Mit gule bed

Efter en tørkesommer har efteråret indtil nu været gavmild med regn. Det betyder, at jeg nu endelig kan begynde at plante, flytte rundt på og dele stauder.

Vi har et lille bed langs takshækken ved vejen, hvor der har vokset en dronningebusk med en underbeplantning af forskellige stauder hovedsagelig i lysegule farver. Dronningebusken mistrivedes, og flere grene var gået ud. Det har vi nu taget konsekvensen af, og dronningebusken er fjernet. Der skal ikke plantes en ny busk på stedet, da der står et vejtræ på den anden side af hækken, og vi vil gerne have fri udsigt til vejtræet.

Det lille bed (i forgrunden af billedet) grænser op til det bed, jeg kalder pausebedet. Pausebedet består i al sin enkelhed af en syren i en bund af løvefod. Den store ensartede beplantning med løvefod giver ro og hvile til øjnene. 

Jeg har altid været begejstret for Anne Justs gule haverum i Hune. Og da der i forvejen stod en del lysegule stauder i bedet, opstod tanken om at lave det lille bed til et gult staudebed. Gule blomster lyser så dejligt op mod en mørk takshæk.

De gule stauder, der stod i bedet i forvejen, blev flyttet lidt rundt, og nye kom til, dels fra andre steder i haven, dels nyindkøbte fra Staudestedet, hvor man kan købe gode og billige stauder. Nedenunder ses navneskiltene fra de nyindkøbte. De tåler alle sandjord og insekterne kan lide dem.

Billederne nedenunder er fra fotoarkivet og viser et udvalg af de stauder, der stod i bedet i forvejen eller er flyttet fra andre steder i haven. 

Gulbladet merian, Origanum vulgare 'Aureum'

Solhat, Rudbeckia subtomentosa 'Little Henry'

Månestråle, Kirengeshoma palmatum

Storrodet storkenæb, Geranium macrorrhizum. Blomsterne er hvide, men plantens blade bliver gullige om efteråret.

Løvehale, Phlomis russeliana (billedet er taget i Fredensborg Slotspark)

Klasekortlæbe. Teucrium scorodonia 'Crispum'. 

Japansk kapfrifolie, Lonicera japonica 'Aureoretireticulata'

Bregner (kender ikke navnet)

Skønhedsøje, Coreopsis verticillata

Da planterne var på plads så de lille gule bed sådan ud:

Som kontrast til alle de gule blomster, har jeg planer om at sætte nogle planter med blå blomster ind imellem de gule. Det kan fx være nogle små totter af bjergmynte, Calamintha nepeta 'Blue cloud'.

Smukke belægninger

Til dette indlæg har jeg været i fotoarkivet og samlet en serie billeder med havegange og terrasser med smukke belægninger. Hvad er der nu galt med flisestier og græsgange, vil nogle måske spørge. Der er absolut intet galt med cementfliser og græs. Tværtimod. Det enkle er ofte det smukkeste. Men små fine detaljer i belægningerne kan i nogle tilfælde være prikken over i'et.

På de næste to billeder vises, hvordan man kan lægge en stenbelægning med et lille mellemrum, som er fyldt ud med græs. Det kæder sti og græsplæne sammen på en smuk måde. Første billede er fra Fredensborg Slotspark, og det næste billede er fra Botanisk hage i Oslo.

Næste billede er fra Haven i Hune, hvor der er leget lidt med belægningen. Virkningen er god, fordi symmetrien fortsætter i beplantningen og "pergolaen" i baggrunden.

 

Igen et billede fra Hune. Her er indhakket i flisebelægningen blødt op ved at lægge en trekant af  pigsten. Enkelt og smukt.

På Gulbenkienmuseet i Lissabon kan de bare det der med flisebelægninger. De næste tre billeder er herfra.

De næste to billeder er fra en privat have i Østjylland. Hvor stierne mødes, er der lavet en cirkel af brosten. Bemærk bedet der er kantet med græs, således at alle fire stier har græs op mod fliserne.

I en have i Sønderjylland er der lagt nogle bånd af brosten i en flisebelægning. En enkel detalje med en stor virkning.

Nogle haveejere lægger fliser i flotte mønstre. Det kan se meget smukt ud, især hvis man begrænser sig til et mindre område. Næste billede er fra Haven i Hune.

I en have på Fyn har man også leget med flisemønstre.

Her kommer et billede fra Cph Garden, hvor der er brugt granitsten og pigsten til at skabe en spændende belægning på en havegang.

Det næste billede er fra en privat have i Holland. Her har man gjort sig umage med belægningen under en af havens hyggelige siddepladser.

Umage har man også gjort sig i Laubjergs Rosenhave. Det må have krævet et større regnearbejde, da man lavede denne belægning.

 Jeg håber, overstående kan være til inspiration. 

Sensommer

Æbler lyser rødt på træernes grene, 
høsten går ind. 
Går igennem skoven ganske alene,
stille i sind.

Gyldne farver og sensommerbrise
fylder hjertet med vemodig musik,
går og nynner en sensommervise
fjernt fra byens larmende trafik.

Kirsten og Finn Jørgensens dejlige sang, som bærer titlen "Sensommervise", bliver sunget til mange arrangementer i denne tid. Og har man været med til at synge den, er det svært at få den iørefaldende melodi ud af hovedet, man kan blive ved med at gå og nynne den.

