Haven med de høje træer

Sidste år i maj i forbindelse med havefestivalen så vi en stor gammel have med meget høje træer. Haven ligger i nærheden af Skanderborg, og det er haven til den tidligere proprietærgård Raslund. Store, gamle træer giver så meget til en have, og jeg var virkelig betaget.

Denne smukke gamle kastanjealle fører ned til gården.

For enden af kastanjealleen ligger stuehuset, og hvis man går gennem lågen til venstre, kommer man om i en stor parklignende have.

Her bliver man næsten blæst omkuld ved synet at de meget høje træer, der sammen med de store plæner giver haven en parklignende karakter.

Men det er ikke "kun" en park, det er også en have med hække, blomsterbede og hyggelige siddepladser. Lige netop kombinationen af park og have gør stedet til noget ganske særligt.  

Af de næste billeder fremgår det, at her er tale om en meget stor have.

På en af de store plæner vokser et duetræ, der netop blomstrede så smukt sidst i maj, da vi så haven.

En lille bæk løber gennem en del af haven. Her er haven ikke så styret, men har et mere vildt præg.

Det vilde præg understreges af de mange ramsløg, der vokser langs bækken.

Beplantningen indrammer den smukke udsigt til Illerup Ådal.

Når man kikker ned over de lange plæner, ser det ikke umiddelbart ud, som om der er staudebede i haven, men det er der, de ligger bare gemt bag nogle af  hækkene.

Man føler sig godt tilpas i denne have. Jeg tror, det er alt det grønne - plænerne, træerne, hækkene - der gør, at man føler en egen ro og afslappethed. Og denne smukke bænk indbyder til, at man skal sætte sig ned og bare nyde.

Søndagstur

Der sker ikke så meget i denne tid. Sådan er jeg vist ikke den eneste, der tænker. Dagene er lidt grå, lidt våde og meget blæsende, så der er ikke så meget, der frister i haven, og det meste af det, der plejer at foregå derude i samfundet i vintertiden, er lukket ned. Men som jeg tidligere har skrevet om, pakker vi madkurv og kører søndagsture. Og i dette indlæg vil jeg vise billeder fra en søndagstur rundt om Ringkøbing Fjord.

En tur rundt om fjorden er altid et hit. Landskabet er så afvekslende med Skjern Enge i vest, Tipperhalvøen med fuglereservatet samt Nymindegab Plantage i syd, på vestsiden klitterne og mod nord den gode landbrugsjord. Turens længde er ca. 100 km.

I søndags var der ikke mange krusninger på vandet. Inde mellem rørene lå der fortsat lidt is.

I Velling Mærsk er man i gang med at opføre et par store vindmøller, der skal bruges af Vestas som testmøller. Mit forhold til møllerne er lidt ambivalent, jeg vil jo gerne have den grønne energi, men jeg er ikke så glad for at få landskabet plastret til med vindmøller.

Stauning Havn er en af de små idylliske fjordhavne, som man kommer forbi nogle stykker af på turen.

Her er der mulighed for at gå en tur på havnen, men man kan også gå ind i rørskoven, hvor mange fugle holder til.

I Skjern Enge stod vandet højt, og en del af det flade land var helt oversvømmet.

Før slusen i Hvide Sande blev taget i brug i 1931, lå gennemsejlingen mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord i Nymindegab. Grunden til at man flyttede gennemsejlingen var, at man havde store problemer med tilsanding. 

Den gamle kutter ligger i Vesterhavn i Nymindegab. Den er et minde om dengang, der var gennemsejling og fiskerihavn i Nymindegab. Kutteren bliver i dag vedligeholdt af en kreds af frivillige.

Så er vi nået til Hvide Sande på vores tur. På et af byens skibsværfter ligger en elfærge, som skal indsættes på ruten mellem Esbjerg og Fanø. Skroget er bygget i Polen, men monteringen foregår på værftet i Hvide Sande.

Så nåede vi fjorden rundt. Og indrømmet, der er ikke meget i mit indlæg, der berettiger det til at ligge på en haveblog, så jeg slutter lige af med en buket fra haven ...

Egeskovs haver

Haven passer stort set sig selv i disse kolde og blæsende januardage, så der er ikke meget at skrive om. I stedet har jeg valgt at fortælle om et af sidste sommers havebesøg.

Turen gik til fynske Kværndrup, nærmere bestemt til Egeskovs haver. De fleste gange vil man sikkert betegne anlæggene ved slotte og herregårde som parker, men ved Egeskov giver det god mening at bruge betegnelsen haver, for slottet ligger omgivet af flere haverum med hver deres særpræg.

Først et par billeder af slottet og avlsbygningerne. Egeskov Slot er bygget midt i en lille sø på et fundament af egepæle.

