Novemberhaven

Efterårsbladene har lagt sig som et tæppe over haven. På græsplænen bliver de revet op, og de mest befærdede stier bliver fejet, i bedene får de lov til at ligge. Vi har store områder i haven med bunddække af guldjordbær, Waldsteinia. Her er jeg altid lidt i tvivl, men jeg plejer at rive nogle af bladene af, for at de ikke skal skade bunddækkeplanterne.

I den hvide have er det stauderne, der dominerer sommeren igennem. Men nu er det elefantgræsserne, Miscanthus 'Kleine Silberspinne', man lægger mest mærke til. Træet er en pilebladet pære, Pyrus salicifolia 'Pendula'.

Der er knald på farverne. Klatrehortensiaen, Hydrangea petiolaris, vil ikke stå tilbage for den røde dør, så i denne tid får vi en varm velkomst, når vi kommer hjem.

Også hostaerne brillerer med flotte efterårsfarver.

Men 'June' vil ikke rigtig overgive sig.

Når man anlægger staudebede, kan det godt betale sig at overveje, hvordan stauderne tager sig ud i vinterhalvåret. Nogle stauder visner på den kedelige måde, og har man for mange af den slags i det samme bed, kan det komme til at virke trist og grimt. Pæonen på billedet er efterårsramt på den ucharmerende måde, men det hjælper, at den er nabo til en sankthansurt.

I et hjørne af haven har vi et lille staudebed, hvor de fleste af stauderne står med friskgrønne blade her i november. På billedet ses kæmpestenbræk, bregner og geranium. Desuden vokser der løvehale, Phlomis, klasekortlæbe, Teucrium scorodonia 'Crispum', og bleggul kløver, Trifolium ochroleucon, i bedet. 

Bleggul kløver.

Der er fortsat blomster at finde i haven, men man skal lede lidt efter dem. Her er det Viburnum plicatum 'Watanabe'. Under busken vokser et bunddække af bispehuer, Epimedium.

Geranium 'Rozanne' er virkelig en sej staude. Den starter blomstringen i juni, og den har ikke tænkt sig at give op endnu.

Dusksalvie er måske den plante, jeg har vist flest gange på Havesysler. Jeg kan ikke lade være at tage billeder af den. Klipper man den ned, når den er ved at blive kedelig at se på, kommer der meget hurtigt

nye blomster. Blomsterne, der sidder under de blåviolette højblade, er ganske små, og man ser dem næsten ikke. Men højbladene er så smukke, og selv her i november har mange af dem beholdt den blåviolette farve.

Krukkeplanterne har gjort det godt i år. Det milde efterår har fået dem til at fortsætte blomstringen. Krukkerne skal tømmes inden vinteren, men når margeritterne blomstrer så smukt, nænner jeg ikke at kassere dem.

Men der er også planter, der først nu begynder blomstringen. Det gælder fx vinterjasmin, Jasminum nudiflorum, og julerose, Helleborus niger. Tidligere anså jeg dem for at være vinterblomster, men med det mildere klima, vi har nu, begynder de blomstringen allerede om efteråret. De er medvirkende til, at der er blomster i haven året rundt.