Haveåret går på hæld

Nu er der ikke så meget mere at lave i haven for i år. De sidste georginer er taget op, og de ligger og tørrer på garagegulvet, inden de gemmes væk i papkasser. Vi har ikke så mange sarte planter, der skal dækkes inden vinteren, og det arbejde har ikke begyndt på endnu. I skrivende stund viser termometret 12 grader, så der er vist ikke noget, der haster.

Græsplænen skal rives for egeblade en sidste gang. Vi har en stor rødeg, Quercus rubra, midt på plænen. Rødeg har meget store blade, der lægger sig som en dyne over græsset, så plænen må rives for blade flere gange i løbet af efteråret. Billedet nedenunder viser lidt om størrelsen af rødegens blade. Til venstre ses blad af almindelig eg og til højre blad af rødeg.  

Stiklinger, der skal plantes ud i haven til foråret, står beskyttet for regn under et udhæng. Når der kommer frost, må de i garagen. Fra venstre ses vintersar, Satureja montana, husløg, sempervivum, kristtorn, Ilex maximowicziana var. kanehirae, salvie, Salvia 'Amistad' og poppelrose, Lavetera olbia 'Barnsley'

Når haven på denne tid bliver mere og mere bladløs og kommer til at virke lidt nøgen, får man nemmere øje på detaljerne. Fx så jeg, at frøene på den russiske mandstro, Eryngium planum, er begyndt at spire.

Og perlebuskens, Exochorda, frøstande har skiftet farve fra grøn til brun.

Nogle planter holder fast i efterårsfarverne. Det gælder troldnødden, Hamamelis og enkelte af hostaerne.

Når jeg sidst på sommeren klipper vore kristtorn, Ilex, er der to, som jeg ikke klipper. Det er en blå og en brogetbladet kristtorn. De har begge meget dekorative blade, så jeg venter med at klippe dem til november-december, og så bruger jeg de afklippede grene til at dække med og til pynt i krukkerne.

Her er årets juletræ. Vi plantede det som et ganske lille træ for nogle år siden, og vi har haft lys på det hvert år til jul. Nu er der ikke længere plads til træet, så i år skal det fældes og 'forfremmes' til et indendørs juletræ.

Jeg er så småt begyndt at pynte lidt op til jul på trappen og i gårdhaven. De røde granatæbler er meget holdbare, og jeg har erfaret, at fuglene ikke spiser af dem. Hvis jeg derimod pynter med røde æbler, bliver de hurtigt spist af fuglene.

Novemberhaven

Efterårsbladene har lagt sig som et tæppe over haven. På græsplænen bliver de revet op, og de mest befærdede stier bliver fejet, i bedene får de lov til at ligge. Vi har store områder i haven med bunddække af guldjordbær, Waldsteinia. Her er jeg altid lidt i tvivl, men jeg plejer at rive nogle af bladene af, for at de ikke skal skade bunddækkeplanterne.

I den hvide have er det stauderne, der dominerer sommeren igennem. Men nu er det elefantgræsserne, Miscanthus 'Kleine Silberspinne', man lægger mest mærke til. Træet er en pilebladet pære, Pyrus salicifolia 'Pendula'.

Der er knald på farverne. Klatrehortensiaen, Hydrangea petiolaris, vil ikke stå tilbage for den røde dør, så i denne tid får vi en varm velkomst, når vi kommer hjem.

Også hostaerne brillerer med flotte efterårsfarver.

Men 'June' vil ikke rigtig overgive sig.

Når man anlægger staudebede, kan det godt betale sig at overveje, hvordan stauderne tager sig ud i vinterhalvåret. Nogle stauder visner på den kedelige måde, og har man for mange af den slags i det samme bed, kan det komme til at virke trist og grimt. Pæonen på billedet er efterårsramt på den ucharmerende måde, men det hjælper, at den er nabo til en sankthansurt.

I et hjørne af haven har vi et lille staudebed, hvor de fleste af stauderne står med friskgrønne blade her i november. På billedet ses kæmpestenbræk, bregner og geranium. Desuden vokser der løvehale, Phlomis, klasekortlæbe, Teucrium scorodonia 'Crispum', og bleggul kløver, Trifolium ochroleucon, i bedet. 

