Tjuhej hvor det går

Juni er bare fløjet af sted. Dels skal haven jo passes med vanding, opbinding, beskæring, klipning og meget andet. Dels er det jo lige nu, at den danske sommer ruller sig ud, og de fleste haver er på det højeste. Så man skal også nå at komme ud og opleve naturen og nogle af alle de dejlige haver, hvor flinke haveejere byder indenfor.

Traditionen tro var vi i Skagen i nogle dage omkring sankthans. Desværre måtte det store sankthansbål ved vippefyret igen i år aflyses på grund af coronafare. Men Skagen er jo altid dejlig omkring midsommer, så vi tog alligevel derop.

Nogle få havde fundet vej til Vippefyret sankthansaften, og i det gode vejr var det skønt at gå rundt derude og nyde udsigten over havet.

I haven ved Skagen Museum fandt jeg dette smukke bed med sporebaldrian, Centranthus ruber. Sporebaldrian er en god staude, hvis man ønsker at lave et bed med kun en slags planter. Den blomstrer hele sommeren og et stykke ind i efteråret, den er meget tørketålende, og så kræver den ingen opbinding.

Hortensiabedet var lige på nippet til at springe ud. Det bliver smukt om nogle dage.

På hjemvejen fra Skagen måtte vi selvfølgelig forbi Haven i Hune. Haven var som altid på denne årstid meget frodig og tæt.

Hjemme igen skulle haven lige inspiceres. Græsplænen skulle slås. Det er tørt, så havevanderen kom frem. Krukkeplanterne skulle have en afpudsning. Og der skulle selvfølgelig også tages et par billeder.

Det er fortsat de blomstrende buske - dronningebusk, stjernetop, uægte jasmin m.fl. der præger haven.

Forhaven er domineret af tre store koreakorneller, der lige nu blomstrer helt overdådigt.

Blandt stauderne er det katteurt, storkenæb og salvier der indtager førstepladsen.

Og så lærkesporerne. De kommer lidt hist og pist i haven, og de fleste bliver luget op. Men de har fået et bed, hvor de får lov at være i fred, og her er lige nu temmelig gult.

Efter et par nætter hjemme tog vi af sted igen. Denne gang var det havefestivalen, der trak. Vi havde bestemt os for at tage til Fyn i weekenden for at se på haver. Vi så fire meget spændende og meget forskellige haver. Alle steder mødte vi venlige haveejere, der tog imod med åbne arme og viste deres haver frem.

I Gudme besøgte vi haven på Solbakken, hvor Susanne og Thorben og deres frække, men meget charmerende hundehvalp tog imod. Jeg har på Susannes blog fulgt tilblivelsen af haven, og nu var det spændende at se den i virkeligheden. Og jeg blev bestemt ikke skuffet. Der er mange skønne billeder på Susannes blog. Så jeg vil her nøjes med en lille smagsprøve.

Det er en have med lange kik og symmetri.

Der er mange hække, og nogle steder er naturen inviteret indenfor.

Der er farveopdelte bede i gult

og i hvidt og gråt.

Der er også et stort smukt orangeri, hvor bagvæggen består af en høj og lang mur. En spændende løsning.

En stor tak skal lyde til Susanne og Thorben, fordi de viste deres have frem.

Vi er nu hjemme igen, og haven skal have en omgang inden sommerferien, som snart står for døren.

Jeg har været lidt fraværende i kommentarfeltet på jeres haveblogs på det sidste, for der har været så mange andre gøremål, men jeg læser med.