fredag den 9. juni 2017

Jeg er så glad for alle mine hårdføre planter

Vejret har været lidt skummelt på det sidste. Nogle gange kan man blive helt forskrækket, når der i samme vejrmelding både meldes om skybrud og om vindstød af stormstyrke. Hvad er det lige man kan forvente at se på næste morgentur i haven? Skybrud blev det nu ikke til, men stormen susede, så tagværket knagede. Selvfølgelig lå der mange blade og småkviste på græsplænen næste morgen, og irishoveder var revet af og lå hen ad fliserne. Men langt det meste har klaret sig, og står frodigt og struttende af glæde over regnen.


Når ødelæggelserne var begrænsede, skyldes det selvfølgelig, at vi har en have fyldt med hårdføre planter, der kan tåle klimaet herude i vestenvinden. Og hvor er jeg glad for det. Det sparer virkelig en for mange ærgrelser, og der er altid noget smukt at kikke på.


Taksene med deres nye, lyse skud står tæt om den lille sti til flagstangen.


Pæonerne klarede blæsten takket være "bambusbuer", som er stukket ned omkring dem som støtte.


De 3 koreakorneller, Cornus kousa 'Schmetterling', som vi for 4 år siden plantede langs vores østgavl, har nu nået en højde, hvor de hæver sig over bundbeplantningen og begynder at træde i karakter.


Den hvide busk i forgrunden på billedet ovenover er japansk snebolle, Virburnum plicatum 'Watanabe'. Den har yndige hvide blomster, som er meget holdbare - uanset vejret.


I nogle af havens bede er der ikke levnet meget plads til ukrudt


- men akelejerne kan altid finde en sprække.


Et bed med løvefod er altid "driftssikkert". Det kan stå smukt den næste måned, hvorefter en tur med saksen kan skabe fornyelse.


Anemone sylvestris, er et hit i den hvide have.


I det nye bed, som vi anlagde sidste år, er stauderne ved at vokse sig tætte.


Favoritten er staudesalvien, Salvie nemorosa 'Caradonna'. Den står stiv og strunk og hæver sig over de andre stauder.


Grantræet, som vi plantede i foråret, har de yndigste lysegrønne skud.


Katteurten har en lyseblå farve, som klæder alle de forskellige grønne nuancer.


Desværre er det ikke det bedste fotovejr. Solskinsbilleder må man tænke sig til. Men bladformer og -farver kan også betragtes på en våd og lidt mørk dag. Der er jo altid noget at komme efter i haven!

16 kommentarer:

  1. Så godt at dine planter klarte seg i stormen. Det er jo så ergerlig hvis de blir ødelagt. Her har vi ikke så mye vind, men vi drukner i regn.
    Vakre bed du har, og Viburnum er så lekre.
    God weekend!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ikke altid, man får det vejr, man ønsker sig. Ja, der er mange forskellige Virburnum, som alle er smukke.
      Du må også have en god weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  2. Jeg elsker altså også hårdføre planter. Planter der passer naturligt ind der hvor vi sætter dem. Der ser meget smukt ud hos jer!
    Apropos vind og vejr, så har jeg store problemer med mine ærte- og bønnestativer. En del af mine næsten spiseklare sukkerærter blev ødelagt af den voldsomme blæst forleden. Jeg ser det stativ du har om rosen, og jeg tænker at det nok er sådan en model vi skal op i i vores køkkenhave.
    God weekend!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg skeler meget til, hvilke vilde planter, der gror i området, og så vælger jeg en forædlet udgave af dem. Det bliver næsten altid vellykket.
      Vores rosenstativ blæser ikke sådan omkuld. Om den er pæn, kan til gengæld diskuteres.
      Du må også have en god weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  3. Ja det er vigtigt med hårdføre planter mange steder i landet, men ude ved jer vestpå, er det nok særligt vigtigt. Jeg holder også meget af de nye lysegrønne skud på grantræerne.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Engang havde vi mange grantræer i haven, men vi kørte efterhånden lidt trætte i dem og fældede dem alle. Men jeg kunne mærke, jeg savnede dem, og jeg er glad for, at vi nu har et lille grantræ på vej.
      God weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  4. Håller med, utan de hårdföre planter skulle trädgården inte fungera. Gillar dina bäddar med många plantor av varje sort.
    //Helene

    SvarSlet
    Svar
    1. For mig er det så naturligt at plante mange planter af samme slags. Andre er plantesamlere og ønsker sig så mange forskellige som muligt. Godt haver er forskellige!
      God weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  5. Hej Elna

    Ja, det er sådan et vejr man ser hvor robuste planterne er mon sommerens vind og styrtregn.

    Mange ældre pæon kryds har det svært, men så godt som alle nye (specielt hybridderne) har så kraftige stilke så de klarer regnen!

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, du ved jo en hel masse om pæoner. Jeg har kun tre forskellige, og de blomstrer alle på livet løs, så mon ikke de godt kan lide tør sandjord. Jeg er glad for, de kom godt igennem blæsten.

      Hilsen Elna

      Slet
  6. Hej Elna!

    Ja, vädret blir mer och mer oföutsägbart och dina växtval är nog kloka val när naturen beter sig så dramatiskt.

    Cornus Kousa `Schmetterling´ planterade jag för fyra eller fem år sedan. Det var en chansning men det verkar klara sig bra men orkar inte blomma varje år. Jag gillar det lilla trädet.

    Trevlig helg!

    SvarSlet
  7. Det er nemt for mig at have en have med ene hårdføre planter. Og det er det af den enkle grund, at jeg aldrig har ønsket mig en have med sjældne planter. Jeg ved du har det anderledes. Du er plantesamler og har en have med mange fine sjældne planter, og så er det straks mere vanskeligt, når vejret bliver ekstremt.
    Jeg håber, du må lykkes med det meste i din have.
    God weekend!

    Hilsen Elna

    SvarSlet
  8. Hei Elna!
    Jeg har det akkurat som du.Jeg er heller ikke en plantesamler, men liker å se planter som trives og som jeg slipper å bekymre meg veldig for. Vakkert er det hos deg nå.
    Ha det godt! Anne

    SvarSlet
  9. Tak Anne!
    Du må også have det godt.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
  10. Vi har hatt det samme været her. Jeg var særlig redd for rosene. Msn blir glad og overrasket overhale hardfør plantene kan være.
    Hilsen Jannicke

    SvarSlet
    Svar
    1. Vejret er meget blæsende, og der bliver rusket godt i alle planterne. Jeg tror, roser er ret hårdføre over for blæst, jeg synes ikke, der er knækket grene af dem. Hvor ville det være dejligt med lidt sol og varme, så man kan sætte sig på en bænk eller ved havebordet og nyde haven.

      Hilsen Elna

      Slet