Hostaerne har allerede store blade, og de giver frodighed til bedene.
Det er sjovt fra dag til dag at følge, hvordan hostabladene ruller sig ud.
Her er hostaerne i godt selskab med storkonval,
og her er det bjørnetidsel, Acanthus, der er selskabsplante til Hosta.
Scillaerne farver bedene i majhaven blå med deres yndige blomster. De breder sig temmelig meget, så i nogle af bedene bliver de luget op, men i de bede, hvor planterne gror lidt vildt, er scillaerne til stor glæde.
De gule lærkesporer danner fodpose om montbretiaens, Crocosmia, blade. Lærkesporerne kan blomstre uafbrudt til november, det er godt gået.
Lonicerahækken, som blev savet ned i vinter, har mange nye skud. Nu gælder det om at begrænse den, så den ikke bliver for stor. Bunddækket af guldjordbær må til gengæld gerne brede sig omkring hækplanterne.
Det er blomstringstid for mange af havens buske. I gårdhaven er rynkeblad, Viburnum Rhytidophyllum, i blomst.
Det er lang tid siden, vi sidst har haft nattefrost, så jeg er begyndt at plante krukkerne til. Tvillingblomst, Diascia, er en nem krukkeplante med en meget lang blomstringstid.
Det er nogle uger siden, jeg lagde mine dahliaknolde i jorden. De er ikke kommet op endnu, og jeg er ved at være lidt nervøs for, om jeg har fået knoldene lagt for tidligt. Nogle af knoldene lagde jeg i potter, de er til gengæld vokset godt og er klar til udplantning.
Figenbusken står med små skinnende grønne figner.
Det var lidt af, hvad majhaven har at byde på.
På vores morgentur går vi hver dag forbi denne fritvoksende hæk af sargentsæbler, Malus sargentii. Lige nu blomstrer den helt overdådigt.
Så kan maj næsten ikke blive smukkere.
Hej Elna!
SvarSletDin maihage er da helt nydelig! Morsomt å se de grønne fiken. Hostaene hos deg er nok minst 14 dager tidligere enn her. Jeg synes også at de er så fine å se på når de bretter ut de nye bladene.
Jeg ønsker deg en god weekend!
Ja hostaer er fine, når de folder sig ud. Og så er de store blade gode til at dække løgplanternes visne blade, hvilket er en stor fordel. Skulle jeg lave en toptiliste over stauder, ville der helt sikkert være mindst 1 hosta imellem.
SletDu må også have en god weekend!
Hilsen Elna
Hej Elna
SvarSletDet ser bare så frodigt og friskt ud! Acanthus er en superspændende sag og blomsten er jo helt speciel!
Ha en dejlig weekend
Jeg synes, at bladene på Acanthus og Hosta klæder hinanden, fordi de er så forskellige i facon. Jeg holder også meget af Acanthus, ikke mindst efter sidste års tørre sommer, hvor den klarede sig godt.
SletDu må også have en god weekend!
Hilsen Elna
Ja men du har helt ret, maj er en skøn måned, især når vi får tilpas regn og det ikke er for koldt. Scillaerne har godt nok tendens til at brede sig for meget, det er med at begrænse det, der ikke må blive til for meget, og give det der må lov.
SvarSletGod weekend
Hilsen Lisbeth
Maj må gerne være mild, men helst ikke så varm som sidste år, for da fik tulipaner og andre forårsblomster alt for hurtigt afblomstret. Her er det til den tørre side, hvilket ikke bare skyldes for lidt nedbør, men også en udtørrende blæst.
SletJeg holder meget af scillaernes blå blomster, så jeg tager besværet med, og luger nogle af dem op, hvis de har bredt sig til uønskede steder i haven.
Du må også have en god weekend!
Hilsen Elna
Jeg er helt enig: maj er den skønneste forårsmåned, og det er dejlige billeder du viser. Mine hostaer er knapt så langt fremme. Til gengæld plantede jeg tagetes i krukker for en måned siden. De har mærkværdigvis klaret ned til 0 grader.
SvarSlet/Lisbeth
I år, hvor alle planter er så langt fremme, skulle vi helst ikke få sen nattefrost. Det er også temmelig lang tid siden, vi sidst har haft frost her. Jeg har ikke så stor erfaring med tagetes, men det lyder da, som om de er ret hårdføre.
SletHilsen Elna
Maj är en ljuvlig månad och din trädgård är så där härligt vårgrön som jag gillar i maj. Det hade kommit igång rätt bra hos mig också men tyvärr har frosten gjort stora skador på träd, buskar och perennblad. Den där häcken var vacker. Visst har Malusen taggar? Men den är nog ändå för låg för att hålla ute rådjur och älg hos mig.
SvarSletHa en fin helg! Carina
Elgen er jo et stort dyr, så jeg forestiller mig, at der skal et solidt hegn til at holde elge ude fra haven. Men sargentsæbler har på den anden side nogle stive og stikkende grene, så måske vil elgene holde sig væk. Hækken på billedet er ikke så gammel endnu, så den kan blive meget højere.
SletDet er ærgerligt, at frosten har forårsaget store skader hos dig.
Du må også have en god weekend!
Hilsen Elna
Hei Elna! Mai er en etterlengta måned. Fint å se dine bilder. Din maihage er mer vår junihage. Din aprilhage er vår maihage. Akkurat nå bretter bøken ut sine blader. Vakre grønne spisser.
SletDette er tiden. Ha det godt! Hilsen Anne
Hej Anne,
SletVi havde det meget varmt i april i år, så jeg tror, vi er et par uger forud i forhold til, hvad vi plejer at være. Der er ikke noget skønnere, end når bøgen springer ud.
Du må også have det godt!
Hilsen Elna
Det er ganske forunderligt, hvordan planterne hvert eneste forår pludseligt strutter og dækker jorden, som ellers har været bar og kedelig hele vinteren.
SvarSletHvis jeg om vinteren sidder og ser sommerbilleder af haven, kan jeg knap forstå, at planterne har været så frodige og tætte. Man forundres hvert forår.
SletHilsen Elna