Haveanlæggene omkring bygningerne er helt enestående for danske slots- og herregårdshaver, fordi der er gjort meget ud af de enkelte haver, og de er krævende, hvad angår vedligeholdelse. De er skabt gennem flere hundrede år af dygtige havearkitekter. Af haver kan nævnes staudehaven, urtegården, renæssancehaven, vandhaven, rosenhaven, den hvide have og mange flere. De følgende billeder er smagsprøver hentet fra nogle af haverne, en gennemgang af de enkelte haverum vil føre for vidt, og indlægget vil blive alt for langt.

Der er bede holdt i varme farver,

og der er bede med kontraster i farver og bladformer.

I nogle bede væver planterne sig ind mellem hinanden,

mens der i andre bede er store områder med kun en slags planter.

Jeg var meget betaget af de smukke plantesammensætninger.

Selvom det var indretningen af de forskellige haver og plantesammensætningerne, der optog mig mest, kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at stoppe op ved nogle af de mange spændende planter:

Ærenpris, Veronica 'Atomic Silver Pink Ray'

Hønsebenstræ, Thujopsis dolobrata 'Nana'

Purpursolhat, Echinacea purpurrea 'Fiery Meadow Mama'

De høje klippede hække er noget af det, Egeskov er mest kendt for. De ældste af hækkene er 300 år gamle. Der er i alt 7 km klippede hække. De højeste er 8 m høje, så det er noget af et projekt, når hækkene skal klippes.

Lag på lag på lag

Der nyanlægges hvert år. Den hvide have er et af de nyeste anlægsarbejder. Rosenbuen ser dog ud til at have nogle år på bagen.

Det er dejligt at se så velholdte haver, og det er dejligt at se, at haverne fortsat udvikles. Men frem for alt er det godt, at man samtidig bevarer og værner om de gamle hække og de smukke gamle træer.

Jeg vil slutte i rosenhaven med at vise et par smukke rosenknopper.

Austinrosen 'Lady og Megginch

Poulsenrosen 'Amber Cover'

Godt nytår!

Et nyt år har taget sin begyndelse. Haven ligger derude og venter på længere dage, på blomster og fuglesang og på, at haveejerne får redskaberne og havemøblerne frem. Havesysler for 2021 er endnu et ubeskrevet blad, hvis man kan udtrykke sig på den måde. Men det skal der gøres noget ved, og jeg vil starte med at ønske alle jer derude i haveblogland et godt nytår.

2020 blev et godt haveår. Da samfundet lukkede ned, blev haven vores helle, og mange, mange timer er blevet tilbragt derude. 

VINTER havde vi ikke meget af i 2020, så der var ikke mulighed for at fotografere snebilleder. Frost havde vi knap nok. Til gengæld sprang påskeklokkerne tidligt ud. 

FORÅRET var til den tørre side, og vi frygtede endnu et tørkeår, men sådan gik det heldigvis ikke. I alt fik vi 1.072 mm regn i 2020. Forårssolen var gavmild og løvspringet kom tidligt. De stedsegrønne stod med fine lysegrønne skud.

For en gang skyld havde vi en SOMMER, hvor vi fik tilpas meget regn, så planterne stortrivedes, og haven var i topform. I juli gik solen desværre bag en sky, og de lune aftner gik vi glip af.

EFTERÅRET var mildt, og der var mange dejlige dage, hvor man kunne nyde haven. Vi var langt henne i november før havemøblerne blev sat i hus. Jorden var fugtig og lun, så det var perfekt vejr til at flytte lidt rundt på planterne.

Her i starten af 2021 skal man have det varme tøj på, når man bevæger sig rundt derude. Der er faldet en lille smule sne, men det smelter hurtigt, så man skal skynde sig, hvis man vil nå ud med kameraet.

Men hel grå og trist er haven ikke, når sneen er væk. for det er nu de vintergrønne planter træder i karakter, og en del stauder står med smukke frøstande.

Om vinteren tager jeg altid nogle af mine havebøger frem. Så kikker jeg billeder og lader mig inspirere - og jeg rammes af forventningerne til et nyt haveår.

Før bibliotekerne lukkede ned, havde jeg lånt bogen "Medelhavsträdgård på svenska" skrevet af Peter Englander og med fotos af Peter Carlsson.

Det er ikke fordi, jeg er specielt interesseret i middelhavshaver, og slet ikke når man "flytter" dem til Sverige, men jeg havde læst en omtale af bogen, og det var denne omtale, der fangede min interesse. Det viste sig at være en god bog med spændende billeder. Forfatteren beskriver på en underholdende måde, hvordan han har skabt en middelhavsinspireret have i Österlen. Bogen er på ingen måde en havebog for nørder. Men som forfatteren selv skriver, er bogen en kærlighedserklæring til Middelhavet, Österlen, solen, solens vækster og det gode liv i haven.

Man kan sagtens få inspiration af bogen. Mange middelhavsplanter trives jo også i danske haver, og så inspirerer bogen til drømme, til drømme om solrige dage hjemme på terrassen eller under fjernere himmelstrøg, når coronaen har sluppet sit tag, og grænserne igen ligger åbne.