fredag den 1. marts 2024

Velkommen forår

Endelig trådte vi over tærsklen til marts. Februar har føltes lang i år, og det er ikke bare på grund af skudåret, men på grund af det omskiftelige vejr. Det er sjældent, vejret har været godt mere end et par dage i streg. Storme har der været flere af, og næsten hver gang jeg har været på havearbejde, har jeg startet med at rydde op efter endnu en storm. En dag blev jeg spurgt, om jeg allerede havde klippet de visne hoveder af hortensiaerne. Det har jeg ikke, selvom det godt kan se sådan ud. Det er simpelthen stormen, der har revet hovederne af. Men så er det da gjort.

Regn har vi fået en del af, 109 mm blev det til i februar. Til sammenligning fik vi i 2023 46 mm og i 2022 141 mm, så det er svært at sige, hvad der er normalt.

Heldigvis har der også været mange gode dage, hvor det har været vejr til havearbejde. Alle stauder er efterhånden blevet klippet ned, og de visne blade er revet af. Der har ligget mange blade i staudebedene, flest fra vores store egetræer, men også mange ahornblade fra vejtræerne. Bladene lå våde og tunge omkring rodhalsene på stauderne. Jeg var bange for, at vore tørketålende stauder ville få det for vådt, så derfor har jeg revet bladene af.

Gartneren kom og beskar vores gamle æbletræ. I år fik vi den skåret meget tilbage, da den var blevet for stor og skyggende, og de nederste grene hang så lavt, at det var besværligt at gå under dem.



Nu ligger der en ordentlig bunke krogede og mosbegroede æblegrene på jorden. De er så smukke at pynte med både i krukker på terrassen og indenfor i vaserne, så jeg skal have reddet mig nogle af dem.


En kurvfuld runde sten er samlet på stranden i løbet af vinteren, nu skal de lægges ud i haven imellem fliserne.


Løgplanterne vokser sig større og større. Erantisserne er så småt ved at afblomstre, men de erstattes af krokus og dorthealiljer.


Også påskeliljerne er sprunget ud.


Men der er også andre sikre forårstegn. Det er så skønt at komme ud om morgenen, for fuglene er begyndt at synge. Og så skal det heller ikke glemmes, at dagen er tiltaget med 3 timer og 45 minutter siden vintersolhverv.



21 kommentarer:

  1. Jeg blir helt blendet av det deilige synet av dine vårblomster! Ja, ende,ig ble det mars måned. Februar har vært lang og seig i år synes jeg også. Det må være utrolig deilig å kunne arbeide i hagen alt nå. Jeg nyter dine bilder, og lengter etter vår her også. Den er på vei selv om det ikke ser sånn ut akkurat nå her.

    Hilsen Marit

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg nyder også at kunne arbejde i haven, vinteren har været lang nok, selvom vi næsten ikke har haft sne. Jeg har ikke de gode indendørsfaciliteter, som du har, så jeg kan ikke lige trylle amaryllis og orkideer frem fra kælderen.

      Hilsen Elna

      Slet
  2. orv hvor du langt fremme i haven. Gamle æblegrene er så flotte, og andre krogede med lav osse.
    Nu har jeg været ude og solde stedmoder og hornvioler, så nu håber jeg på et ordentlig weekendvejr, så skal der leges i haven.
    hilsner gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja nogle af de gamle æblegrene må kunne anvendes til forårsdekorationer, de skal ikke gå til spilde. Heldigvis er stedmorblomster ikke så kostbare, for man kan godt komme til at putte nogle kasser i indkøbsvognen. Og hvor bliver man dog glad, når man kommer hjem og bliver modtaget på trappen af alle de små blomster.
      Det bliver en god dag med fri leg.

      Hilsen Elna

      Slet
  3. Jeg er kun lige begyndt med oprydning i haven. Fingrene bliver helt stivfrosne efter ½ time så må jeg ind og tø op! Her har vi kun skud eller små knopper i påskeliljerne. Mon ikke vores kommer til påske i år. God ide med de runde strandsten. De kommer til pynte flot!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror, du får fornøjelse af dine påskeliljer til påske i år. Der meldes vist om fint weekendvejr, så det kan være, det vil gå bedre med at holde fingrene optøede, ellers må du have en kop varm kaffe med i haven.

