Wauw!

For nogen tid siden skrev jeg om en slotspark med 5.000.000 krokus. I dag vil jeg skrive om en slotspark med massevis af påskeliljer. Jeg har ingen anelse om, hvor mange der er, men der er mange, rigtig mange.

Vi skal til Hosby ved Juelsminde. Her ligger Palsgaard Slot, og slottet er omgivet af en smuk park på ikke mindre end 21 ha. Da jeg gik der forleden, stod alle påskeliljerne i fuldt flor, og det var et fantastisk syn.

I parken ligger det smukke hvide slot med volde og voldgrav.

På voldene stod hestehov i blomst.

Et rektangulært spejlbassin er på smukkeste vis med til at understrege symmetrien i anlægget omkring slottet.

Når man betragter spejlbassinet fra den modsatte ende, får man øje på 2 hvide bænke.

Bænkene er en pryd for anlægget, her er virkelig kræset for detaljerne.

På en rundtur i parken, kommer man forbi flere kunstværker. "Slotsvasen" er udført af Sophia Kalkau. Den er tænkt som en moderne udgave af de store vaser, der førhen ofte stod i slotsparker.

Når jeg går rundt i gamle park- og haveanlæg, fascineres jeg altid af de gamle træer. De er så smukke med deres tykke stammer og krogede grene.

Parklinden fik ikke lov til at vokse frit, men man kan da kun beundre måden, den er "tæmmet" på.

Nogle steder i plænerne var der områder, hvor græsset ikke var klippet, og der voksede store tæpper med blomster. Her er det anemoner og vorterod.

Her er det lyserøde blomster. Mon ikke det er engkarse?

Der var meget at se på, og jeg nåede slet ikke det hele. Men måske vender jeg tilbage en anden gang, for at beundre staudebedene ... Lige nu var det påskeliljerne, der tiltrak sig opmærksomheden.

Dejlige aprildage

I disse dage viser april sig fra sin allerbedste side. I går tog jeg kameraet med på min daglige morgentur, der går forbi en park. På skråningen langs stien er der i øjeblikket fyldt af hulrodet lærkespore.

Under træerne i parken er der store hvide tæpper af anemoner.

Hjemme i haven er det påskeliljerne, der dominerer. I mit sidste indlæg viste jeg krokustæppet. Nu er krokusserne afløst af påskeliljer i hvide og gule farver.

Normalt er jeg ikke så meget til fyldte blomster, men disse påskeliljer minder mig om min barndomshave, hvor de groede i store mængder.

I det smalle bed langs indkørslen har farverne også skiftet. Nu blomstrer hvide påskeliljer og hvide hyacinter.

Troldhaslen, som også vokser i forhaven, er fin op imod en blå himmel.

Det er ikke bare i parken, det er anemonetid, også i haven blomstrer de, og de kikker glade op mod solen.

Juleroserne derimod står med bøjede hoveder og ser lidt bedrøvede ud.

De sidste dages varme vejr har sat gang i stauderne, og de fleste står nu med friske, grønne skud. Her er det storkenæb, Geranium renardii. Den har de mest dekorative blade.

Skotsk lostilk, Ligusticum scoticum, står med lysegrønne blade i smukke runde tuer.

Fortsætter det varme vejr, kan der inden længe høstes rabarber.

I mit sidste indlæg var jeg bekymret for guldjordbærrene, som stod med helt visne blade. Nu begynder der til min store glæde at komme nye lysegrønne skud.

Dahliaerne, der ellers har stået indenfor og strakt sig efter solen, har fået lov til at komme ud på terrassen. Jeg tør ikke plante dem ud endnu, hvis vi skulle få lidt sen nattefrost. Jeg har lagt nogle dahliaknolde i haven, men de var ikke forspirede, så de gemmer sig under jorden.

Tulipanerne står på spring,

men det er kun de små botaniske, der er i blomst.

Rønnetræerne har ikke foldet bladene ud endnu, men det varer ikke længe. Der sker så meget i haven i disse dage, man kan næsten blive helt forpustet.

Aprilhaven

Min tur rundt i aprilhaven, vil jeg starte indendørs. Som sædvanlig for årstiden er der trængsel i vinduerne. De første frø blev sået for nogle uger siden, og de er kommet godt fra start. Jeg har nogle zinkbakker, som lige passer til vores tagvinduer. Her får planterne godt med lys, og jeg kan vande i bunden af bakkerne.

