fredag den 27. marts 2020

På tur til planteskolen



I 1950'erne og 60'erne holdt bilerne deres indtog i mange hjem. Det gav de nye bilejere mulighed for at køre ud og opleve naturen, og samtidig fik de lejlighed til at vise de nye køretøjer frem. Begrebet søndagstur opstod. I disse coronatider, kan man godt trænge til at komme lidt uden for matriklen, så vi er begyndt at køre søndagstur. Vores sidste søndagstur - som vi kørte på en onsdag, men pyt - gik til Lønbæk Planteskole. Planteskolen ligger langt ude på landet, så her følte vi os på nogenlunde sikker grund.

Man tager jo ikke tomhændet hjem fra et planteskolebesøg, så i bagagerummet havde vi 4 kristtorn og et hjortetaktræ. Kristtornene hedder noget så besværligt som Ilex maximowicziana var. kanehirae.


Kristtornene har små skinnende blade. De er ikke kræsne med hensyn til vokseplads, og de er hurtigtvoksende. De tåler klipning og kan bruges som alternativ til buksbom.


Hjortetaktræet, Rhus typhina 'Tiger Eyes', er ikke så fotogen, men det hjælper sikkert, når der kommer blade på den.


Hjortetaktræet bliver et lille træ på 2-3 m. En stor fordel ved træet er, at det kun kommer med ganske få rodskud. Vi fik anbefalet at plante det i en spand uden bund, hvilket yderligere skulle begrænse antallet af rodskud.

Det grønnes i haven takket være den seneste tids varme dage. Dag for dag kan man betragte, hvordan den koreanske røn, Sorbus 'Dodong' folder bladene ud.


Også kamæleonbusken, Actinidia kolomikta, springer ud.


Busken har en tør vokseplads på en sydmur under et tagudhæng. Men når den først har fået sig etableret, er den meget hårdfør og nøjsom. Bladspidserne skifter i løbet af foråret farve fra hvid til lyserød/grøn. Billedet er fra slutningen af maj.


Den blomstrer fra sidst i maj med små hvide blomster. Blomsterne er yndige, men ikke så synlige.


Kamæleonbusken kan blive en stor busk, men da pladsen begrænser sig til 1,5 m i bredden, bliver den klippet med hård hånd. Den må kun klippes i perioden juli-oktober.


De fleste af påskeliljerne blomstrer fortsat. Nogle af dem har vokset i haven i mange år, og navnene er gået i glemmebogen. Den gule med den orangefarvede trompet er en af mine yndlingspåskeliljer.


Sidste år blev dusksalvie, Salvia horminum, ny favorit blandt sommerblomsterne, så den er sået igen i år.


Det er en meget nem og holdbar sommerblomst, også i buketter. Jeg har læst, at den også er velegnet til tørring, men har ikke prøvet. Dusksalvie fås i flere farver, men jeg holder mest af den blå.


Jeg vil slutte med en forårsbuket. I disse tider skal vi huske at sende hinanden blomster.



19 kommentarer:

  1. Mon ikke vi er mange, som husker disse søndagsture, mine forældre havde ovenikøbet sådan en folkevogn :) Herligt med en tur op til Anne Marie, jeg håber da, du tog flere billeder, der er i hvert fald gode motiver. Kunne du virkelig nøjes med at købe to planter? Hjortetakstræet er så fint, men rodskudene er vi ikke glade for. Jeg har ingen kamæleonbusk, den ser flot ud. Dusksalvien er flot, sikken en farve.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Mine forældre havde også en folkevogn, og det var der jo rigtig mange, der havde. Jeg købte faktisk 5 planter, for jeg købte 4 kristtorn 😀. Det er jo buske og træer, Anne Marie har i planteskolen, og du må huske på, at min have ikke er nær så stor som din, så jeg får et pladsproblem, hvis jeg køber for meget 😟. Nej rodskuddene, vil jeg også gerne være foruden, men ‘Tiger eyes’ skulle ikke være så slem til at sætte rodskud.
      God weekend til jer i Høneballehaven!

      Hilsen Elna

      Slet
  2. Morsomt å bli minnet på begrepet søndagstur, og vi hadde det samme ordet her. Ilex er spennende planter, og det navnet hadde jeg neppe husket på! Takk for de vakre blomstene. Ja, vi skal huske på å sende hverandre virituelle blomster. I disse tider kan behøve oppmuntringer.
    Ha det godt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er sjovt, som norsk og dansk ligner hinanden. Det navn er da komplet umulig at huske. Synd for den flotte Ilex, at den skal have så besværligt et navn.
      Du må også have det godt!

      Hilsen Elna

      Slet
  3. Mine forældre fik aldrig bil, så søndagsturen foregik i min bedstefars gamle Ford A. Uha hvor er det længe siden. De små salvier ser ud til at have fået en god start.

    SvarSlet
    Svar
    1. Min morbror havde også en gammel ford, og han kom somme tider om søndagen sammen med min bedstemor. Ja det er frygtelig længe siden. Salvierne bor lyst og køligt i soveværelset, så jeg tror, de har det godt.

