Et nyt haveår tager sin begyndelse, og som sædvanlig er forventningens glæde stor. Jeg ser for mig vidunderlige vinterdage med sol over en snedækket have, dage med rim på buske og træer og de første vintergækker, der viser deres hvide skørter frem.
Når jeg tænker på foråret, bliver jeg helt varm ved tanken om alle de gule og hvide påskeliljer, der vil pryde haven. Jeg vil nyde alle forårets nuancer af grønt, og jeg vil mange, mange gange stoppe op ved vores gamle æbletræ og falde i svime over alle de hvide blomster.
Jeg vil fylde husets vaser med efterårets farvepragt. Ikke tone-i-tone, men alle palettens farver blandet sammen. Jeg vil lade gummistøvlerne trække lange spor i det dugvåde græs, og jeg vil indsnuse lugten af våde blade.
Mærkelig nok giver forventningens glæde ikke plads til tanker om dræbersnegle, stråleplet, vandmangel, skvalderkål og corona. Forventningens glæde er lyserød.
Tilbage til virkeligheden. Et nyt haveår har taget sin begyndelse.
Udenfor vinduerne ligger haven og sover vintersøvn. Jeg går mine daglige haverunder, hvor jeg følger med i, hvad der sker derude. Følger de spirende løgplanter, konstaterer at troldnøddens blomster er sprunget ud, samler nedfaldne grene op fra græsplænen og pynter måske lidt ved et par krukker. Det er også på disse haverunder, jeg noterer mig, om der er planter, der skal flyttes, klippes ned eller beskæres, og om der er huller, der skal fyldes ud med nye planter osv.
Hej Elna!
SvarSletTakk for dine beskrivelser av årets hagegleder, for de er mange og står i kø i det nye hageåret. Tenk at du allerede har trollnøtt i blomst! Her laver snøen ned, og det virker langt frem til vår. Men plutselig snur det en gang ut i mars måned her også :)
Takk for alle inspirerende blogginnlegg hos deg, og takk for alle besøk og kommentarer hos meg.
Hilsen Marit
Jeg kan godt forstå, du synes, foråret er lidt langt væk, når I allerede har haft frost og sne i flere uger. Men som sagt, forventningens glæde har vi lov at have. Vi havde hvid jul, hvilket vi ellers meget sjældent har. Det var så hyggeligt med sneen, men den smeltede efter få dage.
SletSelv tak, Marit! Jeg er spændt på, hvilke haveprojekter du finder på i den kommende havesæson.
Hilsen Elna
Sikken en dejlig poetisk tilgang til det nye år både i billeder og skrift! Og du har jo helt ret; der er ikke plads til alle genvordighederne i vores drømme. Til gengæld næres drømmene af de daglige rundture med registrering af bare pletter og mulig udtynding - en herlig uforpligtende havevandring, i denne tid:)
SvarSletGlæder mig til at følge dig når du trækker lange spor i det dugvåde græs!
Hilsner fra Ulla
Du har helt ret i, at en havevandring på denne årstid er herlig uforpligtende. Jeg hygger mig med at læse haveblogs, havebøger, og internetsider om planter og frø. Så flyver tiden af sted ...
SletMine trofaste gummistøvler kan godt komme i tanke om at opføre sig helt barnlige :) Ikke nok med at de trækker lange spor, de tramper i efterårsbladene og plasker i regnpytterne.
Hilsen Elna
Jamen tænk, det gør mine også!
Slet:)
SletDejlige lyserøde drømme, det er nemt at blive grebet af dem, vi glæder os til det hele, dog ikke til dræbersnegle, corona osv. Men helt slipper vi nok ikke for det. Jeg genkender også den daglige havetur, hvor der besluttes flytninger og nytiltag. Jeg glæder mig også til at følge med hos dig og til at vise dig, hvad der sker her.
SvarSletHilsen Lisbeth
Den daglige havetur giver så meget glæde og inspiration. Den vil jeg ikke være foruden. Jeg er spændt på at se hvilke projekter, du skal i gang med i den kommende havesæson. Bent skal vel have fældet et par træer, så du kan få lidt mere plads at boltre dig på :)
SletHilsen Elna
Kære Elna
SvarSletDet var et smukt indlæg, der på bedste vis tænder haveglædens forventning i mig, og jeg er vild med din konklusion om, at der ikke er plads til dræbersnegle m.m. Det er nemlig, lige sådan det er, og jeg glæder mig til at følge med i næste års kloge indlæg med billeder fra din dejlige have.
Mange hilsener Lisbeth
Tak Lisbeth! Vi er vist begge tændt på, at det skal blive et spændende og berigende haveår. Foreløbig må vi lægge vilde planer. Der findes mange gode bøger og internetsider, der kan inspirere. Og så er der jo ikke at forglemme alle haveblogs, hvor vi kan kikke over hækken til mange dejlige haver.
SletHilsen Elna
Hej Elna!
SvarSletJag blir glad av att läsa ditt inlägg, det är fullt av förväntningar och drömmar om ett helt nytt trädgårdsår, som ligger framför oss, att göra det bästa av. Visst ser vi framför oss bara goda saker, det tråkiga glömmer vi.
Ha det så gott /Hälsningar Marika
Det gør mig glad, at du bliver glad :)
SletDet er fantastisk at opleve, at alt det besværlige og alle bekymringer bliver glemt, når man træder over dørtærsklen og går ud i haven.
Ønsker dig et godt haveår!
Hilsen Elna
Det er nemlig forventninges glæde til en nyt haveår der er det bedste. Alt kan lade sig gøre nu, i tanker og drømme. Gummistøvlerne og de tykke sokker bliver tyndslidt på rundturene. Man piller, dimser, klipper og drømmer!!! Herligt.
SvarSlethilsner Gunvor
Jeg kan tydeligt fornemme, at du deler begejstringen med mig. Hvis gummistøvlerne og sokkerne slides op, må vi jo ud at købe nye.
SletDet er nu, vi skal nyde vinteren. Nogle glemmer i deres længsel efter foråret at nyde vinteren, og det er en skam, for vinteren har jo også så meget at byde på.
Hilsen Elna
En underbar beskrivning av längtan efter den nya säsongen. Och självklart finns det inga problem med i den förväntan. Här är fortfarande fruset i backen och kommer nog vara så ett tag. Men Cyclamen coum har knoppar som ligger på vänt och jag ser fram emot några nya snödroppssorter.
SvarSletGod fortsättning på 2022! Carina
Tak i lige måde! Heldigvis er 2022 først lige begyndt.
SletAlle vi haveejere går vist på denne tid og venter. Du venter på, at dine Cyclamen springer ud, jeg går og kikker efter mine erantis. Jeg har set blomsterstilken stå som en lille bue over jorden. Så ved jeg, at de små gule blomster pludselig en dag popper op.
Hilsen Elna
Hei Elna!
SvarSletHerlig beskrevet om sødmefylte tanker om all den hageglede som ligger foran oss :-)) Jeg sitter her og smiler og deler din glede fullt ut! Men også, som du skriver, skal vi glede oss hele veien fra vinter til vår til sommer :-))
Godt nytt år!
Hilsen Marit
Godt vi kan glæde os sammen.
SletHav det godt!
Hilsen Elna
Smuk indlæg med flotte billeder af både nutid og fortid og dejlige tanker om tidligere havesæsoner. Jeg er enig med dig at vores havedrømme er lyserøde. Pyt med "udfordringerne" - dem tage vi senere.
SvarSletJa præcis, udfordringerne tager vi senere - hvis de kommer.
SletHilsen Elna