Fra sommerens havebesøg

Her i januar vil jeg vise billeder fra nogle af sidste sommers havebesøg. Det blev en dejlig sommer, hvor vi ligesom mange andre holdt ferie i Danmark. Vejret var overvejende smukt, og vi nød at køre rundt og opleve vores dejlige land. Det kom der temmelig mange fotos ud af, og jeg vil vise en serie billeder fra Haven i Hune. 

Anne Justs have i Hune har jeg besøgt mange gange, og jo flere gange, jeg ser haven, jo mere fantastisk synes jeg, den er. Haven bærer præg af, at den er skabt af to kunstnere. Den har en meget gennemtænkt grundplan, og den rummer nogle meget fine plantesammensætninger.

Der bliver skruet op for nysgerrigheden, når man ser den smukke jernlåge og stien, der slår et sving. Hvad mon der gemmer sig inde bagved?

Haven er anlagt, så den består af mange rum, og man kan ikke se fra det ene haverum til det næste. Rummene er adskilt af hække, bygninger, niveauforskelle og tæt beplantning. I dette haverum er der arbejdet med kontraster mellem klippede geometriske former og planter, der har en let og vild vækstform.

Haveplanen er præget af symmetri, hvilket giver ro og balance. Jeg tror mange haver, iberegnet vores egen, vil vinde ved, at man tænker lidt mere symmetri ind i grundplanen.

Vand i haven kan laves på mange forskellige måder. I Hune er der flere vandbassiner, og de er overvejende anlagt med rette linjer. Der er ingen små kunstige søer, der skal ligne naturlige vandhuller. Jeg synes, det lange smalle bassin kantet med løvefod og en klippet hæk er et meget spændende eksempel på en anderledes måde at skabe vand i haven på.

Her er et andet af havens bassiner. På billedet ses, hvordan bassinets lige kanter bliver indrammet af den klippede takshæk.

Grupper af åkander bløder op på de geometriske former.

Frodigheden er overvældende. Bar jord findes ikke i haven. Overalt er der bevoksning, og det er der både nede ved jorden og i højden.

Bevoksningen ser så naturlig ud, at man næsten får det indtryk, at planterne er kommet af sig selv. Men jeg er ret sikker på, at der er tænkt meget over plantesammensætningerne. Der er arbejdet meget med kontraster, både når det gælder bladformer og blomsterformer, og der er tænkt meget over farvesammensætninger. Der er også tænkt på det praktiske som på billedet herunder, hvor alliumplanternes grimme blade bliver skjult af hostabladene.

Selvom haven ikke har forandret sig ret meget efter Anne Justs død, har den selvfølgelig gennemgået en helt naturlig forandring på grund af, at planter vokser sig større og tættere, træer ældes og planter går ud. Men der bliver også lavet nogle nye tiltag. Jeg kan ikke huske, at jeg tidligere har set skråningen med det vilde bed, og jeg tror, beplantningen er ny.

 

Der er ikke mange kunstværker i danske haver. Det kan der være flere årsager til. Dels har der vel aldrig rigtig været tradition for kunstværker, dels kan det være et økonomisk spørgsmål, da kunstværker oftest er dyrere end planter, og dels tror jeg, at mange synes, det er svært at finde en god placering til et kunstværk. I Haven i Hune har man selv kunnet skabe kunstværkerne. Her er mange af dem, og de er placeret, så de falder så smukt ind i omgivelserne, men de fleste er sikkert også skabt til netop den placering, de har. 

Det var billeder fra sidste sommers besøg i Haven i Hune. Jeg håber, at der bliver lejlighed til at gense haven til sommer.