Septemberhaven

September har i år været en dejlig lun måned, hvor haven så småt er kommet til at ligne sig selv efter en sommer med tørke og blæst. Det er, som om planterne har taget et ekstra lille nøk som kompensation for, at de ikke levede op til forventningerne i sommer.

Den japanske snebolle, Viburnum plicatum 'Watanabe' har en ganske pæn efterårsblomstring.

De smukke blomster er næsten mere kærkomne nu end om foråret, hvor der er så mange andre buske og træer, der står med hvide blomster.

Hortensiaerne fik mange af blomsterne revet af under auguststormen, og de store blomsterhoveder lå spredt over hele haven. Nu er der kommet en del nye blomster, og buskene ser hæderlige ud. På billedet ses 'The Bride'

Salvie 'Amistad' stod i lang tid og ville ikke rigtig blive til noget. Men nu er den ved at indhente det forsømte. Den vokser flere steder i haven, for stiklinger fra sidste år blev plantet ud i foråret, og så har det også vist sig, at nogle af planterne fra sidste år har overvintret.

Passionsblomsten var også en langsom starter, men nu springer der dagligt nye blomster ud. Når man betragter de hvide blomster, er de som små kunstværker.

"Kunstværkerne" pynter ved de kedelige sorte plastikskraldespande. 

Det er utroligt, hvad en lille margerit købt i maj for nogle få kroner kan blive til. Jeg planter altid mine sommerblomster i Claus Dalby krukkemuld, og resultatet bliver næsten altid store og frodige krukkeplanter. Men krukkemulden indeholder spagnum, og jeg har besluttet, at det fra næste sæson af miljøhensyn skal være slut med at anvende krukkemuld med spagnum, så jeg må kikke mig om efter et andet produkt.

For snart mange år siden plantede vi 3 roser af sorten 'Stanwell perpetual' under nogle mindre træer. Det er en meget smuk rose med en fantastisk duft. Det gik godt i en del år, for roserne er temmelig skyggetålende. Men i takt med at træerne vokser sig større og større, bliver roserne mere og mere ranglede og kedelige, så jeg havde planlagt, at roserne skulle graves op og erstattes af noget andet. Men lige nu har de en del blomster og mange knopper, og så kan man jo næsten ikke få sig selv til at grave dem op, så de får vist en sæson til.

Uden for køkkenvinduet er der knald på farverne, og det kan man jo kun nyde, når man arbejder ved køkkenbordet. De lave høstasters har blomstret i ugevis, og nu har de fået selskab af drejeblomsterne.

De seneste dage har der været mange admiraler i haven, og en del har siddet i høstasterserne. I dag er admiralerne væk. I september trækker de sydpå til landene ved Middelhavet, hvor de overvintrer. De trækker især langs kysterne, og nogle år ser vi mange af dem i haven, inden de begiver sig af sted. Det milde septembervejr må have fået dem til i år at udsætte deres træk til de sidste dage i september. 

Drejeblomsterne, Physostegia virginiana 'Vivid' klarer sig godt på trods af, at de vokser et tørt sted i haven. Nogle steder kan man læse, at de gerne vil vokse i fugtig jord, andre steder står der, at de er tørketålende. 

Oktober står for døren, og vi må forvente, at haven bliver mere og mere præget af efteråret, men forfaldet kan heldigvis også være smukt.

Det røde bed

Vores hus har røde døre og andet rødt træværk, og når sandheden skal frem, er jeg ikke så begejstret for røde blomster. Så jeg har mest valgt at være ligeglad med, om hus og blomster passer sammen i farve. De seneste år, har jeg dog ved fordøren haft et bed, som er holdt i røde farver.

Det er helt sikkert en god ide, for mange af vore gæster bemærker, at hus og have farvemæssigt hænger sammen. Jeg er for øvrigt også selv ved at have vænnet mig til det røde bed.

Det første, der blev plantet, var en rød slyngrose, 'Salita'. Efter planteskolens beskrivelse skulle den blive omkring 2 m høj, men den er stukket af og sender sine blomster højt til vejrs.

'Salita' er forædlet af den tyske rosenforædler Kordes. Det er en meget hårdfør rose, der tåler blæsten, som vi har meget af herude vestpå. Blomsterne er holdbare, også i regnvejr. Det nye løv er rødligt og bliver senere mørkegrønt.

