Augusthaven er varm og tør. Solen brænder fra en skyfri himmel og ikke en vind rører sig. Haveredskaberne hænger på en pæn række i garagen, det er simpelthen for varmt til havearbejde. Havens ejere lever en drivertilværelse, og måltiderne indtages ved cafebordet i egetræets skygge.
I den varme ende af farveskalaen finder man også morgenfruerne, Calendula 'Touch of Red Buff'. De er mere diskrete end de gammeldags gule og orange.
Ved hoveddøren vokser hortensia 'The Bride'. Den er desværre blevet lidt ranglet, men den blomstrer overdådigt.
samt klematis 'Paul Farges'.
Bunddækket er ikke helt på plads endnu. Jeg har hentet nogle storkenæb, Geranium renardii, et andet sted i haven. Men de har det øjensynligt for tørt, for de ellers så smukke blade får grimme visne pletter.
Nogle grupper med floks, Phlox paniculata 'Fujiyama', lyser op med deres hvide blomster.
De sidste to billeder er en hilsen til norske Marit med bloggen maritshagedagbok.blogspot.com
Marit sendte mig sidste år to stiklinger af sin hvide passionsblomst. Nu er den første blomst sprunget ud, og flere er på vej.
Åh nej nu bliver jeg misundelig. Marit sendte også til mig, men de blev stoppet i tolden, så ingen passionsblomst til mig, smuk er den. Det lyder hyggeligt med varmen hos jer, det er rigtigt, at vi ikke kan lave noget i den varme, i øvrigt er det jo for tørt til at lave noget. Nu er der kommet lidt vind hos os, men det tørrer jo endnu mere :( Lad os håbe, vi snart får noget regn. Nordjyderne er heldige, de fik regn, og der er ikke hedebølge hos dem.
SvarSletHilsen Lisbeth
Det var ærgerligt, at tolderne fik fat i dine passionsblomster.
SletJeg har opgivet at vande, så vandslangen hænger også i garagen. Krukkerne bliver vandet, resten må klare sig selv - og det ser ikke for godt ud.
Hilsen Elna
Egentlig dejligt med de kølige hvide blomster her i varmen. Det er om at finde de gode steder i haven i sådan en varme, og egetræets skygge er jo helt perfekt.
SvarSletBlev mindet om dine evner til at holde liv i pelargonier da jeg så dit billede fra terrassen. Jeg kan huske du efterlyste et navn på en navnløs Pelargonie jeg havde fået fat på i et supermarked sidste år, og hvis jeg husker den, tager jeg en stikling med til dig. Så må du selv finde på et navn til den:) I år er den ikke så blomstervillig som den var sidste år, men det tænker jeg du nok skal få rettet op på.
Din klematis Poul Farges ser livskraftig ud. Mon ikke jeg ville kunne bruge den i mit døende æbletræ?
Tak for dejlige billeder!
Hilsner fra Ulla
Så vil jeg da kalde pelargonien Ulla.
Slet'Poul Farges' er en livskraftig herre. Sidste sommer blev han så stor, at han var ved at vælte det gamle flethegn, han vokser op ad. Så i foråret havde jeg ham under saksen, og han blev klippet næsten helt ned - men han er godt på vej igen. Han vil sikkert kunne kvæle dit gamle æbletræ, men hvis det alligevel er døende, gør det vel ikke så meget.
Hilsen Elna
Jeg siger tak for både det ene og det andet:)
SletUlla
Det ser deilig ut å sitte i skyggen av eiketreet, og jeg kan tenke meg at den plassen er mye brukt nå i varmen. Din hortensia ser helt fantastisk ut til tross for varmen. Så flott at dine stiklinger har overlevd, og til og med blomstrer nå!
SvarSletHilsen Marit
Det er så varmt midt på dagen, at man er nødt til at kravle ind i skyggen. Men jeg nyder de lune aftner. Hortensiaen vokser på nordsiden af huset, så der er en del skygge. Havde den vokset i solen, var den sikkert blevet brændt af.
SletJeg er glad for, det lykkedes at få stiklingerne til at overleve. De vokser i krukker, så husker jeg at passe dem med vand, for jeg går hver dag rundt til mine krukker med vandkanden.
Hilsen Elna
dejlige kølige billeder. Ja det er næsten kun vandekanderne vi får brugt i øjeblikket. Når det køler om aftenen, hænder det sommetider jeg forsøger at luge lidt slatten skvalderkål. Men det er altså hyggeliger at sitte på terrassen.
SvarSlethilsner Gunvor
Vandkanden og saksen. Der er så meget vissent, der skal klippes af. Du lune aftner har vi så få af, så jeg mener også, de skal bruges på terrassen.
SletHilsen Elna
Hej Elna!
SvarSletDet är varmt igen, så skuggplatsen ser skön ut. Nej det är för varmt för trädgårdsarbete. Det finns mycket fint i din trädgård. Flox och hortensior blommar också hos mig men Paul Farges har blommat klart. Mycket vacker Passionsblomma.
Ha en trevlig helg /Hälsningar Marika
Det har været meget varmt i en lang periode, så havens planter mangler vand, og nogle af dem er desværre ved at visne. Heldigvis har vi flere store træer i haven, så jeg kan finde en plads i skyggen. I den kommende uge er der vist udsigt til et par byger.
SletGod søndag!
Hilsen Elna
Indbydende skyggeplads I har under egetræet. C. 'Paul Farges' har jeg aldrig set før - den er spændende. Flot lille bed du har fået lavet i grøn og hvid - det frister til en lille tur ned af stien for at kigge nærmere på de gode sager.
SvarSletDet var et hjørne af haven, som var lidt forsømt. Der groede et par store buske, som var rigtig kedelige at se på. Da de kom væk, blev der mulighed for at lave et lille bed.
SletHilsen Elna
Ja värmen bara fortsätter...regn var det månader sen vi fick...men så mycket fint som blommor hos dig! Härligt!
SvarSletKram från ett HETT Öland & Titti
Jeg sender kram tilbage fra et meget varmt Vestjylland
Slet- Elna
Grattis till passionsblomman - mycket fin! Er hörna var väldigt inspirerande men visst är det synd med effekterna av torkan på växterna.
SvarSletHa det gott! Carina