fredag den 27. maj 2022

Omskifteligt majvejr

Mens jeg gik i haven og tog billeder til dette indlæg, skiftede vejret et par gange mellem sol og overskyet, desuden kom der nogle kraftige vindstød efterfulgt af en regnbyge. Og det er ikke bare den halve time, hvor jeg gik i haven med kameraet, at vejret har skiftet, det kan man vist sige, det har gjort hele maj måned.

Jeg har tidligere vist buksbomkugler med nye gulgrønne skud, nu er det takskuglernes tur til at vise smukke nye skud.


Vi har mange taks i haven. På billedet fra forhaven ses takshækken, der danner skel mellem haven og vejen. I baggrunden ses taks klippet i søjlefacon. Oprindelig havde vi 3 takssøjler, men 2 mere er på vej. Træstammen i forgrunden tilhører en opstammet taks med en fritvoksende krone.


I forhaven blomstrer lige nu en japansk snebolle, Viburnum plicatum 'Watanabe'.



Ved terrassen blomstrer klokkebusken.


Det pibler op i revner og sprækker. De fleste af planterne bliver rykket op, men nogle får lov at blive stående, for det giver et frodigt indtryk med lidt planteliv mellem grå betonfliser.



Billedet viser et kik hen over det haverum, vi kalder den tørketålende have.


Som det ses, er stauderne ved at fylde godt, og forskellige slags storkenæb er begyndt at blomstre. Geranium renardii 'Philippe Vapelle' har smukke blåviolette blomster.


I den hvide have blomstrer sommeranemonerne.


Her ses sommeranemone sammen med bladene fra fyldt romersk kamille og lammeøre 'Big ears'. De tre planters blade er så fine sammen.


Bølgekronet storkenæb er en smuk og hårdfør staude, men den er lidt for villig til at brede sig. Den har næsten indtaget et helt bed, så når blomstringen er slut, skal den begrænses.


Salvie 'Amistad' har jeg lavet en del stiklinger af. De er brugt til at fylde huller ud med rundt om i bedene. De første er allerede så småt begyndt at blomstre. Blomstringen kan vare ved til langt hen på efteråret.


Havesysler holder en lille ferie i den kommende uge.

23 kommentarer:

  1. Ja, været i mai har bydd på det meste. Vi har akkurat samme været her, og i natt var det plutselig kun 4 grader. Det blomstrer jo fantastisk hos deg til tross for skiftene vær. Din tørketålende hage er også så fin.
    God ferie 😊

    SvarSlet
    Svar
    1. 4 grader er ikke meget, så kan man næsten blive bange for nattefrost. Så galt små det helst ikke gå, så vil meget blive ødelagt.
      Tak Marit! Jeg glæder mig til en lille ferie.

      Hilsen Elna

      Slet
  2. Så mye fint, vintergrønne planter er så dekorative. Blåfargen på den mørke storkenebben var utrolig fin, vet du hva den heter? Jeg plantet fylt kamille i høst, håper den blir like fin som din. Ha en fin dag, hilsen Ingeborg

    SvarSlet
    Svar
    1. Min storkenæb er en Geranium phaeum. Sortsnavn kender jeg ikke. Mine planter varierer lidt i farve.
      Fyldt romersk kamille er en dejlig plante. Den får fine små hvide blomster. Den gror villigt, men den er nem at luge op, og i vores have har den aldrig været et problem.
      God weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  3. Jeg er også blevet lidt forelsket i taks - så mange muligheder. Smart ide at opstamme en gammel taks og bare lade den vokse løs i toppen. Flot kontrast i løvet med anemone, kamille og lammeøre - diskret men det betyder så meget med gode kontraster i bedene. Jeg har anskaffet en Amistad og glæder mig vildt til blomstringen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vores opstammede taks har vi haft i haven i mange år, så nu er vi begyndt at beskære kronen lidt, for at den ikke skal skygge for meget.
      Jeg giver dig ret i, at kontraster betyder meget.
      Jeg holder meget af 'Amistad' ikke mindst på grund af de mørke blomster.

      Hilsen Elna

      Slet
  4. Også her skifter vejret, og vi nyder regnen i fulde drag. Endelig!!
    Det er sådan en smuk majhave, du viser. Bl.a. er klokkebusken superfin i farven sammen med kamæleonbusken.
    Det opstammede takstræ husker jeg ikke. Den må være tussegammel. Har du vist billeder af den?
    Det topflotteste er nu den tørketålende have. Tænk at skabe sådan en frodighed med tørketålende planter. Jeg bliver mere og mere hooked på at anskaffe flere af den slags planter. (Den første kasse bjergmynte står og venter på, at jeg kan komme til at plante for pergolabyggeren.)
    God ferie.
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er dejligt med regnen. Indtil nu har vi fået 36 mm i maj, så vi kan sagtens bruge mere.
      Jeg kan ikke huske, hvornår vi plantede taksen. De første år groede den som en busk, men den tog mere og mere plads op, og så stammede vi den op. Vi har beskåret kronen et par gange. Jeg mener, jeg har vist billeder af den, men jeg kan da gøre det igen.
      Der findes heldigvis mange gode tørketålende stauder, så man kan sagtens lave et frodigt bed. Jeg håber, du bliver glad for dine bjergmynter.
      Tak! Vi skal til Göteborg i nogle dage.

      Hilsen Elna

      Slet
  5. Ja jeg kan godt falde i svime over de flotte sammensætninger, jeg har fået lavet i haven. Nogle gange ret tilfældigt. Du kan også godt falde i svime over dine bede, det ser godt ud. Renardii, sommeranemone og salvie Amistad vil ikke være hos mig, desværre. De er i hvert fald forsvundet.
    Rigtig god ferie.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. De smukkeste plantesammensætninger opstår ofte helt tilfældigt.
      Renardii var nogle år om at etablere sig, men nu gror den godt. Jeg har opdaget et par små frøplanter, så den sår åbenbart sig selv.
      Tak, jeg glæder mig til en lille ferie.

      Hilsen Elna

      Slet
  6. Så vackert! Jag blir avundsjuk på dina søjle formade taxus. Får nog skaffa några mindre buskar som jag kan börja forma. Nu har jag bara pelarvarianter. Hur klarar dem sig i din lätta jord?

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også glad for taksene. Det var store buske, før vi fandt på at klippe dem, så det var ikke så let at klippe dem i facon, og de er ikke blevet helt regelmæssige.
      De klarer sig fint i vores lette jord.
      God weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  7. Ja rigtig bygevejr. bare det ville holde op med at blæse sådan.
    Planter er ukulige, de kan spirer de særeste steder. Lærkespore har jeg osse alle steder, men den fine klokke er da sej.
    Klokkebusken og kamæleon busken er så fine sammen.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er trættende med blæsten.
      Ja planter er ukuelige. Nogle gange har jeg på ferier set endog store træer vokse i ganske smalle klipperevner. Lærkesporer kan jeg godt blive lidt træt af, når de dukker op overalt. Men jeg holder samtidig meget af de lette grønne blade, så jeg freder nogle af dem.
      Klokkebusken og kamæleonbusken er et godt par. Kamæleonbusken blomstrer nu med hvide blomster. Men de er så små, at man næsten ikke bemærker dem.

      Hilsen Elna

      Slet
  8. Hej Elna!
    Så vackert i din trädgård. gillar allt det gröna frodiga. Så vacker färg på den mörkt lila salvian och storkenäbben. Klockbusken är så fin och alldeles full av vackra blommor. Vi har haft några regniga dagar, så nu hoppas jag på en fin dag i helgen.
    Ha det gott /Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marika! Jeg kan også godt lide de meget mørke blomster. Der vokser en gruppe tulipaner 'Queen of night' mellem den mørke storkenæb. De er gode sammen.
      Vi har haft bygevejr, men vi mangler fortsat regn.
      God weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  9. Hei Elna!
    Du har en så vakker hage. Liker godt formene dere har skapt. Det er lekkert. Her har det blåst noe vanvittig de siste ukene. Vind kan være slitsomt. Til natta er det meldt +4 grader. Jeg håper virkelig at det ikke blir noe lavere. Det er skummelt for mange planter.
    Ha en riktig god ferie! Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anne! Blæsevejr vil jeg også gerne være foruden, og når blæsten varer i mange dage bliver man træt af at være ude. Jeg håber, I slipper for nattefrost. Så sent på foråret vil frost være ødelæggende for en del planter.
      Tak, jeg glæder mig til en lille ferie.
      Hav det godt!

      Hilsen Elna

      Slet
  10. Oj så mycket fint som redan blommar! Den där salvian måste jag ha - ljuvlig!
    Söndag igen, ha en dag :)
    Kram Titti

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er så mange smukke salvier, og 'Amistad' er min favorit blandt dem. Den må du prøve at få fat på, når du bliver lidt mere mobil. Jeg håber, det går planmæssigt med dit knæ.

      Hilsen Elna

      Slet
  11. A propos takskugler så trænger vores allerede til at blive klippet; men dilemmaet er jo, at hvis de bliver klippet nu, så skal det helt sikkert gøres igen senere på året. God ferie!

    SvarSlet
  12. Vi nøjes med at klippe vores taks en gang om året. Men de bliver lidt "uldne" at se på, og de vil helt sikkert blive pænere, hvis de bliver klippet to gange. Men man kan jo blive lidt doven.
    Tak! Jeg glæder mig til en lille ferie.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
  13. Ja, nu er vinden så stilnet af omsider, men de dejlige byger og styrtregn er mestendels gået vores næse forbi, så planterne må klare sig ved at dække jorden og holde på den smule millimeter de har fået. Her er der også gang i plantevæksten mellem fliserne, og navnlig sommeranemonerne skal have lov at stå, men de mange akelejer plukker jeg ind i store buketter, for ellers er terrasserne hurtigt væk:)
    Din have er så fint dækket af plantevækst i velovervejede sammensætninger og med alt det dejlige stedsegrønne giver det flotte haverum og udsyn i forskellige retninger! En rigtig dejlig havestemning med skift mellem det åbne og lukkede og en herlig variation.
    Her har jeg også mange buksbom og taks og prøver at trække dem i facon både som kugler og som små træer, men det tager jo sin tid at lave et takstræ, når man starter med stiklinger:)

    Tak for flotte billeder!
    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet