fredag den 28. maj 2021

Regndråber drypper i mit hår

- og regndråber er der faldet mange af i maj.

Sådan så bedet med løvefod ud i den tørre maj i 2018.

Sådan har det samme bed set ud de fleste dage i maj 2021.


Selvom det efterhånden er lidt træls at stå op til den ene regnvejrsdag efter den anden, ønsker jeg på ingen måde en gentagelse af tørkeforåret/-sommeren 2018. Jeg nyder, at haven er frodig og grøn, og det gør ikke noget, at staudeblomstringen lader vente lidt på sig. Men jeg savner at kunne sætte mig i haven og lade solen gennemvarme min krop, i stedet for at gå frysende rundt derude i termobukser og jakke.

Egetræerne springer hvert år ud som noget af det sidste i haven. Nu hvor andre træer er ved at have fået sommerfarve, står rødegen, Quercus rubra, helt sart lysegrøn.


Det er de hvide blomster, der præger haven lige nu. Mest iøjnefaldende er æbletræet. Den rige blomstring lover godt for den kommende æblehøst. Træet er en rød ananas.


Snebollebusken, Viburnum burkwoodii, som jeg tidligere har vist i knop, er nu fyldt med hvide blomster.


Perlebuskene, Exochorda, lyser op i den fjerneste hjørne af haven. Perlebusken er en af majhavens favoritter, så jeg følger den fra dag til dag. Den er smukkest i knop.


Kristtornens blomster er meget små, så de skal nydes tæt på. Jeg kender ikke navnet, men det er en af de såkaldte blå kristtorn.


Rynkeblad, Viburnum rhytidophyllum, er lige på nippet til at springe ud. Busken har vi haft i over 40 år, og den er en af de ældste planter i haven. Jeg klipper jævnligt i den, da den har en meget begrænset plads at vokse på.


Snefrytlen, Luzula nivea, kan lide det fugtige vejr. Vores sandjord bliver ofte lidt for tør for den, men i år står den godt og kvitterer med en fin blomstring.


I det samme bed vokser en del hosta. De brogetbladede lyser godt op på en regnvejrsdag.


Den gule lærkespore, Corydalis lutea, er en fin bunddækkeplante. Dog må man finde sig i, at den sår sig selv og spreder sig til nabobedene. Men den er heldigvis nem at luge op.


Den næste plante har jeg ikke navnet på, men den plejer at være tørkeramt. I år er den takket være regnen stor og frodig og fyldt med blomster.


Og det gælder for hele haven, at regnen har gjort godt. Det er grønt derude. Nu fristes jeg bare til at synge "Sol, sol, kom igen".



23 kommentarer:

  1. Her hjalp det at synge sol, sol kom igen ) Vi var i Nordvestjylland i går, der stod meget vand på markerne, men ingen ønsker sig vist en sommer så tør som i 2018. Her har vi fået lige tilpas med regn, det er dejligt, vi plejer at have tørke Jeg heftede mig ved billedet af snefrytlen, hvor er den fin, det er den ukendte plante også, synd du ikke kender navnet.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Her står der også vand på markerne, og jeg har ikke set et eneste markvandingsanlæg i brug. Jeg nyder i den grad at være fri for at vande. Den ukendte plante kunne Marie give mig navnet på - se nedenfor. Jeg har fået den foræret af en venlig haveejer i Struer. Han havde inviteret indenfor i sin have, og så fik jeg tilmed et par planter med mig hjem.

      Hilsen Elna

      Slet
  2. Oven på en masse livgivende regn ser det ud til, at vi så småt begynder at få tørvejr og varme. Din have ser da også frodig og veltilpas ud. Din ukendte staude hedder lamium orvala på latin, og på dansk har jeg både set den kaldt kæmpedøvnælde og kongetvetand.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for navnet! Når jeg googler den, kan jeg se, at den også trives i halvskygge. Måske skal jeg flytte den, for den står i fuld sol på et meget tørt sted i haven.

      Hilsen Elna

      Slet
  3. Sista bilden - så frodigt och vackert! Och visst är de vita blommorna väldigt vackra just nu. Pärlbusken är väldigt fin nu. Men visst vore det skönt med en stund i solstolen nu och då :)

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. På det sidste billede kan man se, at haven ikke mangler regn. Bronzeblad er blevet meget større, end den plejer, og den skjuler næsten helt buksbommen bagved.
      Jeg drømmer også om at sidde i solen og bare nyde det. Men det har det næsten ikke været vejr til i maj. Men jeg tror vi går mod bedre tider.
      Du må også have det godt!

      Hilsen Elna

      Slet
  4. Ja, i år er alt mye senere her, for denne våren har vært lang, kald og ikke minst våt. Det er så frodig og grønt hos deg, og epleblomstene er så fine. Det ser ut som du får mange epler i år :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lang, kold og våd - din beskrivelse af foråret rammer også det forår, vi har her.
      Frugttræernes blomstring er noget af de skønneste i majhaven, men sidst i august, når de røde æbler hænger på træet, er det nu også et skønt syn.

