fredag den 18. februar 2022

Nu regner og blæser det igen

Nu blæser det igen! Vejret i vinterferien er en blandet "fornøjelse" med pil nedad. I går vovede jeg mig ud i haven med kameraet imellem et par byger. Jeg gik og beundrede nogle af havens stedsegrønne, da Fister, naboens kat, kom og blandede sig.


Den synes åbenbart også godt om lavendlerne.


De stedsegrønne er værdifulde på alle årstider, men ikke mindst om vinteren. Brogetbladet benved lyser ligefrem op, på en mørk februardag.


En af favoritterne blandt de stedsegrønne er denne kristtorn, Ilex maximowicziana 'Kanehirae'. Den er hårdfør og hurtigtvoksende. Og så kan den klippes, hvilket gør, at den kan bruges som hækplante, f.eks. som erstatning for buksbom, der ofte angribes af sygdom.


Der var også andet end de stedsegrønne, der tiltrak sig min opmærksomhed. Gamle æbletræer kan være meget charmerende. 


Påskeliljerne er ved at åbne de gule blomster. Jeg har bedt dem om at vente lidt, det er alt for tidligt, og der er en ny storm på vej.


En dag her i vinterferien pakkede vi madkurv og tog på en udflugt ned til Vadehavet. Fra diget ved Ballum Sluse er der en storslået udsigt ud over Vadehavet. 


Bag diget ligger det flade marskland.


Jeg kommer til at tænke på A. Egebjerg Jensens sang "For en fremmed barskt og fattigt", hvor der i 3. vers står:

Skønt er landet; ingen hindring
standser blikket, når det vanker
over vidderne og henter
fred og ro til sind og tanker.


Marsken strækker sig jo helt til Holland, men vores tur sluttede i Rudbøl. Her går grænsen mellem Danmark og Tyskland midt i gaden. Billederne viser en af grænsestenene.



Det er på denne side, vi har hjemme:


Weekendens vejr bliver vist mest til hygge i sofaen. Så er det godt at have en god bog inden for rækkevidde. Er man interesseret i havehistorie, kan jeg anbefale etnolog Helle Ravns bøger "Haven til lyst og glæde - Den danske havekultur gennem 200 år" og "Gulerødder, græs eller granit - Danske parcelhushaver 1950-2008". Jeg fik bøgerne i julegave, og jeg har hygget mig med dem. Især har det været spændende at læse om den havekultur, der var fremherskende i min barndom. Nogle gange undervejs i læsningen har jeg tænkt, at der er jo en meget logisk forklaring i den måde, haver er blevet anlagt på. 





21 kommentarer:

  1. Så fine bilder fra din hage og ikke minst naboens katt! Her skinner solen, men jeg har nettopp lest om en ny storm som treffer England i dag. Vil den treffe Danmark senere denne weekenden? Lavendel er en flott plante å ha i hagen. Fine bilder du viser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Stormen, som har ramt England, vil ramme Danmark i aften og i nat. Men den vil ramme hårdest i det sydlige Danmark, så den bliver vist ikke så slem, her hvor jeg bor.
      Lavendel er en dejlig plante. Om sommeren bemærker man mest de blå blomster, men de grå blade er smukke året rundt.

      Hilsen Elna

      Slet
  2. Det er fine stedsegrønne - og godt spottet, at æbletræet også er grønt. Sådan nogle gamle træer er noget af det mest charmerende. Nok bl.a. fordi de ikke kan købes. Der gælder kun tålmodighed.
    Og så har I igen været på tur. Hvor er I gode til den slags.
    Jeg havde aldrig fundet på at læse en bog om parcelhushaver, men når du fortæller kan jeg egentlig godt forestille mig, at det er morsomt at gense sin barndom i det perspektiv.
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Æbletræer hører til blandt de træer, der bliver smukkere med alderen.
      Selvom vi ikke er på arbejdsmarkedet længere, kan vi jo godt holde en slags vinterferie ;)
      Jeg har været i godt selskab med Helle Ravns bøger. De berømte danske havearkitekter har vi sikkert alle sammen hørt om, men Helle Ravn skriver om ganske almindelige haver, og det faktisk spændende læsning.

      Hilsen Elna

      Slet
  3. Jeg er også vildt glad for min brogede benved. Den lyser op selv på en trist gråvejrsdag. (Men for øvrigt har vi nu fået snevejr, så det hele er dækket af sne!) Det gamle æbletræ er pyntet så fint. Godt set! Jeg er helt forbavset over hvor langt fremme dine påskeliljer er. Mine er spidser på 5-10 cm.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg misunder dig sneen, hvor må det være smukt. Jeg var i Herning i eftermiddag. Her sneede det også, men det var tøvejr, så det blev noget sjap.
      Jeg synes også, påskeliljerne er (for) tidligt på vej. Lige nu nyder jeg vintergækker og erantis, påskeliljerne må godt vente til påske.