      Hilsen Elna

      Slet
  4. Hej Elna

    Alletiders med de planteskoler der har specialiseret sig og iøvrigt samtidig ved hvad de har med at gøre!
    Morsomt med søndagsturen - vi lever i andre tider nu.

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne Marie i Lønbæk Planteskole har mange lækkerier. Og der er tale om en planteskole i gammeldags betydning, for hun laver selv mange af planterne.
      Søndagsturen hører en svunden tid til, men hvem ved, det kan være, den kan få en opblomstring.
      Du må også have en god weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  5. Hei Elna! Vår folkevogn var rød :-)) Mange gode minne fra den gang! Og utrolig hvor mye vi fikk med oss i bilen, og det som ikke gikk inni ble plassert på taket ;-)) Vi hadde også en tur på hagesenteret i går og det ble impulshandlet 2 nye magnolia. Og vi var alene på hagesenteret og slapp å være redd for smitte. Ønsker deg god helse og ellers en god helg!

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi havde ingen tagbagagebærer, men det var utroligt, hvad der kunne være foran i bagagerummet. Vi må støtte havecentrene 😀.
      Du må også have en god weekend - og pas på dig selv!

      Hilsen Elna

      Slet
  6. Hei Elna!
    Gjett om jeg kan huske. Husker godt lukta i folkevogna.På vei til hytta med tre unger i baksetet og båt på taket. Det må man jo ha når man har hytte ved Oslofjorden.Vi stoppet alltid for å kjøpe en ispinne. Elsker fremdeles bilturer. I ettermiddag har vi hatt en tur nesten til Fredrikstad for å kjøpe verdens beste reker. Trenger det nå. Har fått sådd en del i dag.
    Ha det godt! Hilsen Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Så var den folkevogn vist også fyldt godt op 😀. Til en god søndagstur hørte et besøg ved en iskiosk. Verdens bedste rejer er bestemt en køretur værd. Det er så hyggeligt at arbejde med frø og såjord. Og når mam har sået, kan man næsten ikke vente til frøene spirer.
      Du må også have det godt!

      Hilsen Elna

      Slet
  7. Det er en rigtig god idé med disse søndagsture, uanset hvilken dag man vælger til dem. På planteskolerne er der langt mellem kunderne, så der har man det meste for sig selv, og jeg kan se I har fået de kristtorn I manglede sidste år ved den store omlægning. Er de mon tornefri? Synes ikke de virker voldsomt skræmmende på billedet.
    Hjortetaktræet er jo så vanvittig smukt (ja, det bliver jeres sikkert også:), men jeg er spændt på at høre hvordan det går med rodskud. Det er den eneste grund til jeg ikke har turdet anskaffe det endnu.
    - Og så er det jo ren nostalgi med sådan en folkevogn, som ligner den jeg selv er "vokset op i". Den rummer nu mere end man umiddelbart skulle tro...

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Kristtornen virker helt ufarlig, den har ingen torne. Det var crenata ‘Stokes’ vi oprindelig var på jagt efter, men jeg kunne ikke finde en planteskole, der har den på lager. Så ringede jeg til Anne Marie i Lønbæk Planteskole, og hun anbefalede kanehirae, som hun har gode erfaringer med. Hun siger, der inden for de seneste år er kommet rigtig mange nye kristtorn, som kan erstatte buksbom.
      Jeg skal nok melde tilbage ang. rodskud.
      Det lader til, vi er mange, der er vokset op i en folkevogn. Jeg husker det som nogle dejlige søndagsture.

      Hilsen Elna

      Slet
  8. Vilken ljuvlig bukett du plockat :) Vi hade inte söndagsturer vi hade stadigt besök hos morfar och mormor, varannan vecka om jag minns rätt. Men jag har gjort som ni och besökt en plantskola för att köpa grundstammar att ympa fruktträd på. Och igår en tur till en trädgård för att byta Eranthis och titta på vackra lösningar.

    Tiger Eyes är så läcker men även jag är rädd för rotskott. Har du fått några tips på hur man undviker dem?

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Vores børn er også vokset op med søndagsbesøg hos deres bedsteforældre. Men det er vores børnebørn desværre ikke, de bor lidt for langt væk.
      Det er så hyggeligt med disse besøg i planteskoler.
      ‘Tiger Eyes’ skulle ikke få ret mange rodskud. Vi har plantet den i en spand, som vi har skåret bunden af, det var et råd, vi fik i planteskolen. Jeg vender tilbage senere og fortæller, hvordan det går med rodskuddene.

      Hilsen Elna

      Slet
  9. Åh ja... søndagsturene :-)
    Jeg har altid drømt om et hjortetaktræ, men aldrig vovet på grund af rodskuddene. Det lyder som en fin sort, du har fundet, og ideen med spanden er smart. Den bruger jeg til mange andre ting i haven, men har aldrig tænkt, at den selvfølgelig også kan bruges til en hjortetak. Virkelig mærkeligt, at jeg ikke har tænkt det :-o Nu har jeg nok ikke plads længere, men gemmer ideen til hvis noget går ud :-)))
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen... jeg håber da ikke, at noget går ud. Det omtalte hjortetaktræ bliver ikke ret stor, kun 2-3 m i højden, så måske du alligevel kan finde et lille hul.

      Hilsen Elna

      Slet