      Hilsen Elna

      Slet
  5. Hej Elna!
    Så mycket fint du har i din trädgård. Pärlbusken är vacker, buskar med vita blommor är fräscha. Vi hade en riktigt solig fin dag idag, hoppas att det blir fint hos dig med.
    Ha det gott /Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Perlebuskens blomsterknopper er så smukke, og så passer de jo til navnet, fordi de sidder som perler på en snor. Men blomsterne er nu også kønne.
      Vi har haft en dejlig solskinsdag. Fuglene sang så smukt i aften, så det blev sent, inden jeg gik ind fra haven.
      Hav en god søndag!

      Hilsen Elna

      Slet
  6. Ja, dine billeder dokumenterer sandelig en have i trivsel, med mange fine detaljer af blade og blomster. Nu mangler vi bare at få vores egen trivsel i top med lidt lune dage.

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Min trivsel har allerede taget et gevaldigt hop opad, for i dag skinner solen, og termobukser og jakke er gemt langt væk 😀.

      Hilsen Elna

      Slet
  7. Flot "rød nælde" Den har jeg ikke set. jeg har den gule nælde, den skal man holde øje med.
    Nu har vi endelig lune dage og weekend samtidig herligt.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har hørt flere sige, at den gule nælde breder sig lidt for meget. Vi havde den engang som bunddække mellem en række bambus, men den ville ikke gro, så vi gravede den op. Jeg tror, der var for tørt.
      I dag fik vi også lunt og solfyldt vejr 😎. Jeg har stort set tilbragt hele dagen i haven. Det var svært at tage sig sammen til at gå ind i aften, men det blev jo mørkt.
      Nyd din søndag!

      Hilsen Elna

      Slet
  8. Jeg er helt enig med dig i dine betragtninger om tørke kontra regn. En frodig frem for udtørret have vælger jeg til hver en tid. Og nu er solen og varmen oven i købet kommet. Så bliver det ikke bedre.
    Du har mange smukke buske og træer i fuldt flor - jeg kan forestille mig duften.
    Perlebusk kender jeg ikke så godt, men den lever op til sit navn og ser bedårende ud.
    Mange hilsner Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Fugtig jord og varme er den bedste kombination man kan tænke sig, og nu vil det eksplodere i havens bede.
      Perlebusken er så smuk, når den står med de runde knopper, der sidder som perler på en snor. Blomsterne er også fine, og senere kommer nogle sjove frøstande. Selve busken kan godt få en lidt ranglet vækst. Jeg prøver at holde den i form ved hjælp af saksen, men det lykkes ikke helt.

      Hilsen Elna

      Slet
  9. Ja det blir många timmar i trädgården nu! Solstolen står där och ser inbjudande ut men men...ogräset växer som bara tusan!!!
    Härliga bilder du bjuder på :)
    Kram från Titti

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes også, det er svært at følge med ukrudtet. Men sådan er det som regel i maj. I juni dækker planterne mere og mere af jorden, og ukrudtet har ikke så mange chancer. Vi må tage afslappet på ukrudtet, og huske at nyde haven.

      Hilsen Elna

      Slet
  10. Din have ser rigtig godt ud efter al regnen. Din snebollebusk er bare så smuk og jeg kan godt forstå at perlebusk er en favorit. Sikke flotte knopper. Det er også en fin kombination med Rodgersia og Bregenia.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Sydney! Rodgersiaen har vist aldrig været så stor som i år. Selvom den er tørketålende, trives den åbenbart bedst i fugtig jord. Den har næsten vokset en buksbom, der står lige bagved, over hovedet. Bergenia med de store runde blade er god i mange sammenhænge, og jeg synes, den passer godt sammen med andre bladformer.

      Hilsen Elna

      Slet
  11. Hei Elna.
    Det har vært godt for hagen med alt regnet, og det ser riktig frodig ut hos dere nå.Hvitt lyser så vakkert opp i hagen nå, særlig på kveldene.
    Snøballbusken og perlebusken fikk jeg lyst til å plante på steder vi har måttet grave opp planter som ikke har overlevd vinteren. De er vakre:-)
    Ha det godt/Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan godt forstå, du falder for snebollebusken og perlebusken, for det er virkelig smukke buske. Snebollebusken har kønne blomster, og så har den nogle meget blanke blade, som næsten bliver lysende, når solen skinner på dem. Desværre dufter den kun ganske lidt. Perlebusken holder jeg meget af, og det er mest på grund af knopperne, men blomsterne er også kønne. Her i haven har begge buske overlevet i flere år, og jeg betragter dem som fuld hårdføre.
      I må også have det godt!

      Hilsen Elna

      Slet
  12. WUNDERBAR;;;;

    NÄCHSTES JAHR bekomme ich einen neuen GARTEN
    da hole ich mir von dir so manche IDEE,,,,,

    wünsche noch einen schönen TAG
    bis bald die BIRGIT aus TIROL

    SvarSlet