Det er almindeligt at plante en hæk i skellet til naboen eller som afgrænsning af haven mod vejen. Men det giver også god mening at plante hække inde i haven. Disse hække deler haven op i rum. En stramt klippet hæk skaber ro i haven og stauder og sommerblomster gør sig godt mod en ensartet grøn baggrund.
På nedenstående billede er vi gået den modsatte vej. Vi har valgt en uklippet hæk, der bølger sig i "landskabet" som de levende hegn, man ser i markskel. En sådan hæk kræver til gengæld, at omgivelserne er ensartede og rolige. Her er det græsplænen, der grænser op til hækken.
På den anden side af hækken er det en flisegang, der skaber ro og er bindeled til en staudehave med udelukkende tørketålende stauder. Dette haverum vender jeg tilbage til en anden gang.
Hækken er en spiræahæk, spirea betulifolia. Den er smuk i udspring, den er smuk i juni måned, når den er fyldt af hvide blomster, og så får den de mest fantastiske høstfarver.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar