Havens siddepladser

Jeg vil prøve at fortælle lidt om havens siddepladser. Man må jo sige, at de udgør en vigtig del af havelivet. Det er her det sociale haveliv leves, her måltiderne indtages, her der slappes af, læses bøger og måske tages en lille lur. 

Billederne er taget over længere tid og på forskellige årstider.

Jeg vil starte øst for huset, hvor der er en lille solbeskinnet plads med en bænk. Det er her, dagens første kop kaffe nydes, og det er her, vi kan sidde og vinke til naboerne eller få en lille sludder med dem, når de kommer forbi på vejen. Pladsen bliver brugt næsten daglig i sommerhalvåret.

Kornellerne på begge sider af bænken er med til at skabe læ. De får næsten pladsen til at virke helt huleagtig. 

De næste billeder er fra terrassen, som ligger syd for huset. Fra terrassen er der udsigt ned over græsplænen til bambusserne i baggrunden. Foran terrassen vokser to rønnetræer. De giver en let skygge, som er værdsat på varme dage. 

Læmuren er til dels skjult af en taks og en stor dronningebusk.

En bred trætrappe fører fra stuen og ned til terrassen, der ligger lidt under stueniveau. Trappen bliver også brugt som siddeplads navnlig i det tidlige forår. Når solen rammer trætrappen, bliver den dejlig lun at sidde på.  

I den hvide have er der en lille plads, hvor der lige netop kan stå en enkel stol. Her kan man sidde for sig selv og nyde blomsterne, filosofere lidt over tilværelsen og lytte til fuglene.

Mod vest har vi en terrasse, som vi kalder køkkenterrassen, fordi der er dør fra køkkenet til terrassen. Fra terrassen kan vi nyde eftermiddags- og aftensolen. Terrassen ligger ret åben, og vi har et godt kik ud over en del af haven. 

Hvis man om aftenen sætter sig med ryggen mod huset, kan man lune sig ved den varme, muren afgiver.

Hvis man går ned i det fjerneste hjørne af haven, kan man gemme sig bag høje buske og sidde fuldstændig ugenert. Man kan næsten få en fornemmelse af, at man er gået langt væk. Her står børnebørnenes røde bænk og liver op i alt det grønne.

I det haverum vi kalder den tørketålende have, fordi der vokser udelukkende tørketålende stauder, har vi en lille terrasse. Haverummet er omgivet af hæk, stakit samt træer, så her er næsten altid læ. 

Vi holder meget af at sidde i den del af haven, for her er hele sommeren mange blomster og insekter at kikke på. Jeg har aldrig forstået de mennesker, der hegner deres terrasse ind med stakit eller hække, som de ikke kan se over, når de sidder ned, for de afskærer jo terrassen fra resten af haven, og det må da være kedeligt at sidde og kikke ind i nogle stakitbrædder.

Vi har fået mange bemærkninger til vores cafeskilt, og vi er blevet spurgt en hel del gange, om vi sælger kaffe. Skiltet er lave af en af vores gode venner, som ville lave lidt sjov med os. Her er ingen kaffesalg, men får vi gæster, byder vi gerne på en kop kaffe i "cafeen".

Skiltet viser hen til en lille overdækket plads godt gemt bag garagen. Her er et lille rundt bord omgivet af bænke. Selv om pladsen ikke er så stor, kan der virkelig sidde mange omkring bordet, og det er altid meget hyggeligt og uformelt.

Gårdhaven er den mest benyttede plads i haven. Den ligger omgivet af huset, garagen og en mur. Fra gården er der en bagindgang til huset.

I gårdhaven står det havebord, hvor vi spiser de fleste af dagens måltider, når det er vejr til det.

Her er desuden et arbejdsbord i ståhøjde.

Det var en tur rundt igennem haven til de forskellige siddepladser. De fleste havemøbler er jo til at flytte med, så det kan selvfølgelig også ske, at vi flytter et bord og et par stole ud på græsplænen. Det sker blandt andet på meget varme dage, hvor vi søger skygge under det store egetræ, der står midt på plænen.

Vi bruger vores have meget lige fra tidlig forår og til langt hen på efteråret. Ja også om vinteren, hvor vi har en tradition for, at vi hver søndag i advent drikker gløgg i haven.