Jeg har brugt overskriften før, men jeg har kun brugt den, når jeg har set en have, der er noget helt særligt. Herved forstår jeg en have, hvor have, hus og omgivelser går op i en højere enhed. En have med en gennemtænkt plan, smukke detaljer, og en frodig beplantning. Og så skal der være en rar og hyggelig stemning. Sådan en have var vi heldige at finde under sidste års havefestival.
I dette idylliske bindingsværkshus med den skønneste have bor Jytte og Jesper Sandgaard. Huset er et gammelt skovfogedhus, og det er beliggende i udkanten af Træden Skov i nærheden af Brædstrup.
Ved indgangen til haven blev vi modtaget af Jesper, og han viste beredvilligt rundt i den skønne have. Det blev til et langt besøg, for Jesper havde meget at fortælle, og vi nød også at gå rundt på egen hånd og nyde havens stemning og lægge mærke til alle de mange fine detaljer.
På den ene side grænser haven op mod skoven, og her er en frodig og tæt beplantning i flere etager af både løvfældende og stedsegrønne. Der er rigtig mange Rhododendron, og det må være et smukt syn i blomstringstiden.
På en af de andre sider åbner haven sig, og der er kik ud over landskabet.
Jeg var vild med havens plan. Nogle gange kan haver virke meget tætte og omklamrende, hvis man ikke kan komme til at se bedene på afstand. Her havde man formået både at gøre haven hyggelig og skabe rum, men samtidig bevare de lange kik.
Det lange hus og det lange staudebed foran huset klæder hinanden.
Rundt om i haven er der mange smukke belægninger af sten og fliser.
Mellem stenene langs husets sokkel vokser timian.
Hvor stierne mødes er lavet denne smukke detalje.
Jesper har hænderne godt skruet på, og han kan lide at lave håndværksmæssigt arbejde. Det er der kommet denne smukke låge ud af.
To gange J for Jytte og Jesper. Beslaget er købt i England.
Her er adgang for glade katte.
Jeg tror aldrig, jeg har set så smukt et drivhus. Det er selvfølgelig også hjemmelavet, og her er virkelig kræset for detaljerne.
Køkkenurterne vokser i højbede.
Der er mange siddepladser rundt om i haven. På de hvide stole kan man sidde i æbletræets skygge og nyde haven og de smukke gamle bygninger. Det var svært at løsrive sig.
Takk for omvisningen og de flotte bildene! Det var virkelig en flott hage. Drivhuset var fantastisk, og kattedøren var veldig søt.
SvarSletDrivhuset er så flot, og så passede det så fint til haven og det gamle hus. Jeg kunne heller ikke stå for kattedøren, den vidner om, at dens ejere har humoristisk sans.
SletHilsen Elna
Tusind tak for rundvisningen og de mange flotte detaljer, de har lavet. Havehuset, lågen, belægningen. Det er svært at vælge det bedste.
SvarSletSikken da et super sted, at besøge. Det skal jeg huske.
Mange hilsener Lisbeth
Det var en spændende have, vi fandt. I haveselskabets fortegnelse over åbne haver var et billede af de hvide møbler under æbletræet, og da jeg så det billede, var jeg solgt. Lige i nærheden ligger “den genfundne bro”, den er også et besøg værd, så du kan se den sammen med haven. Jeg ved ikke, om Træden Skovhus er åben til dette års havefestival.
SletHilsen Elna
Er det ham, der har lagt alle stenene, mens han sad i kørestol?
SletDet fortalte han ikke noget om, og jeg kan ikke huske, at han var dårligt gående. Men derfor kan det jo godt være ham. Jeg formoder, du har hørt om det?
SletHilsen Elna
Det er sjovt at se dit indlæg. Har selv lavet et indlæg om deres have. De bor i samme landsby som jeg selv gør. Det er et meget dejligt sted, og Jesper har helt sikkert hænderne skruet godt på. Jytte er også meget haveinteresseret, og der er både rhododendron og skønne roser. Drivhuset er blevet meget fint.
SvarSletTak for din kommentar. Nu har jeg også set dit indlæg. Du har mange skønne billeder fra haven. Jeg faldt fuldstændig for Jytte og Jespers have. Jeg håber, de åbner haven igen i år, for det er en have og to havemennesker, som rigtig mange burde kende.
SletHilsen Elna
Tak for turen i denne flotte have, der er godt nok kælet for detaljerne.
SvarSletDrivhuset er helt utroligt flot. Jeg synes, jeg kan huske, at Gitte har lavet et indlæg om den have. Gad vide om den ikke er åben, når rhododendronerne blomstrer i år, jeg mener, det er den tid, der er åben have i Haveselskabet i år.
Hilsen Lisbeth
Jeg ved ikke, om haven er åben i år. Jeg har ikke kunnet finde den på listen, men det kan være, den kommer på. Det er en utrolig flot have, og så er det ikke engang deres egen have, de bor til leje.
SletHilsen Elna
Jeg har været et sted, der ligner, så vidt jeg kan se på billederne. Drivhuset har jeg i ikke set, men de var også i gang med at lave noget. Jeg er dårlig til at huske steder - jeg må tjekke i Åben have eller spørge min mand. Han har elefanthukommelse når det gælder den slags.
SletDrivhuset var de lige blevet færdige med at bygge. Så det kan jo sagtens være den samme have, du har set. Men haven er så skøn, så den kan sagtens ses to gange.
SletHilsen Elna
Oj, så vackert med många fina detaljer. Stenläggningarna är verkligen eleganta, gjorda med omsorg.
SvarSletOch den vackra, öppna platsen i centrum där man kan njuta av hela trädgården är säkert favoritplatsen i hela trädgården. Huset är charmigt, sådana hus finns inte här i landet så det är bara att njuta av bilderna.
Trevlig helg!
Stenbelægningerne faldt jeg også for. De er helt sikkert lavet med omsorg, ligesom meget andet i haven. Jeg gætter også på, at den åbne plads er favoritpladsen. Noget af det bedste ved haven er netop, at den er åben med lange kik, men at den samtidig også har små hyggelige haverum.
SletDu må også have en god weekend!
Hilsen Elna
Hej Elna
SvarSletEn rigtig flot perle!
Sikke detaljer! Timian mellem stenene...
Tak for turen - og ha en super weekend
Timian er sikkert en god plante at have mellem stenene på den tørre plads langs huset, og så bløder planterne lidt op på den lange stenbelægning.
SletJeg kan godt lide en have med fine detaljer, de vidner om, at ejerne holder af deres have og kan lide at gå og hygge sig med havearbejdet.
Også god weekend til dig!
Hilsen Elna
Hei Elna! For en lekker hage du har besøkt! Det er alltid deilig å finne inspirasjon og glede i andres hager :-)) Har de åpen hage for folk som reiser forbi?! Jeg kjente det var alt for lenge siden vi gjestet vårt kjære naboland :-)) Og i tillegg lengtes jeg mot sommeren! Men du gav jo et deilig gjensyn med den :-)) God helg!
SvarSletJeg synes også altid, det er inspirerende se andres haver. Sidste år var haven åben til havefestivalen, som er to dage, hvor mange haveejere åbner deres haver. I år er der havefestival den 30. og 31. maj, men jeg ved ikke, om Træden Skovhus har åben have igen i år, jeg har ikke kunnet finde den. Men du kan søge på havefestival 2020 på nettet, når vi nærmer os festivalen.
SletDu må også have en god weekend!
Hilsen Elna
Hei Elna!
SvarSletJeg har sett på bildene dine om igjen og om igjen. Det er så mange detaljer jeg tar til meg. Det er så inspirerende å se hva folk kan få til.
God kveld! Anne
Man bliver altid inspireret af at se andres haver. Og i denne have var der netop mange detaljer at lade sig inspirere af. Jeg kunne ikke lade være med at smile, da jeg så kattens indgang.
SletGod weekend!
Hilsen Elna
Hej Elna.
SvarSletDet er da en ualmindelig smuk have med smukke detaljer. Den ville jeg gerne besøge. Tusind tak for rundturen.
Hilsen Susanne
Haven er smuk, og lidt speciel, men på den gode måde.
SletTak fordi du tog turen med!
Hilsen Elna
Som du skriver - ren idyl. Drivhuset kommer rigtig til sin ret, fordi haven er så rummelig og giver god plads til den.
SvarSletJeg er helt enig, drivhuset kræver plads. Det ville aldrig komme til sin ret i min parcelhushave. Drivhuset passer så utrolig flot til det gamle bindingsværkshus og til hele havens atmosfære.
SletHilsen Elna
Tack för vi fick följa med. Så fina detaljer och med katt i familjen så gillar jag 'kattluckan' i grinden. Som du skriver så är en kombination av små rum och att kunna orientera sig översiktligt en skön kombination.
SvarSletHa det gott! Carina
Selv tak! Katteåbningen siger vist lidt om dens ejeres humoristiske sans. Når man som Jytte og Jesper har en stor have, har man mulighed for at skabe de lange kik, og jeg synes det er en kvalitet til haven.
SletDu må også have det godt!
Hilsen Elna
Det kan jeg godt forstå du faldt for! Selve huset er jo så smukt at det næsten er en drøm, men haven med alle de flotte detaljer stråler jo af virketrang, håndelag, kreativitet og humor. Her er nok lagt mange års lystbetonet arbejde og alt går op i en højere enhed.
SvarSletTak for et dejligt indlæg!
Hilsner fra Ulla
Tak for din kommentar. Jeg fik også indtryk af, at arbejdet var lystbetonet. Jytte og Jesper bor til leje, og alligevel lægger de så meget arbejde i haven - og i huset, for det havde de også restaureret.
SletHilsen Elna