Engang var det meget brugt at plante en række af ens stauder i kanten af havens bede. Men så var det, som om kantplanter gik af mode. I dag er det vist igen ved at være almindeligt at ramme bedene ind med kantplanter enten i form af lave hække af f.eks. buksbom eller af en række stauder. Jeg synes bestemt, at kantplanter har deres berettigelse. De er med til at stramme bedene op, og de giver ro til et bed med mange forskellige planter. Hvis kantplanterne dækker græs- og flisekanter, er de med til at give haven et frodigt præg.
Her er det storkenæb 'Rose Clair', der kanter et bed med bambus. Bambusplanterne giver læ og skaber rum i haven.
Her er det krybeklokke, der er brugt som kantplante foran en række 'Stanwell Perpetual' roser. Kantplanterne vælter ud over fliserne, og er med til at give bedet et frodigt indtryk.
Billedet er fra Enemærkets Hostahave. Det er en plantesamlerhave med rigtig mange forskellige hostaer samt en del andre planter. En have med så meget forskelligt kan let komme til at virke lidt rodet, men her er de ens kantplanter med til at skabe ro.
Og skræpperne kante den støvede vej... Billedet er fra Troense på Tåsinge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar