fredag den 11. september 2026

Septemberhaven

I forlængelse af sidste uges indlæg om tørketålende stauder, vil jeg allerførst sige tak for jeres forslag. Listen over tørketålende stauder ser nu sådan ud:

Guldjordbær, Waldsteinia

Asters

Bjergmynte, Calamintha nepeta

Katteurt, Nepeta faassenii 'Pursian blue'

Poppelrose, Lavatera olbia 'Barnsley'

Kobjælde, Pulsatilla vulgaris

Sankthansurt m.fl., Sedum

Staudesalvie, Salvia nemorosa

Storkenæb, Geranium 'Rose Clair'

Merian

Vintersar, Satureja montana

Rosmarin, Rosmarinus officinalis

Timian, Thymus

Fennikel, Foeniculum vulgare

Silkepæon, Paeonia lactiflora

Løvehale, Phlomis russeliana

Pudenellike, Dianthus gratianopolitanus

Pragtskær, Liatris

Desuden er der kommet forslag til 3 buske:

Blærespiræa, Physocarpus

Vintersnebolle, Viburnum tinus

Hebe



Septemberhaven ser i det store og hele bedre ud, end man kunne forvente efter den tørre sommer. Græsplænen er ved at være grøn igen. Men der er desværre kommet en del ukrudt i den, mens den har været sveden. Træer og buske ser ud til at have klaret tørken. Nogle af stauderne er begyndt at blomstre, mens andre fortsat ser brune og triste ud.

Salvie 'Amistad' har overvundet tørken.



Månestrålen, Kirengeshoma palmata, er ikke så stor og kraftig, som den plejer at være, men den er lige begyndt at blomstre.


Det gule hjørne. Månestrålen ses bagerst i billedet.


En anden af planterne i det gule hjørne er colaplanten, Artemesia ambrotanum 'Ambra'. Så snart man rører ved bladene, kommer der en gennemtrængende coladuft.


Bjerghulsvøb, Chaerophyllum hirsutum, har fået efterårsfarver, men bladene er alligevel dekorative.


Hortensiablomsterne er ved at skifte farve til lysegrøn. Det brune på blomsterne skyldes tørken. 


Stolt kavaler leverer blomster til mange buketter.


De gule tagetes er sået direkte i potten. Det er nemt, og det varer ikke ret lang tid, før de fine grønne blade kommer op og fylder potten. Senere kommer der en overdådighed af gule blomster. 


Der er mange solsorte i haven for tiden. De mæsker sig i rønnebærrene.


Takskuglerne er nyklippede. Jeg er ikke færdig med at klippe. Vejret driller lidt, for det regner stort set hver dag. Men man skal ikke klage over regnen.




2 kommentarer:

  1. Der er vist noget galt med blogger, ingen kommentarer på de nye indlæg.
    Nu prøver jeg lige at skrive her.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
  2. Nå det gik igennem, det var ellers et fint indlæg. Jeg havde Artemesia ambrotanum 'Ambra`på Samsø, så jeg husker godt duften.

    SvarSlet