for nogle år siden rykkede teltpælene op og flyttede fra Sverige til Langeland, hvor han i dag er den meget lykkelige ejer af en stor have. Når man læser bogen, kan man ikke undgå at lade sig rive med af hans begejstring for havelivet og for Langeland. Dyrkning af grøntsager er hans helt store interesse, med også prydhaven og dens planter bliver beskrevet. Det er en både lærerig og underholdende bog, som man kan hygge sig med i sofaen.

Møllehaven i Højer

Der er så smukt ude i det sønderjyske marsklandskab. Det flade land med en horisont, der ser ud, som var den trukket efter en lineal, fårene der græsser, og de store flokke af trækfugle i luften gør et stort indtryk, og man føler sig så lille, når man står midt i det. Når vi har været en tur i Tyskland er hjemturen ofte gået vestover ud i marsken. 

Byen Højer ligger i Tøndermarsken i læ af det fremskudte dige. Højers vartegn er en gammel hollændermølle fra 1857. Den er bygget på det højeste sted i byen og kan ses viden om i det flade landskab.

Ved siden af møllen ligger møllerhuset, der var bolig for mølleren. I dag er der museum i møllen, og i møllerhuset er der indrettet en hyggelig cafe. Møllerhusets have er offentlig tilgængelig, og den ser i store træk ud, som den gjorde ved 1900-tallets begyndelse. 

Det er en hyggelig have med store træer, græsplæner og buksbomomkransede bede.

I nogle år var vedligeholdelsen ikke helt i top, men ved hjælp fra fonde er haven nu restaureret, og den fremstår smuk og velholdt.

For at gøre haven så autentisk som muligt er der en bestemmelse om, at haven kun må indeholde planter, der er yngre end 1910. 

I bedene er der både grøntsager og blomster, så der har været både til middagsmaden og til stuens vaser hos møllerfamilien.

Det store træ, der er med til at give haven karakter, er en blodhassel, Corylus Maxima Purpurea. Havehuset til højre i billedet er nyopført, men her var tidligere et gammelt forfaldent havehus, som ikke stod til at redde. I havehuset kan man sidde og nyde en kop kaffe.

Buksbom og bregner udgør i al enkelhed en smuk beplantning langs den hvide mur.

Billederne er fra juni, hvor mange af stauderne blomstrede.

Et stendige og en række træer adskiller haven fra parkeringspladsen. 

På diget får timian lov til at brede sig mellem stenene.

Det var dejligt at besøge den gamle have og se, at den igen er velholdt. Møllerhuset er også renoveret og er blevet til en fin cafe.

Virkelighedsflugt og lidt om min kalender

Godt nytår! Jeg håber, det nye haveår må blive fyldt med gode oplevelser, vi kan dele med hinanden på haveblogs, til havefestivalen og når der ellers holdes åbne haver.

Så blev det 2024, og vi starter forfra på havekalenderen, hvad enten det er en papirkalender, eller det er en elektronisk. Min havekalender er elektronisk. Jeg foretrækker en elektronisk kalender, for så er det nemt at rette og skrive til, og der er plads nok, hvis man vil skrive vejledninger eller henvisninger til bøger og hjemmesider. Havde jeg ingen kalender haft, ville jeg nok huske det meste alligevel. Man lægger jo mærke til, hvad der trænger til at blive gjort, når man går sine daglige haverunder. Men noget af det arbejde, der skal udføres i haven, er det rart at blive mindet om og måske læse en lille vejledning til.

Her er et par eksempler på, hvad jeg har skrevet i min havekalender.

Jeg skriver op i kalenderen måned for måned, hvor meget nedbør vi får. F.eks. fik vi i december 95 mm, og i hele 2023 981 mm.

Og så til det andet emne. Hvorfor nu skrive om virkelighedsflugt? Fordi jeg gider altså ikke skrive mere om møgvejr og om kedelige vejrrekorder. Jeg vil meget hellere drømme mig tilbage til dejlige sommerdage. I lighed med tidligere år har jeg en del billeder fra sommerens havebesøg i mit billedarkiv. Det er billeder, som jeg ikke tidligere har vist på bloggen. Jeg vil i løbet af de næste uger fortælle om haverne og vise billeder fra dem.

Den første have, jeg vil vise, er staudehaverne i Mindeparken i Herning. Parken er en kommunal park, og den blev anlagt i 1947-51. Det var havearkitekt Georg Boye, der stod for udformningen. Parken er anlagt til minde om den tyske besættelse og i glæde over friheden, og som nabo til Mindeparken ligger Fredens Kirke. Kirken fik sit navn, fordi en kreds af initiativtagere netop den 4. maj om aftenen (befrielsesaftenen) holdt møde om bygning af en ny kirke.

Staudehaverne er anlagt på en stor plæne. De består af 6 6-kantede haverum, der hver især er omkranset af hække. Hækkene er så høje, at man ikke kan kikke over dem, så hvert af de 6 rum udgør en lille fredfyldt oase.

De 6 haverum har hver deres tema. Jeg besøgte haven i juni, så det var naturligvis højsommerhaven, der tiltrak sig mest opmærksomhed.

De stramtklippede hække og buksbomkuglerne giver en fin kontrast til løvefodens lidt uregerlige vækst. Der er også fint, at man har sat dagliljens smalle, spidse blade sammen med hostaens og løvefodens store og runde blade.

Der er tænkt på svalende skygge.

Der er fri adgang til Mindeparken, og der er mange steder i parken, hvor man kan slå sig ned med madkurven, så jeg kan varmt anbefale stedet til en lille udflugt.