Bleggul kløver.

Der er fortsat blomster at finde i haven, men man skal lede lidt efter dem. Her er det Viburnum plicatum 'Watanabe'. Under busken vokser et bunddække af bispehuer, Epimedium.

Geranium 'Rozanne' er virkelig en sej staude. Den starter blomstringen i juni, og den har ikke tænkt sig at give op endnu.

Dusksalvie er måske den plante, jeg har vist flest gange på Havesysler. Jeg kan ikke lade være at tage billeder af den. Klipper man den ned, når den er ved at blive kedelig at se på, kommer der meget hurtigt

nye blomster. Blomsterne, der sidder under de blåviolette højblade, er ganske små, og man ser dem næsten ikke. Men højbladene er så smukke, og selv her i november har mange af dem beholdt den blåviolette farve.

Krukkeplanterne har gjort det godt i år. Det milde efterår har fået dem til at fortsætte blomstringen. Krukkerne skal tømmes inden vinteren, men når margeritterne blomstrer så smukt, nænner jeg ikke at kassere dem.

Men der er også planter, der først nu begynder blomstringen. Det gælder fx vinterjasmin, Jasminum nudiflorum, og julerose, Helleborus niger. Tidligere anså jeg dem for at være vinterblomster, men med det mildere klima, vi har nu, begynder de blomstringen allerede om efteråret. De er medvirkende til, at der er blomster i haven året rundt.

Havens trolde

De farvestrålende efterårsblade daler stille mod jorden, og træer og buske begynder at vise nøgne grene. Det er snart sidste udkald, hvis man vil nyde efterårsfarverne. Da jeg gik en haverunde forleden fangede kameraet troldellen, der gløder i gult, orange og rødt.

Troldnødden er mere diskret, men mindst lige så smuk, når den skifter til efterårsfarver. Bladene får først en gul kant med en brun rand, og efterhånden bliver hele bladet gult. 

Den sidste af havens trolde er troldhaslen. Den ser ikke ud, som om den har skænket efteråret ret mange tanker. De grønne blade sidder godt fast. Derimod lyser hostabladene under træet op i gyldne farver.

Buskvedbenden er en af de få buske, der blomstrer i november, og da jeg gik min runde, havde den fået summende besøg. Buskvedbenden er en af havens allerbedste stedsegrønne buske. Den har en bunddækkende vækstform. Vi har 3 buske, som vokser i en gruppe under nogle træer, og de dækker fuldstændig for ukrudt. 

For et par år siden plantede vi en håret glansmispel, Photinia villosa. Den blev valgt på grund af de smukke efterårsfarver, og den skuffer bestemt ikke. I år er den vokset så meget, at den begynder at ligne et lille træ. 

Figentræet skiller sig på denne årstid lidt ud fra andre træer, idet bladene får en smuk gulgrøn farve. Der er mange umodne figner på træet. Desværre falder de af i løbet af vinteren. Men træet har båret godt i år og givet mange modne frugter. 

Vi har gravet 4 Geoff Hamilton roser op. Det var med blandede følelser, vi gjorde det, for Geoff Hamilton er en meget smuk rose. Desværre var planterne ikke sunde, og bladene var altid et jammerligt syn. Desuden havde roserne temmelig mange år på bagen. Jeg har tænkt meget over, hvad der skulle plantes i stedet. Rosendyrkning er ikke mit speciale, og gennemgående trives roser dårligt i vores have. Så roserne skulle erstattes af stauder, men hvilke? Valget faldt på drejeblomster, Physostegia virginiana 'Vivid'. Drejeblomster er robuste, de har lang blomstringstid, de vil gerne vokse i sol, og de er rimeligt tørketålende. Desuden passer de farvemæssigt ind i omgivelserne.

Man skal lede lidt efter blomsterne i novemberhaven, men morgenfruerne, Calendula 'Snow Princess',

blomstrer endnu. Nu klipper jeg ikke længere de visne frøstande af, for planterne må gerne så sig selv.

Georginerne kan fortsat levere blomster til vaserne. Men forleden var temperaturen nede omkring nul, så nu er det vist tid at grave knoldene op.