Under rosen vokser en gruppe pompondahliaer. Jeg kender ikke navnet på dem, men det kunne være sorten 'Nescio'.

Det er en meget blomsterrig dahlia. Blomsterne sidder på lange stive stilke og de er meget holdbare i buketter.

Som bunddække i bedet vokser en lille dahlia med blomster i en lidt mørkere rød farve.

Jeg kender ikke navnet, men jeg ved, det er en meget gammel sort. De enkeltblomstrende dahliaer er gode insektplanter, og denne er ingen undtagelse, der er altid liv omkring den. Den har så mange blomster, at det kan være svært at følge med til at klippe de visne af, men så tager jeg hæksaksen og klipper planterne lidt ned. Der kommer hurtigt nye blomster.

Den røde farve kan godt virke lidt anmassende, men man bliver altså glad, når man kommer hjem og bliver modtaget af et bed fyldt med røde blomster.

Hedebølge og løvfald

Der ligger store kontraster gemt i de første to billeder. Begge billeder er taget i går i 28 graders varme. Havens solsikker står i fuldt flor, og man har en forestilling om, at det er sommer.

Mens det næste billede kan få tankerne hen på det sene efterår. Forsommerens tørke og auguststormen Hans har fået bladene til at falde af træerne, og de ligger nu i store dynger langs fortovskanten.

Det er ikke let for de stakkels planter. Men de fleste tager det heldigvis med oprejst pande og blomstrer ufortrødent videre. Det gælder den smukke blå salvie 'Amistad'. 

Dusksalvierne sår sig selv i revner og sprækker. Her er det den lyserøde, men den blå sår sig også.

Den lille blå asters har ikke noget imod den brændende sol. Den er en rigtig lille darling.

Sankthansurten 'Class Act' giver farve til haven. Heldigvis er sankthansurt lette at stiklingeformere, for blomsterne har en varm pink farve, som passer så fint til efterårets farver, så den kan jeg godt bruge nogle flere af.

Her er det en sankthansurt, som jeg ikke kender navnet på. Den har meget lang holdbarhed, og den er så god til at give fylde i buketter.

I et hjørne af haven er et lille bed tilplantet med blomster i cremehvide og gule farver. Lige nu blomstrer enkeblomst 'Moon Dance' og månestråle. Så månen både danser og stråler.

I samme bed blomstrer den gule skønhedsøje. 

Kalenderen siger, at vi lige er gået ind i den første efterårsmåned, så kan det være nok så meget hedebølge og løvfald. De første krukker har fået sommerblomsterne skiftet ud, så krukkerne nu passer til årstiden. 

Efter nattens regn

Er der noget skønnere end at komme ud i haven en sensommermorgen, hvor der fortsat hænger dråber på bladene efter nattens regn, solen står lavt på himlen og kaster skygger i det våde græs, og bambussens stængler bøjer sig mod jorden af de tunge dråber?

Solen får de tusindvis af regndråber på hirsen til at skinne som små diamanter.

Regndråberne samler sig på løvefodens nye grønne blade. Løvefod bliver klippet helt ned en gang om året, og det er i juli efter afblomstring. Efter et par uger kommer der nye friske blade. Bladene visner selvfølgelig om vinteren, men om foråret kommer der nye blade op og dækker for de visne.

Papegøjetræet, Parrotia persica, kaster skygger på græsstien.

Træet er allerede begyndt at få efterårsfarver i toppen. 

Farverne bliver så intense sådan en morgen, når solens stråler finder vej til havens blomster. Her er det 'Salita', der gløder.

Rynkeblad, Viburnum rhytidophyllum, står med glinsende røde bær. Senere på året skifter farven til sort.

Også de lyserøde høstanemoner gløder i morgensolen.

Æblehøsten er stor i år, og de røde ananasæbler tynger grenene ned.

Det er "klippetid", og det pynter gevaldigt, når taksen får en opstramning.

De gulgrønne farver bliver helt lysende i solen. Forrest i billedet er det japansk kaprifolie, Lonicera japonica 'Aureoreticulata', der væver sine ranker ind imellem bregner og storkenæb.

Solsikken står gul og rank med ansigtet vendt mod solen og byder den nye dag velkommen.

Med nattens regn blev det til 98 mm i august, og i de 3 sommermåneder blev det sammenlagt til 217 mm.