En pose blandede frø

I foråret fik jeg en frøblanding til en blomstereng foræret. Jeg blev selvfølgelig glad for gaven, jeg bliver altid glad for gaver, der kan bruges i haven. 

På pakken stod, at der var frø til 10 m2. Det spekulerede jeg lidt over, for hvor skulle jeg lige finde plads til en 10 m2 stor blomstereng i en parcelhushave, der i forvejen er fyldt til bristepunktet af planter. Løsningen blev at så halvdelen af blomsterblandingen og gemme den anden halvdel til næste år. Frøene blev sået i et bed, der i forvejen var beplantet med bjergmynter. En del af bjergmynterne var gået ud, og resten kom dårligt, formentligt fordi de havde haft det for fugtigt sidste vinter. 

Frøene spirede og kom godt fra start. Billedet er fra den 20. juni. Jeg var lidt utålmodig, for jeg havde ikke set den første blomst endnu.

Men så begyndte der endelig at ske noget. På billedet fra den 4. juli er de første blomster sprunget ud. Det er kornblomst, honningurt og boghvede.

Nu begyndte det at gå stærkt. Den 23. juli var bedet på det højeste, men da var over halvdelen af sommeren jo også gået.

Bedet holdt sig på toppen i en måneds tid, og jeg gik selvfølgelig og glædede mig over alle de forskellige blomster. Det er boghveden, jeg har haft mest fornøjelse af. Det var den første blomst, der sprang ud, og den holder stand endnu, så det bliver formentlig også den, der kommer til at lukke bedet ned. Billedet af boghveden er fra den 18. september.

De sidste 3 billeder er taget for et par dage siden. Nu er der ikke meget pynt ved bedet længere. De fleste planter er visnet og flere er væltet, så jeg overvejer, om jeg skal rydde bedet for det meste.

Solsikkerne, der var de sidste, der kom i blomst, stråler endnu, selvom en enkelt har lagt sig ned. Så dem vil jeg selvfølgelig bevare, måske kan der også blive frø til fuglene.

Min konklusion er, at sommerblomster har meget at tilføre haven. Men et bed udelukkende med blandede sommerblomster, har en meget kort sæson. De 8-9 måneder af året er der ikke megen pynt ved bedet.

I stedet for et helt bed med blandede sommerblomster foretrækker jeg at bruge sommerblomster til at fylde op med de steder, hvor der er "huller" i staudebedene.

Og hvordan gik det så med bjergmynterne? Nogle gik ud, mens andre har klaret sig sammen med sommerblomsterne.

Formiddagssol

I år må man sige, at september viser sig fra sin smukkeste side. Jeg holder allermest af de tidlige formiddagstimer, når solen lige akkurat når over hækken og sender lave stråler ind i haven. Så forstærkes farverne på blomster og blade. Bregnebladene ser næsten ud, som om de lyser.

Tagetes og høstasters er festlige sammen. Jeg er Ulla dybt taknemmelig for, at hun forærede mig en pose tagetesfrø. Det er vist første gang nogensinde, jeg har tagetes i haven. Tagetes var ikke lige mig, og jeg har altid valgt dem fra. Men sådan en septemberformiddag når hundredvis af små gule tagetesblomster lyser i solskinnet, føler man sig helt rig. Jeg er kommet til at elske tagetes, og jeg skal huske at samle et par håndfulde frø.

Langs indkørslen blomstrer de dejlige lyserøde prydjordbær. De har blomstret trofast siden foråret.

Der vokser flere forskellige sankthansurt i haven. De er alle dejlige stauder, men nogle har bedre egenskaber end andre. Kinesisk sankthansurt, Sedum spectabile 'Stardust', er allerede afblomstret, og de visne blomster er ret kedelige at se på.

Derimod står Sedum 'Herbstfreude' i fuldt flor. Den har en lang blomstringsperiode, og den er også pæn, når den begynder at visne.

Knudret storkenæb, Geranium Nodosum, blev klippet helt ned til jorden i starten af juli. Planterne kom hurtigt igen med friske grønne blade, og de har fået en gangske fin efterblomstring til stor glæde for insekterne, der elsker dem.

I foråret forsøgte jeg at spare lidt på indkøb af sommerblomster til krukkerne. Det er ikke særligt bæredygtigt at købe sommerblomster, der er drevet frem for at komme tidligt i blomst, for så at smide dem på komposten efter 3-4 måneder. Så jeg har forsøgt med forskellige stauder, som kan vokse i krukkerne i flere år, eller man kan plante dem ud i haven senere på sæsonen. En af disse krukkeplanter er den fine lille druelilje, Liriope muscari 'Moneymaker'. Den er så dekorativ med de smalle mørkegrønne blade, så det gør ikke noget, at den først blomstrer sent, det er jo dejligt at have noget godt i vente. Og så har den tilmed den fordel frem for sommerblomsterne, at den gerne vil vokse i skygge. Jeg er i tvivl, om den kan overvintre ude i en krukke?

En anden krukkeplante, jeg har prøvet i år er dværgzebragræs, Miscanthus sinensis 'Little Zebra'. Den er så dekorativ med de tværstribede blade. Den har vokset meget i sommer og er blevet lidt for stor til krukken, så nu har jeg plantet den ud i haven i det gule bed.

I foråret plantede vi et hjortetaktræ, Rhus typhina 'Tiger Eyes'. Det har ikke blomstret i år, men det er vokset godt. Det er allerede ved at få efterårsfarver.

Jeg vil slutte med et billede af hortensia 'Little Lime', der gløder i formiddagssolen. Tak september for alle disse smukke dage.

Sommerens farvel

Efter nogle varme dage, hvor temperaturen lå på omkring 27 grader midt på dagen, skete der et vendepunkt i vejret i mandags. Søndag blev således sommerens farvel, og vi tog afsked med sommeren med en tur til stranden, nærmere bestemt ved Lyngvig Fyr.

De ellers så forhadte hybenroser, Rosa Rugosa, er der mange af i området omkring fyrtårnet, og man bliver helt bedøvet af blomsternes dejlige duft.

De orangerøde hyben er rige på C-vitaminer.

Man kan måske undres over, at der er sommerfugle helt herude på kanten af Vesterhavet. Men hvert år i september trækker admiralerne sydpå til Middelhavet, hvor de overvintrer, og de flyver oftest langs kysterne.

Her er ingen sommerhuse, området er fredet.

Vesterhavet kan godt vise tænder, men i søndags var der ikke mange bølger.

Lyngvig Fyr blev bygget i 1906, og den er fortsat i funktion, selvom skibenes moderne navigationsudstyr næsten har gjort fyrtårnene overflødige.

I haven begynder det at blive mere og mere synligt, at sommeren har sagt farvel og efteråret er ved at indfinde sig. Stormen, vi havde sidst i august, rev blade af træerne. Bladene er visnede og ligger nu i dynger, hvor blæsten har fejet dem sammen.

Solsikken lagde sig ned under stormen, men den holder fortsat hovedet højt.

Georginerne blomstrer og vil gøre det et stykke tid endnu, hvis frosten holder sig væk. 

Det er en staudehirse, Panicum virgatum, der let og elegant blander sig med georginerne.

Drejeblomst, Physostegia virginiana 'Vivid', er en af de rigtig gode efterårsstauder.

Høstasters kaldes også sommerens farvel. Navnet bruges om forskellige høstasters, men det er vist mest Aster lateriflorus, man kalder sommerens farvel. 

Selvom sommeren har sagt farvel, kan vi håbe på, at solen vil skinne imellem bygerne, og vi kan finde en plads i haven, hvor der er læ for vinden. Det kan sagtens blive et dejligt efterår. 

Haven i øjenhøjde

Alle billederne i dette indlæg er fra mit fotoarkiv.

I 2022 var jeg til haveselskabets store udstilling CPH Garden i København. Der var specielt en af showhaverne, der gjorde indtryk på mig, og jeg har tænkt på den mange gange siden. Det var Helle Troelsens have, "Haveglæder".

I haven var der lavet en brændevæg, og i denne væg var der anbragt stålringe i forskellige højder. De laveste af ringene var anbragt i børnehøjde, og på den anden side brændevæggen var der blomstrende stauder og svirrende insekter, som børnene kunne kikke lige ud på. Når voksne bøjede sig, kunne de selvfølgelig også kikke ud på blomsterne.

Det lyder måske ikke som en uforglemmelig oplevelse, at man kunne bøje sig ned og kikke igennem et rundt hul. Men det var altså en stor oplevelse at være i øjenhøjde med blomster, sommerfugle og bier i stedet for at kikke ned på blomsterne, som man ofte gør.

Nu er det jo temmelig besværligt at ligge på knæ og betragte blomsterne, men så må blomsterne i stedet komme op i øjenhøjde, og jeg har tænkt så meget på det runde kikhul, at jeg er begyndt at plante flere høje stauder i haven.

De følgende billeder af høje stauder, er fra vores egen have:

De næste billeder er fra en privat have i Ribe. Her er det duftende roser, der er kommet i højden til glæde for både syns- og lugtesans.

Det næste billede er også fra Ribe, fra Quedens gård. Her har man arrangeret en lille samling krukkeplanter på et bord. Det giver en helt anden oplevelse, når krukkeplanter hæves fra jorden.

Da Anne Just anlagde Haven i Hune, var hun meget opmærksom på at få planterne op i øjenhøjde. Hun gjorde det på den måde, at hun kørte jord på og lavede bakker og skråninger i haven.

I Enemærkets Hostahave har man lavet en lang vold med en varieret beplantning.

I Tivoli udnytter man også niveauforskellene.

Endelig kan man finde symaskinen frem og skabe en lodret have. Billedet er fra Bryggen i Bergen.

Og til slut et par billeder fra Floriaden i Holland i 2022. Her er der lodret have i stort format.