Pelargonier og georginer har indtaget pladsen foran skydedørspartiet i stuen. Så er det let at sætte potterne ud på terrassen om dagen, når de skal ud at hærdes.

I aprilhaven er det mest løgplanterne, der gør væsen af sig. Buske og træer er ikke rigtig begyndt at grønnes. Selv fjeldribsen, Ribes alpinum, der plejer at springe tidligt ud, har kun lige begyndt at vise grønne blade.

Guldjordbærrene, Waldsteinia, der ellers er vintergrønne, fik bladene helt svedet af, da det pludselig satte ind med frost i marts. Vi har dem som bunddækkeplante mange steder i haven, og jeg er da lidt bekymret. Men heldigvis ser det ud, som om der er liv.

Løgplanterne gør det godt i år. Vintergækkerne har blomstret siden januar, og nogle af dem blomstrer endnu. Ret fantastisk! Her vokser de i en meget tæt bund af vinterglans. Selvom de ikke breder sig så meget som andre steder i haven, klarer de alligevel konkurrencen fra bunddækkeplanterne og kommer troligt år efter år.

Krokustæppet i forhaven var på sit højeste for nogle dage siden, da billederne blev taget.

Nu er krokusserne på retur, og påskeliljerne tager over.

Påskeliljerne herunder vokser under figenbusken ved husets sydmur.

De små grønne skud, der ses mellem påskeliljerne, er Nerineplanter. De har god tid, for de skal først blomstre til efteråret. Løgene kan lide den lune plads langs muren, og vi tager dem kun op, når de med nogle års mellemrum skal deles. Blomsterne er særdeles holdbare i vaser - på en årstid, hvor der ikke er så meget andet, der blomstrer. Haveselskabet har Nerineløg i medlemstilbud i April.

"De blå drenge", som vist er en fællesbetegnelse for forårets små blå løgblomster, myldrede frem, da det pludselig blev varmt for en uge siden, og de har overtaget pladsen efter erantisserne.

Hov, der stod pludselig et par gule blomster imellem de blå. Jeg har aldrig set dem i haven før. Mon det er ukrudt?

Der er meget at nyde i aprilhaven, og det er dejligt at sidde på den brede trætrappe foran skydedøren og slikke solskin.

5.000.000 krokus

5.000.000 er altså virkelig mange, og jeg ved slet ikke, hvordan man kommer frem til det tal. Men mon ikke man tæller et mindre område og ganger op - lidt ligesom når man tæller fugle.

Det er selvfølgelig ikke vores egen have, jeg skriver om. Vi skal syd for grænsen, nærmere bestemt til Husum. Næsten midt i byen ligger et slot med en stor park omkring, og det er i denne park, at alle de mange krokus blomstrer.

Vi kørte derned en dag i påsken for at se blomsterfloret, og det var virkelig et fantastisk syn, der mødte os.

Alle krokusserne er af samme sort, Crocus napolitanus. Deres oprindelse fortaber sig i det uvisse, men der er et par teorier eller legender, om man vil. Den ene går på, at krokusserne er plantet af hertuginde Marie Elisabeth, der boede på slottet. Hun havde grundlagt et bageri, og havde derfor et ønske om at dyrke safran. Men hun havde desværre valgt den forkerte krokus. Safrankrokus er Crocus sativus. Den anden går på, at krokusserne er plantet af munke i et kloster, der før reformationen lå, hvor slottet ligger i dag. Munkene skulle bruge farvestoffet fra krokusserne til at farve deres munkekutter med.

 

Selvom man har millioner af krokus, skal man selvfølgelig passe på, at der ikke er nogen, der kommer til at træde på dem, så borgmesteren satte lige et skilt op.

De gamle træer giver karakter til slotsparken og er en smuk ramme om plænerne med krokustæpperne.

Træet her har slået krølle på sig selv.

Husum har meget andet end krokus at byde på. På det hyggelige torv ligger kirken omgivet af smukke gamle huse.

På torvet står også Husums vartegn, statuen af fiskerpigen Tine.

På havnen er der en hyggelig stemning, og spisestederne ligger tæt.

Byen ligger smukt omkranset af marsklandet og Vadehavet

og beskyttet af diger.

Husum er et besøg værd på alle årstider, men hvorfor ikke tage derned, når krokusserne blomstrer, så får man en ekstra oplevelse.