      Hilsen Elna

      Slet
  4. Skægt, du viser pyntede vintergrene. Jeg har fundet en masse lærkegrene der er pyntet næsten på samme måde. Naturen er da lidt pyntesyg, man skal bare have øje for det.
    Broget benved er super nu om vinteren. En af mine har sat grønne grene, som den jo oprindelig har været,. Dem har klippet og stukket i potter i drivhuset. Sjovt hvis de vil slå rødder.
    De ser gode ud, de bøger, jeg tror min bogønske liste bliver lidt længere nu.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Pyntesyg, ja det er lige, hvad træet er. Man kan også sige, det ældes med ynde.
      Jeg tror, du kan få dine benved til at slå rod. Jeg havde en gang nogle grene stående i en vase. De slog rødder og blev til nye planter.
      Havebøger kan man altid ønske sig :)

      Hilsen Elna

      Slet
  5. Fine billeder både fra haven og fra jeres tur. For et par år siden var vi på ferie i Ballum og var også ved Ballum sluse. Jeg må indrømme, at det flade marskland ikke lige er mig, nok fordi jeg ikke er opvokset, hvor der er så fladt. Bent kan bedst lide skov, og jeg kan bedst lide vand, akkurat som vi er opvokset med. Det er da lidt sjovt.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror, det der fascinerer mig mest ved marsken, er den helt lige horisont samt, at man kan se så langt, fordi der er så træfattigt. Jeg er også opvokset i nærheden af vand, og jeg ville aldrig kunne trives inde midt i Jylland.

      Hilsen Elna

      Slet
  6. Hej Elna!
    Vi har haft ett riktigt fint soligt väder idag, hoppas att det fortsätter så. Vet inte om stormen kommer till oss, kanske stannar den i södra Sverige. Fina bilder från trädgården. Alltid trevligt med bra trädgårdsböcker.
    Ha en trevlig helg /Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er I heldige at have smukt solskinsvejr. Efter vejrmeldingen vil stormen blive hårdest i den sydlige del af Danmark, så mon ikke det meste af Sverige går fri.
      Havebøger kan man aldrig få for mange af :)
      Du må også have en dejlig weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  7. Trevligt i både trädgård och på resan. Stormigt här också i hjärtat av Småland.
    Ha en fin helg
    /Anette
    atligatradgarden.se

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Vejret i februar har været meget skiftende her. Vi har fået rigtig meget regn, og det har været stormende. Men min overskrift var måske lidt for pessimistisk, for heldigvis har vi også haft dejlige solskinsdage, hvor jeg har kunnet arbejde i haven:) Frost har vi ikke haft.
      Du skriver, det også er stormende hos jer, Jeg forestiller mig, at vejret i Småland normalt er mindre blæsende end her. Jeg håber ikke, at stormen har forrettet ødelæggelser.
      Også god weekend til dig!

      Hilsen Elna

      Slet
  8. Jeg bemærker især, hvor ryddelig din have er. Det skyldes uden tvivl, at jeg er lidt frustreret over den enorme mængde visne blade, der ligger nærmest overalt her i haven. Jeg kommer desværre ikke uden om at skulle fjerne i læssevis af dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. I jeres store have med mange træer, må det være et kæmpe arbejde at fjerne blade, og jeg kan sagtens forstå din frustration, navnlig da du har været/er uarbejdsdygtig.
      Jeg er altid lidt i tvivl om, hvad jeg skal gøre med bladene. De gør jo gavn, og de pynter i bedene. Bladene fra buskene er til at håndtere, de er ikke så store, så de får stort set lov at ligge. Men vi har 5 egetræer, hvoraf den ene er en rødeg, så vi har rigtig mange store egeblade i haven, (rødegens blade er kæmpestore). De lægger sig som en tæt våd dyne over bunddækkeplanter, spirende stauder samt løgblomster, og de er meget længe om at formulde. Dels er jeg bange for, at det skal blive for tæt, mørkt og fugtigt under egebladene, dels vil jeg jo gerne følge løgblomsternes udvikling, så i januar fjernede jeg bladene fra bedene. Samtidig klippede jeg de fleste af stauderne ned. De var blevet grimme af regn og blæst, og mange var væltet. Dengang vi havde vintre med sne og frost, lod jeg stauderne stå til marts, men dengang var vintergækker og erantis vel nærmest forårsblomster, nu begynder de blomstringen i januar.
      Så fik jeg delt mine frustrationer (over klimaændringerne).

      Hilsen Elna

      Slet
  9. Ja, der ser fejet og fint ud i din have, og det er fine stedsegrønne du viser, men måske har du haft hjælp af vinden til at rydde op i bunkerne:) Påskeliljer nu er da vildt! Håber de fleste venter og holder sig på måtten.
    Marsken er virkelig et specielt landskab, men jeg er opvokset på Amager, og der er heller ikke meget der rager op. Må dog sige at jeg normalt holder mere af det bakkede landskab, hvor man ser lidt mere end den flade horisont, men der er nu alligevel dejligt i Sønderjylland med den store himmel.
    Godt med nye idéer til læsestof!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
  10. Fin struktur i er trädgård och de städsegröna är så värdefulla så här års. Men även ett knotigt äppleträd med vackra lavar är en prydnad. Tycker mönstren är så fina.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
  11. Ljuvliga bilder som vanligt! Ja som det har blåst och stormat här också men idag skiner solen - äntligen!
    Bra boktips också :)
    Kram från Titti

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Titti! Dejligt for jer med en solskinsdag, her har vi igen haft blæst og regn :(
      Det har været rigtig spændende at læse om havehistorien. Der er skrevet mange bøger om haver og parker ved gamle slotte, men de to bøger, jeg omtaler, beskriver ganske almindelige haver.

      Hilsen Elna

      Slet
  12. Wow, så langt påskeliljene har kommet hos deg. Her er det noen grønne små knopper helt nederst, men så er det snø her for tiden. Ha en fortsatt fin dag, hilsen Ingeborg

    SvarSlet