Vi har kun tre slags frugtbuske/-træer i haven. Vores gamle æbletræ, som er af sorten 'Rød Ananas', har båret mange kilo frugt i år, og vi nyder de saftige, aromatiske æbler.

Vinen med navnet 'Lilla', der vokser på læmuren i gårdhaven har også modne frugter. 

Figentræet, 'Precose de Dalmatie', bærer godt. Vi plejer at kunne dele fignerne med fugle, mus og hvem der ellers lever i haven, men i år har vi ingen figner fået. De bliver desværre spist, inden jeg når at plukke dem. Jeg ved ikke, hvem synderne er, men jeg er temmelig utilfreds.

Rønnebærrene må være en stor delikatesse for solsortene. De har holdt fest i flere dage, og det var svært at finde en klase, der ikke var spist af.

I den tørketålende have er det også tydeligt at se, at sommeren går over i efteråret. Farverne skifter og blomsterne afløses så småt af frøstande.

Næste billede går tættere på brudeslørene, der svæver så lette på deres tynde stilke. Bagved ses russisk mandstro.

Salvie 'Amistad' har vokset sig stor, næsten 2 m i højden. Den blomstrer på livet løs, og har gjort det i mange uger. Men den plejer heller ikke at lade sig påvirke af efterårets komme.

Høstasters må vel kunne kaldes månedens staude i september. Her er en lav høstasters med ukendt navn. Den har fint løv og yndige blålilla blomster. Den er god langs flisekanter.

Hvis jeg skal udnævne en blomst til at være hele sensommerens blomst, må det blive den hvide høstanemone, 'Honorine Jobert'. 

Den starter blomstringen i begyndelsen af august og forsætter til langt ind i efteråret. Den har nogle meget elegante hvide blomster på lange stilke, og den kræver ingen opbinding. Den bliver omkring en meter høj. Planten har klaret sig godt igennem den tørre sommer. Den trives i både sol og halvskygge.

Hortensiaerne skifter farver. De startede som hvide, blev svagt lyseblå, og nu varierer farven mellem rødlilla og blålilla med et grønligt skær.

Til slut vises en lille fejltagelse. Da jeg i foråret plantede mine pelargoniestiklinger i potter, satte jeg to stiklinger i hver potte. I en af potterne kom jeg til at plante to stiklinger i forskellig farve. 

Dahliasæson

Jeg var lidt i tvivl, om jeg skulle kalde mit indlæg dahliasæson eller georginesæson. Dahlia er det latinske navn og georgine det danske navn. Iflg. Den Danske Ordbog er det den svenske botaniker Andreas Dahl (1751-1789), der har lagt navn til Dahlia, mens navnet georgine kommer fra den russiske botaniker Johann Georgi (1729-1802). Efterhånden tror jeg, de fleste danskere bruger navnet Dahlia, og betragter det som plantens danske navn.

På vores rejse med Haveselskabet til Holland i slutningen af august, gjorde vi holdt ved Dahliahaven i Altona. I haven vokser 11.000 dahliaplanter fordelt på mere end 600 forskellige slags. August-september må vel betegnes som højsæson for blomstringen, og det var et betagende syn at se alle de store farvestrålende blomster. De store træer og de lange klippede hække, der omslutter haven medvirker til at skabe ro midt i farveorgiet.

Her var blomster i alle farver, den ene smukkere end den anden.

Det er ikke så ofte, man ser græsser brugt som kantplanter, men her havde man kantet nogle meget lange bede med græsser, og det så rigtig fint ud med de lette græsser sammen med Dahliaernes tunge blomsterhoveder.

Ind imellem dahliabedene var der anlagt bede med forskellige sensommerblomstrende stauder og græsser.

Engang brød jeg mig ikke så meget om Dahliaer. Jeg syntes, blomsterne var for prangende med store hoveder og skrappe farver. I dag kan jeg slet ikke undvære Dahliaer i haven. Det er sjovt som ens smag kan ændre sig. 

De følgende billeder er fra vores egen have. Desværre har dahliablomstringen ikke været så god i år på grund af tørken. Blomsterne når ikke at folde sig helt ud, før de visner.

Thomas A. Edison har store blomster i en dyb lilla farve. Den er lidt for dominerende i et staudebed, men er til gengæld fin, hvis den står alene.

'Karma Serana' er smuk i den hvide have sammen med høstanemoner og græsser.

Denne lille mørkerøde Dahlia har jeg ikke navnet på. Det er en foræring fra en gammel haveveninde, som har den fra sine forældres have. Hun siger, at man i familien kalder den 'oldemors georgine'. Det er da meget sjovt, og jeg passer godt på den. Den begyndte blomstringen allerede i juni, og den har haft et væld af små mørkerøde blomster, men nu er den ved at have afsluttet blomstringen for i år.

'Noordwijk's Glorie' har ikke tålt tørken. Den er ikke nær så blomsterrig, som den plejer at være, og blomsterne visner meget hurtigt.

Den lille røde pompondahlia er til gengæld ganske upåvirket af tørken, den blomstrer på livet løs.

Jeg havde forsøgt mig med en lilla pompondahlia, men den spiste sneglene. Det er ikke alt, der lykkes, men det er vel med til at gøre et haveår spændende. Vi kan håbe på et mildt efterår, så Dahliaerne kan berige haven med blomster i nogle uger endnu.