Jeg har i løbet af januar og februar, hvor der ikke har været så meget at vise fra haven, haft en del blogindlæg om haver og parker, som vi besøgte sidste sommer. Nu er turen kommet til Enemærkets Hostahave. Haven ligger 3 kilometer uden for Ringkøbing, og den er åben for besøgende i nogle måneder hen over sommeren. Jeg bor tæt derved og besøger haven hver sommer. Billederne til dette indlæg er fra sidste sommers besøg suppleret med nogle ældre billeder.
Ude i plantagen omgivet af høje træer ligger Enemærkets Hostahave. Af havens hjemmeside fremgår det, at der i haven er mere end 1700 forskellige hostaer. Jeg gentager lige - 1700 forskellige. Men haven indeholder så meget andet end hostaer, og det er kombinationen af hostaer og andre planter, der gør haven spændende. Der er et righoldigt udvalg af sjældne og spændende træer, buske og stauder, og så er der den mest fantastiske græsplæne. Man kan gå rundt og iagttage, hvordan hostaer er brugt som bunddækkeplanter i store og små grupper og som solitærplanter. Og man kan se eksempler på hvilke planter, der er gode selskabsplanter til hostaer.
Der er plantet tæt, og der er planter i flere højder, det vil sige stauder, buske og træer.
Hostaer er en fin bundbeplantning omkring gamle træstammer og markstenene fuldender billedet.
Når man har 1700 forskellige hostaer, må det være svært at få dem alle præsenteret. Her er brugt forskellige slags hostaer som kantplanter, men jeg synes, man er sluppet fra det, uden at helhedsindtrykket virker rodet.
Herunder følger en lille serie billeder med astilber. Jeg har aldrig rigtig brudt mig om astilber, men der er en del af dem i Hostahaven, og jeg kan godt se, at de lette blomsterstande er elegante og lyser op, når de vokser inde under træerne. Så måske skal jeg ændre min opfattelse af dem.
Det var litt av syn med alle de forskjellige hosta i store sammenplantinger. Da har du noe til gode hvis du plutselig hvis du skulle like astilber. Jeg er veldig glad i de, og som du sier de lyser opp inne i skogen, men også i samplantinger med andre stauder. Jeg håper at du endrer oppfatning om dem 😊
SvarSletMange hosta har veldig vakre blomster ja.
Hilsen Marit
Det kan godt være, jeg skal prøve at plante nogle astilber i haven. Så skal det være de cremehvide. På billedet er de kønne sammen med de lyseblå iris.
SvarSletJeg kan godt lide hostablomster, men jeg klipper dem af, lige så snart de visner, for så bliver de grimme.
Hilsen Elna
Har godt hørt om haven, skønne hosta mv..
SvarSletJeg kan godt lide astilbe,, meen de er ikke så glade for min have. Den er for tør i tørketider. Og jeg vil ikke mere rende haven rundt med vandkander. Så de er desværre på retur her.
hilsner Gunvor
Tak for oplysningen. Havevanding er en af hadeopgaverne her. Så jeg vil heller ikke plante astilber, når de ikke trives i tør jord. Det er efterhånden ikke så let at finde planter til det klima, vi har nu.
SletHilsen Elna
Sikken en masse fine billeder, du har taget i Enemærkets Hostahave. Det er dejlig, for der kommer vi ikke lige. Jeg ville også tage derhen et par gange i løbet af sommeren, hvis jeg boede tæt på. Jeg kan også godt lidt astilbe, men Gunvor har ret, tørke er ikke noget for dem, så jeg vil heller ikke kunne have dem.
SvarSletHilsen Lisbeth
I kan jo overveje en sommertur til Vestjylland. Du vil helt sikkert kunne lide alle de flotte træer og buske, der er i Hostahaven.
SletSå må jeg også vælge astilbe fra. Jeg orker ikke flere planter, der skal vandes.
Hilsen Elna
Hej Elna!
SvarSletVilken vacker trädgård, planteringarna blir en naturlig kombination till naturen. Fina vackra växter, och det gröna saknar inte alltid färg. Jag har en vit Astilbe som är riktigt fin i blom. Bilden med de blå Iris och en vit Astilbe är riktigt fin.
Hälsningar Marika
Det er så fint, at de høje træer indrammer haven. De må også give læ for blæsten.
SletDu har fuldstændig ret, man kan lave spændende beplantninger med grønne vækster.
Hilsen Elna
Dejligt gensyn med Hostahaven! Det var et sted jeg også godt kunne tænke mig at komme hver sommer, for som du siger er der virkelig meget forskelligt at studere, og alene måden haven er lagt ind mellem de høje træer giver en helt særlig stemning. Vi var også ret overraskede over der findes så mange forskellige Hostaer, men jeg må indrømme vi bare nød haven - uden at tælle:-) Ja, og græsplænen er som det fineste tæppe. De må bruge megen tid på at holde det så fint.
SvarSletJeg er nu heller ikke vild med astilbe, og jeg tror de ville få det meget svært her om sommeren. Hvis man havde lidt mere skygge måske... Jeg har tænkt på at anskaffe mig en fjerbusk eller to, for de er jo som store flotte buske når de ikke lige blomstrer.
Flot indlæg!
Hilsner fra Ulla
Vi har årskort til Hostahaven, så vi kører somme tider dertil med en lille madkurv og en kande kaffe, og så sætter vi os i haven og nyder det. Haven er rigtig pænt holdt. Den fik nye ejere for nogle år siden, så jeg var spændt på, om den ville fortsætte med at være velholdt, men det er den heldigvis.
SletFjerbuske kan jeg også bedre lide end astilber.
Tak Ulla!
Hilsen Elna
Spændende have, den mangler jeg at besøge endnu..
SvarSletDu kan tage til Vestjylland på sommertur. Hostahaven er værd at køre efter.
SvarSletHilsen Elna