      Hilsen Elna

      Slet
  4. Ja, der er forår for alle pengene hos dig, og ih hvor er det dejligt at kigge på! Storme er selvfølgelig ikke sjove, men du slipper da for at klippe hortensierne af, og som du siger har der også været fine dage i februar. Her endte vi på 95 mm og det er mere end rigeligt, når januar var lige så våd. Heldigvis kan din jord bedre tage den megen væde, og der ser godt ud i haven! Æbletræet er helt nobelt, og de mange grene kan bruges til alverdens fine dekorationer. Dit afsluttende billede med det skønne blomstertæppe er så smukt.

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Når vinteren er våd, bliver man glad for at have sandjord, men kommer der tørkesommer, koster det dyrt i vanding. Men hvorfor skulle der komme tørkesommer, det havde vi jo sidste år. Det var dejligt at få æbletræet beskåret, det var blevet så stort og tæt, at det skyggede for den lille terrasse ved siden af.
      Tak Ulla! Jeg har ikke lagt nye blomsterløg de seneste år, for der er efterhånden mange løgblomster i haven. De forskellige slags kommer op imellem hinanden, så der er ikke meget stil over det, men jeg vælger at kalde det charmerende.

      Hilsen Elna

      Slet
    2. Charme, selvtillid og et lækkert hår! - Så kan det ikke gå helt galt Elna:-)

      Slet
  5. Ja så meget regn har vi ikke fået, men vi klager ikke, for nu kan vi grave i jorden uden problemer. Påskeliljer kan vi heller ikke klare, det er knap vi kan se knopperne på ret mange af dem, men jeg kan se, der er andre end mig, der ikke har dem i haven endnu. Vi når det nok,
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er dejligt for jer, at I kan arbejde i haven uden problemer med for meget vand. Påskeliljerne skal nok nå det, der er 3 uger til påske. Vi har både tidlige og sene påskeliljer, så mon ikke også vi har påskeliljer i blomst til påske.

      Hilsen Elna

      Slet
  6. Ja nå er det offisielt vår og det er bare å nyte. Her regner det og det skal det gjøre i morgen også. Jeg regner med at snøen er borte når påsken er over.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en dejlig tid, vi går i møde. Kalenderen siger forår, og her har vejret også været helt forårsagtig de sidste dage. Det er lang tid, I har haft med sne, men det er vel ikke unormalt. Vi har næsten ingen sne haft.

      Hilsen Elna

      Slet
  7. Hej Elna!
    Det ser så härligt ut med vårblommorna i rabatten. Gläder mig åt att snön är borta, så småningom får vi också uppleva vackra blommor i trädgården. Vi har officiellt vår hos oss, men det dröjer ett tag tills man kan arbeta därute. Än så länge är det både kallt och blött.
    Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Forventningens glæde kan man leve på i lang tid, men nu må det gerne blive forår. Her har vejret været godt de seneste dage, og det nyder jeg selvfølgelig. Du må vente lidt, men foråret er også på vej hos dig, og lige pludselig er alle de små forårsblomster sprunget ud.

      Hilsen Elna

      Slet
  8. Så deilig å få beskåret epletrærne. Jeg må beskjære og fest et espaliertre, syter litt med det. Ha en fortsatt fin kveld, hilsen Ingeborg

    SvarSlet
  9. Vi vælger den nemme løsning og har en gartner til at beskære vores æbletræer. Jeg er bange for, at jeg ikke selv kan gøre det rigtigt. Det var også et stort stykke arbejde i år, for vi fik ikke beskåret sidste år, da gartneren var blevet syg.
    God søndag!

    Hilsen Elna

    SvarSlet
  10. Hei Elna! Det må være så himla deilig å ønske våren velkommen. Det er godt å se bilder av hva som kommer noen uker seinere her. Men nå smelter snøen ganske raskt, og bare det er et vårtegn.
    Ha det godt! Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja våren byder man gerne velkommen. At sneen smelter er da en begyndelse, og inden længe blomstrer de små løgplanter også hos dig.

      Hilsen Elna

      Slet
  11. Skønt at foråret endelig er på vej :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Deri kan jeg ikke være uenig med dig :-) Og det er ikke bare kalenderen, der melder forår, vejret har også været forårsagtigt de seneste dage.

      Hilsen Elna

      Slet