fredag den 28. oktober 2022

Smukke beplantninger med græsser

På vej hjem fra efterårsferie gjorde vi et stop på havnen i Vejle. Havnefronten i Vejle har i lighed med havnefronten i mange andre byer gennemgået en stor forvandling igennem de seneste år. Gammelt bliver revet ned, og nyt skyder i vejret. Mellem nogle af de nye bygninger er der anlagt flotte græshaver.


Efteråret er et godt tidspunkt til et besøg i græshaverne, da mange af græsserne er klædt i efterårsfarver og samtidig står med flotte aks.


For at skabe variation, er der ind imellem græsserne plantet buske


og træer.


Græsser og fyrretræer klæder hinanden.


Mit kendskab til græsser er ikke så stort, så I må undvære plantenavne.


Jeg nød især at gå rundt og iagttage de smukke farvesammensætninger. Det regnede lidt, hvilket dæmpede farverne. 



Det samlede område med græshaver er stort, men de enkelte bede er ikke større, end man sagtens kan lave et tilsvarende bed i en almindelig parcelhushave.




I havnebassinet i baggrunden ses Fjordenhus. Det spændende bygningsværk er designet af kunstneren Olafur Eliasson og hans studio. Der er fri adgang til stueetagen. Kommer man igennem Vejle og trænger til en lille pause, kan det varmt anbefales at lægge vejen forbi havneområdet, her er meget at se på.





17 kommentarer:

  1. Så fine beplantninger de har laget der. Gress er så fint, og jeg er vilt misunnerlig på deres klima som gress trives i. Her kan jeg bare glemme det, men sånn er det bare. Flotte og inspirerende bilder.

    Hilsen Marit

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan godt forstå din misundelse, for græsser er smukke i mange sammenhænge. Findes der ingen arter, der kan vokse i det klima, der er hos dig?
      Man kan vist godt sige, at græsser er moderne i Danmark for tiden. Mange havearkitekter anvender græsser, når de tegner haveanlæg ved fx offentlige bygninger. Overdam Planteskole har igennem mange år været specialplanteskole for græsser, og de har et meget stort udvalg.

      Hilsen Elna

      Slet
  2. Hej Elna!
    Det var intressanta val av växter. Färg och form gör det riktigt fint ihop.
    Det ser snyggt ut och är förmodligen också lättskött.
    Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Man hører altid, at græsser er nemme planter. Jeg tror også, det er rigtigt, men det gælder om at sætte sig ind i, hvordan de forskellige slags græsser vokser, og hvilke krav de har. Vi har haft forskellige slags elefantgræsser i haven, men nogle af dem vokser for villigt, så vi jævnligt må grave dem op og dele dem, og det kan faktisk være temmelig hårdt at skære roden over.

      Hilsen Elna

      Slet
  3. Det er meget smukke billeder du har taget Elna, og beplantningerne er naturligvis også dygtigt lavet. Det disede vejr er godt fotovejr, og græsser med små dråber er bare en dejlig kombination. Egentlig har jeg det lidt blandet med sådan et stilfuldt arrangement af bygninger og beplantninger på et tidligere havneareal. Jeg savner de gamle havne med deres aktivitet, skrammel og skure, lugt af tjære og så videre, men jeg ved godt det ikke er smart mere. Hvis man også begynder at sætte rækværk op langs kajen (det taler man om i alvor) så bliver det bare for meget - men det gør jo ikke dine billeder mindre inspirerende:-)

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er helt enig med dig i, at man kan savne de gamle havnemiljøer. Men der er vel ikke brug for de store havnearealer mere, og så må man jo bruge jorden til andet formål. Oftest er det vel kontorlokaler og lejligheder, der bygges. Det er også fint nok, jeg synes bare, man bygger for tæt og for højt - og for dyrt. Mange af lejlighederne koster så meget, at det kun er en lille del af befolkningen, der har råd til at betale huslejen. Jeg havde også gerne set nogle flere rekreative områder på de gamle havnearealer.
      - Men jeg kan godt lide, at man i Vejle har gjort sig umage med beplantningen.

      Hilsen Elna

      Slet
  4. Smukt der i Vejle, jeg har aldrig før haft mulighed for at se det, vi skal jo altid nå en færge eller et besøg, men til næste år har vi muligheden, jeg glæder mig til at kunne se andre haver.
    Tak for kigget.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Med base på Fyn er der mange ting, der bliver lettere for jer, og jeg kan sagtens forstå, at du glæder dig til at komme ud at se haver. Den kan være, du kikker forbi ;-)

      Hilsen Elna

      Slet
  5. Flotte billeder fra Vejle. Der er nogle lækre kombinationer med græsser og overstandere. Det vil være spændende at se om nogle år. Jeg kunne forestille mig at netop de planter er tørketålende og "storbystærke" så de klarer sig fint uden den store vedligeholdelse. I hvert fald dejligt at der tænkes grønne levende områder ind i sådan et byggeri.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved ikke, hvem der har været landskabsarkitekt på haverne, men jeg synes, anlægget bærer præg af at være lavet med omtanke. Området er velholdt. De første år er der sikkert en del lugearbejde, men på længere sigt, tror jeg, arealerne er lette at holde. På et tidspunkt bliver det sikkert nødvendigt at dele de store græsser.

      Hilsen Elna

      Slet
  6. Det er et smukt område og så unikt, at dit indlæg faktisk får mig til at huske, at Lisbeth fra Ebeltoft også på et tidspunkt viste billeder derfra.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu du skriver det, kan jeg også huske, at Lisbeth fra Ebeltoft har vist billeder fra området. Vi savner Lisbeths blog.

      Hilsen Elna

      Slet
  7. Hei Elna! Dette er det veldig inspirerende å se. Jeg er veldig glad i gress. Har en del og har heldigvis fått tak i en del på salg nå i høst. Det nest siste bildet er fantastisk. Det overrasket meg. Så enkelt og nytt for meg. Må prøve å få til noe lignende. Du har tatt utrolig spennende bilder. Ha det godt! Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder spændende, at du har plantet flere nye græsser. Jeg er spændt på at se, hvor du har plantet dem - om det er i et græsbed, eller om det er sammen med fx stauder og buske. Det må du vise på din blog til sommer :-)
      Tak! Du må også have det godt.

      Hilsen Elna

      Slet
  8. Gress er jo så fint, men jeg syns det er så vanskelig å vite hva som er hva, at det blir bare til at jeg står og beundrer på hagesenteret uten å kjøpe. Har gjort noen dårlige kjøp, gress som ikke har vært herdig, eller som sprer seg over hele hagen. For en to års tid siden kjøpte jeg tre ganske små elefantgressplanter, to overlevde, i går fikk jeg fatt i en helt lik, så nå er den plantet på plass som er holdt av, 70% rabatt er ikke verst. Ha en fortsatt fin helg, hilsen Ingeborg

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg giver dig ret i, at det kan være svært at vælge mellem alle de forskellige græsser. Jeg er selv glad for de små elefantgræsser.
      Jeg kan anbefale dig bogen "Design med græsser" af Nina Ewald og Poul Petersen. Mon ikke dit bibliotek kan skaffe bogen. Poul Petersen har Overdam Planteskole, som er en specialplanteskole med græsser. Poul Petersen har en meget stor viden om græsser.
      Hav det godt!

      Hilsen Elna

      Slet