Et smalt og tørt bed på sydsiden af huset

Langs sydsiden af vores hus har vi et langt, smalt bed. Bedet er kun 1,25 m bredt, og da tagudhænget går ud over, er det ikke meget regnvand, der når ind til planterne. Til gengæld bager solen en stor del af dagen.

Det kræver en del af en plante at trives under disse forhold. Men den lille tæppedannende stenurt, sedum ? (kender ikke navnet på den) opfylder kravene, og den har blomstret flittigt over lang tid. Nu begynder blomsterne at visne. Men de visne blomsterstande bliver brune, og de står tørre og fine på planten igennem både efterår og vinter. Om foråret får planten en tur af hæksaksen.

Trædestenen ligger foran et æbletræ, der er espalieret på husmuren. Stenen er praktisk at stå på, når æbletræet skal beskæres eller æblerne plukkes. Men ellers er stenurten robust, og man kan godt træde på den, når vinduerne skal vaskes.

Ved husmuren vokser også en kamæleonbusk, og dens røde bladspidser klæder stenurtens røde blomster.

Det samme gør klokkebuskens røde grene.

En anden af naboplanterne er sankthansurt 'Matrona'.

 
Det er alt i alt et lille bed, der ikke gør meget væsen af sig. Men planterne trives under de lidt hårde betingelser, og bedet er kønt året rundt.

Hjemme igen!

Man ved jo aldrig, om der skulle sidde en meget haveinteresseret indbrudstyv og læse haveblogs!! Så jeg prøver altid at holde det skjult, når jeg er på ferie. Men man kan jo sagtens udgive indlæg på ferien. Det er bare at lave dem hjemmefra og så trykke udgiv.

Men altså - jeg har været på ferie, og nu er jeg hjemme igen. De næste par uger går dagene med familiebesøg, så jeg er ikke så flittig i blogland. Men jeg prøver at hænge ved.

Men hvor gik ferien så hen, er der nok nogle, der spørger? Vi var på Azorerne, og det var bare skønt. Det kommer I nok til at høre mere om senere, men jeg kan da lige vise en serie hortensiabilleder. På Azorerne ser man blå hortensiaer - Hydrangea macrophylla - overalt, og de stod i fuldt flor.

Blomsterne bliver noget større end herhjemme.

Det kan være svært at se bladene for blomster.

På Azorerne er klimaet lunt og luftfugtigheden høj, så hortensiastiklinge er nemme at få til at slå rod. Man klipper blot en gren og stikker den i jorden, hvor man ønsker en ny plante.

Planten er ikke hjemmehørende på Azorerne, men indført fra Japan. Men den trives ovenud godt, og den er ved at være en trussel for de hjemmehørende planter. Men smuk er den.

 

 

Lidt vildt og lidt tæmmet

Når vi kommer hjem til vores hus, bliver vi ved hoveddøren budt velkommen af et lille bed på blot 3 meter i længden og 1,25 meter i bredden.

Noget af det, der gror i bedet, er plantet, andet er kommet af sig selv.

Lige nu er bedet ret farvestrålende. Her er det hostaer i blomst

og morgenfruer.

Lærkesporerne har sået sig selv,

og det samme har den yndige hvide matrem, der er så god i buketter.

Rosen hedder 'Salita'.

Den matcher i farve husnummeret, og sammen skaber de to røde "klatter" på hver sin ende af muren balance i billedet. Den klippede buksbom giver lidt ro i bedet.

Et rigtigt sommerbed, hvor planterne vokser lidt tilfældigt og breder sig ud over flisekanterne.

Rosenkåring

For 20 år siden åbnede Martha og Søren Laubjerg en rosenhave i No ved Ringkøbing. De havde i forvejen en planteskole, og på et stykke forblæst sandjord ved siden af planteskolen plantede de en rosenhave. Det var noget af et eksperiment, men eksperimentet lykkedes, og nu 20 år efter ligger her en dejlig rosenhave omgivet af træer og takshække.

Midt i rosenhaven er der anlagt en sø omkranset af bl.a. løvefod.

Mange af roserne er omsluttet af de flotteste takshække, der er klippet, så de står knivskarpe.

I haven er der store plæner med buskroser og buer med slyngroser.

Jeg har årskort til rosenhaven og har foreløbig været der et par gange i sommer. Den ene af gangene var der rosenkåring. Vinderen blev 'Nostalgie'. Den ses her i en regnvåd udgave.

Men der er mange andre skønne roser:

'Omi Oswald'

'Open arms'

'Sibelius'

'Polarstjärnan'

'Absolutely Fabulous'

'Louisiana'

'Claire Austin'

'Applejack'

'Focus'

Og hvilken rose er så min favorit? Tja, jeg synes, det er svært, der er så utrolig mange smukke roser. Men den dag, der var rosenkåring, stemte jeg på 'Benjamin Britten'. Jeg kunne ikke stå for dens flotte form, farve og duft.

Læs mere om Laubjergs Planteskole og Rosenhave på deres hjemmeside.

Man kan evt. kombinere et besøg i rosenhaven med et besøg i Enemærkets Hostahave, som jeg omtalte i mit sidste indlæg. Der er kun nogle få kilometer mellem de to haver.

 

Hostaer og andre lækkerier

Så blev det juli! Dagene er varme, og jorden er fugtig oven på regnen. Planterne suger til sig, og de vokser og vokser. Der er ikke meget jord at se i bedene, og ukrudtet har trange kår. Haveslangen er rullet sammen for en tid. Det er som om haven "hviler i sig selv". Det er ferietid.

Det er også ferietid for havens mennesker, der i denne tid tæller både små og store. På græsplænen soves der i telt og spilles fodbold. Det er også tid til at tage ud at se på haver - ud at nyde stemningen i andres haver og ud at hente inspiration.

En af de haver, jeg besøger hver sommer, er Enemærkets Hostahave, der er beliggende lidt uden for Ringkøbing. Jeg har fortalt om haven før, men den udvikler sig hele tiden og bliver skønnere og skønnere år for år, så da jeg var der i sidste uge, kunne jeg ikke lade være med at tage endnu en serie billeder.

Haven ligger midt i en plantage, og træerne står som en smuk og lægivende kulisse rundt om haven. Inde i haven er der også mange træer, nogle er store og gamle, andre er nyplantede.

Der er virkelig tale om en plantesamlerhave. Den indeholder over 1000 forskellige hostaer.

Her er en fin lille samling af museører.

Der er mange flotte bede med forskellige slags hostaer plantet sammen.

Men også plantesammensætninger af hostaer sammen med andre stauder samt buske.

Det gør sig rigtig godt, når hostaer af samme slags er brugt som kantplanter.

Selv om det er hostaer, der dominerer haven, er der meget andet at kikke på ...

I haven er der de flotteste plæner - tætte, saftiggrønne og uden et ukrudtsstrå.

Kanterne står knivskarpe.

Gunneraen kommer rigtig til sin ret i disse omgivelser.

I haven er der også et stort plantesalg.

Enemærkets Hostehave har en hjemmeside, der kan besøges her